Verden er blevet mere skrøbelig! Vi er blevet afhængige af forskellige råstoffer i en teknologisk digital tilværelse, og når enkelte dele går i stykker, kan sammenhængen briste, som vi har set i USA, hvor der har været et hackerangreb på den 9.000 km lange olierørledning Colonial Pipeline på den amerikanske østkyst. Tusinder af amerikanere holdt i kø ved tankstationer, hvor der mange steder blev udsolgt af benzin. Fly kunne ikke flyve, og industrier måtte stoppe deres produktion. Landets infrastruktur er sårbar, når et hackerangreb kan stoppe alt, og der ingen plan B er.
Mangel på mikrochip. Mikrochip består bl.a. af silicium (kisel) og anvendes i mange elektroniske produkter som computere, TV og telefoner og er uundværlige i vor digitale verden. Der er rigelig med silicium, men lige nu er der mangel på mikrochip, da produktionen er stoppet bl.a. i Texas pga. vinterstorme og i Japan pga. jordskælv, så firmaer hamstrer for ikke at skulle stoppe produktionen.
Mangel på kobber kan skabe problemer. Vi tager det for givet, at der altid er resurser til rådighed, men de kan blive en mangelvare. Kobber findes mange steder i verden og bruges til computere, vandrør, solpaneler, elektriske kabler – fx bruges ca. 5 ton kobber til en landvindmølle (8 ton kobber til en havvindmølle pga. kabler til land). En alm. bil indeholder ca. 22,5 kg kobber, mens en hybridbil bruger 45 kg kobber. Der er stigende efterspørgsel efter kobber til elbiler og til næsten al anden elektrificering af transport og i industrien. Mange gamle huse har kobbertag, og vi mennesker har brugt kobber i over 10.000 år. Det Internationale Energiagentur (IEA) har i en rapport påpeget, at en stor del af klimaomstillingen er elektrificering, og at kobber indgår som et vigtigt element, så efterspørgslen efter kobber vil stige, da det er et råstof, som kun findes i begrænsede mængder.
Kobolt, litium o.a. er vigtige råstoffer i den mere elektrificerede verden. Kobolt og litium bruges bl.a. i batterier, som bruges i mange ting lige fra ure, mobiltelefoner, computere til elbiler. Behovet er stigende, og batterierne bliver større i bl.a. de elektriske biler. Batterierne skal ofte oplades, så energiforbruget vil også stige. Kobolt udvindes især i Den Demokratiske Republik Congo.
Sjældne jordarter er sjældne. Kina er storleverandør af sjældne jordarter, som også findes i Grønland og kunne give landet en indtægt til supplement af de ca. 4 mia. kroner, Grønland årligt modtager fra Danmark. Den nye regering er dog ikke indstillet på minedrift. En sjælden jordart er neodymium, der giver stor styrke til magneter og anvendes i vindturbiner, elbiler og mikrofoner.
Brugen af råstoffer vil blive ca. 4 gange større i 2040, hvilket bl.a. skyldes mere elektrificering samt befolkningstilvæksten. Det stigende forbrug af energi vil øge brugen af ressourser, og derfor er atomkraft vigtig, da de nye minireaktorer er langt mindre resursekrævende end vindmøller og solpaneler, hvor forbruget af cement, stål og råstoffer er langt større, og forarbejdningen udleder megen CO2. Landvindmøller fylder på landbrugsjord, som bør anvendes til dyrkning af fødevarer.
Når krybben er tom, bides hestene. Mangel på føde, vand, land eller andre resurser kan skabe konflikter, som når overbefolkning øger forbruget, og nogle områder og lande ikke længere kan brødføde sig selv. Der tales stadig om vækst – også i antallet af mennesker, men det behøver ikke at være et problem, hvis fødselstallet falder i et land. I en tid, hvor kunstig intelligens og robotter overtager flere funktioner, vil det kun være godt med færre mennesker, så landene igen kan blive bæredygtige, som Danmark ville være med 4 mio. indbyggere. Nu er vi snart 6 mio.
SKATTEØEN i Nordsøen. Der skal bruges enorme resurser af cement og stål til den planlagte energiø i Nordsøen, som ikke i sig selv genererer energi men mere er en fordelingsplatform. Øen burde hedde SKATTEØEN, da den direkte eller indirekte betales af danske skatteydere! Denne skatteø er en politikerdrøm, men vi kan vågne op en dag og opdage, at den blev et mareridt!
Politikerne skal passe på, når de regner ikke-vedvarende ressourcer med i deres klimaplaner.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com