Af Martin Henriksen (DF). Medlem af Hovedbestyrelsen. Folketingskandidat i Sjællands Storkreds
Mange roser i disse dage Mattias Tesfeye, fordi han har sagt at mellemøstlig islam ikke skal bestemme i Danmark, og det er sikkert meget fint altsammen. Men der er faktisk ingen grund til at rose Mattias Tesfeye og Socialdemokratiet.
For hvad i al verden mener Mattias Tesfeye, med at vi i stedet skal have dansk islam i Danmark, for islam er jo dybest set udtryk for en arabisk stammekultur? Derfor kan islam selvsagt ikke være dansk, medmindre det er målet at lave danskheden om til noget andet?
I Folketinget lemper Socialdemokratiet udlændingereglerne, og de bakker op om en europæisk imamuddannelse. Men alligevel erklære Socialdemokratiets integrationsminister Mattias Tesfeye værdikamp mod islam/islamisme, iøvrigt samtidig med at hans eget parti ude i kommunerne godkender tyrkiske moskeer.
Det giver lige nøjagtig nul mening, men dette til trods er der tilsyneladende ingen, eller meget få, der for alvor gider at belyse det åbenlyse socialdemokratiske dobbeltspil.
Jeg mener, at Dansk Folkeparti skal sætte alt ind på at nedbryde myten om det brede strammerflertal på Christiansborg. Jeg vil tillade mig at mene, at det er en vigtig del af genrejsningen af Dansk Folkeparti.
Man kan ofte høre partiledere, politiske kommentatorer mfl. udtale, at der er bred politisk konsensus om en stram udlændingepolitik på Christiansborg. Men i virkeligheden er sandheden den, at der ikke er skyggen af et strammerflertal på Christiansborg.
For hvis der fandtes et sådant flertal, så var der allerede gang i hjemsendelserne af uintegrerbare indvandrere og flygtninge, og så havde Folketinget for længst indført et asylstop. Og vi lukkede moskeer i stedet for at åbne dem. Men trods hård retorik, så sker det ikke.
Den fortælling skal ud til vælgerne, for det er sandheden. Og den fortælling bør Dansk Folkeparti gøre til sin fortælling.