TV-debat om overvægt

Overvægt skyldes gener siger Thorkild Sørensen, som har forsket i overvægt i flere årtier og er professor emeritus på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab.

 

Desuden må vi forstå, at det er fertilitetsklinikken der er diskriminerende, når den ikke vil hjælpe overvægtige kvinder til at blive gravide.

 

De seneste dage har der været heftig debat, efter at Camilla Sparre sad og græd for åben skærm, fordi hun har brug for fertilitetsbehandling for at blive mor. Men med sine 95 kilo og et BMI på 35 er hun for tyk til at få hjælp i det offentlige sundhedsvæsen.

 

Elefanten i rummet er naturligvis den totale ansvarsfraskrivelse i både Camilla Sparres sag, men også i sagen om 39-årige Maibritt Schmidt på 180 kilo, der har søgt arbejde uden held.

 

Fremfor at se på realiteterne bliver sagerne drejet over i, at det er alle andres skyld, at de to kvinder ikke kan få deres drømme opfyldt.

 

Naturligvis er vi forskelligt disponerede for at blive tykke eller tynde og nogen er disponerede til den
dårlige side.

 

Det gør bare ikke, at det er alle andres ansvar eller skyld og at man derfor skal have sin vilje.

 

Det er et helt legitimt spørgsmål at stille, når en arbejdsgiver overvejer om den person der skal ansættes kan varetage jobbet. Det spørgsmål stiller arbejdsgiveren temmelig sikkert sig selv i alle tilfælde og ikke kun hvis ansøgeren er for stor.

 

At det måske kan blive en meget hård opgave at stå i butik, når man vejer 180 kilo og skal stå/gå uden meget hvil i 7-8 timer er et naturligt spørgsmål.

 

Ligeledes skal en læge stå på mål for sine beslutninger. Med risikoen for at få spontane aborter, forhøjet blodtryk, samt at det er sværere at se misdannelser på scanninger, kan man jo godt forstå lægens modvillighed.  Desuden er der samtidig en større risiko for svangerskabsforgiftning og svangerskabssukkersyge. Her er risikoen for de svært overvægtige hele syv gange større end for de normalvægtige.

 

Skal en læge risikere et ufødt barns helbred eller en abort og få et barn sat i verden, som med stor sandsynlighed også bliver overvægtig med mulige følgesygdomme og mobning, alene fordi Camillas biologiske ur tikker lige nu?

 

Når man er henholdsvis 25 og 39 år må der være gået en del år af ens liv, hvor man har taget gradvist på.

 

De to kvinder har ansvaret for deres eget liv og deres livsstil og de er ikke blevet overvægtige over en nat.

 

Når man fejer det hen med ord som diskrimination eller dårlige gener,  fjerner man fuldstændig det personlige ansvar.

 

Historierne fortæller ikke med et eneste ord, hvad der er gået forud for deres situation og hvordan de har levet deres hverdag de sidste mange år, men det kunne bestemt nuancere debatten hvis de havde gjort det.

 

På forundelig vis har vi i flere programmer fulgt svært overvægtige, der med hjælp lykkedes med at tabe sig. Deltagerne tager tyren ved hårnene og taget ansvar for sig selv og deres livsstil.

 

Ingen af dem blev stoppet af dårlige gener, der forhindrede dem i at tabe sig.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…