***** Fem stjerner ud af seks
Jasmila Zbanic (født 1974) er bosnisk filminstruktør, manuskriptforfatter og producer. Hun er især kendt for QUO VADIS, AIDA? (2020) – en latinsk bibelsk reference, altså ’Hvor går du hen’, Aida?
Filmen er blevet Oscar-nomineret til bedste internationale film i 2021.
Handling
Aida (Jasna Djuricic) arbejder som tolk for FN nær hjembyen Srebrenica i Bosnien. Hun er gift med en gymnasierektor, og de har to næsten voksne sønner. Året er 1995, og de serbiske styrker er ved at overtage byen efter adskillige års borgerkrig.
Beboerne flygter ud til FN-lejren og forsøger at trænge ind på basen. Men antallet løber op i mange tusinde, og de fleste må blive uden for indhegningen.
Det lykkes dog alligevel Aida at få såvel mand som børn igennem grænsebommene ved at insistere på, at ægtemanden vil være den bedste repræsentant for de lokale i de forhandlinger mellem FN og den serbiske hærchef, som sejrherren har indkaldt til.
Aida får adgang til information, som hun er nødt til at reagere på. Kan hun redde sin familie på grund af den særstilling, hun indtager som en del af FN-staben, eller vil hun blive ved med at løbe panden mod en mur?
En klar styrke at volden ikke er udpenslet
”Quo Vadis, Aida?” er en film bygget op om to hovedhandlingsstrenge: 1. Hvor magtesløs FN fremstod under massakren i Srebrenica, 2. En kvindes kamp for at beskytte sin familie.
Biografgængeren ved, at massakren venter lige om hjørnet, men ikke om det vil lykkes Aida at få mand og sønner evakueret sammen med FN-personalet. Derved bliver spændingen om udfaldet opretholdt til det sidste.
En klar styrke er, at instruktøren har valgt ikke at udpensle volden. Fx bliver en meget stor gruppe mænd og drenge gennet ind i et rum, hvor de får at vide, at de skal se en film. I stedet åbnes en række skodder, hvorfra geværløb stikker ud, og mængden mejes ned. Vi ser imidlertid kun geværerne blive affyret, ikke de døde kroppe.
Et plus er også, at det er umuligt at lade være med at identificere sig med Aidas kamp for at give særbehandling til hendes familie, samtidig med at det lykkes at etablere en forståelse for, hvor presset FN-ledelsen er, og at den må stå fast på, at der ikke kan gøres undtagelser.
Sort-hvid persontegning
Der er en tendens til, at persontegningen bliver alt for sort-hvid. Stort set samtlige serbere fremstilles som uhyrer, mens de lokale beboere alle som én er uskyldsrene.
”Quo vadis, Aida? er en bevægende, ja rystende film, der får formidlet magtesløsheden, desperationen, gruen og fortvivlelsen før, under og efter massakren, men også kærligheden, kampkraften og paratheden til selvopofrelse.
Det er godt håndværk, hvis man kan tillade sig at bruge en så prosaisk vending i denne sammenhæng.
En afsluttende kommentar
”Srebrenica-massakren kostede i juli 1995 mere end 7.000 bosniske muslimer livet. I dag er massakren blevet et symbol på de uhyrligheder, der fandt sted overalt i Bosnien, og særligt på de bosniske serberes overgreb mod den muslimske befolkning i landet. Samtidig fremstår massakren som symbol på det internationale samfunds svigt.”
Ovenstående citat stammer herfra og som perspektivering kan henvises til Monica Papazus essay ”Kosovo – frontlinjen mellem kristendom og islam”.
Længde: 101 minutter
- Medvirkende: Jasna Djuricic, Izudin Bajrovic, Boris Ler m.fl.
- Instruktør: Jasmila Zbanic
- Manus: Jasmila Zbanic & Hasan Nuhanovic
- Censur: Tilladt for børn fra 15 år
- Premieredato: d. 2. september
Quo Vadis, Aida? — Angel Films
Quo Vadis, Aida? – officiel dansk trailer – YouTube