Corona: Fredning af indvandrermiljøer og krav om hurtigere genåbning kan være dødsensfarlige for det danske samfund

Foto: Steen Raaschou

Alle danskere må have som mål, at det danske samfund skal genåbnes så hurtigt, som det er muligt og realistisk.

 

Men ingen danskere kan have en interesse i forhastede og forcerede forsøg på genåbning, der ender med at gøre mere skade end gavn.

 

Corona er ikke bare en sygdomsfremkaldende virus, som kræver behandling og pleje af den enkelte patient.

 

Corona er en kraft, der kan have store ødelæggende konsekvenser for vores samfund og vores befolkning. Og hvis skaderne først er sket, er de meget vanskelige at rette op på.

 

I USA er antallet af dødsfald blandt amerikanere nu større end antallet af døde under Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig og Vietnam-krigen – tilsammen!

 

Man ved ikke, om man skal grine eller græde, når man hører en dansk journalist på Mette Frederiksens pressemøde onsdag spørge aggressivt til, hvorfor regeringen bruger så mange kræfter på en enkelt sygdom.

 

Corona: En samfundsødelæggende kraft

Svaret burde give sig selv, men lad os bare tag det igen: Coronavirus har potentialet til at skabe voldsomme konsekvenser for både de enkelte mennesker og for vores samfund som helhed.

 

Derfor må kampen for at få corona under kontrol være en helt afgørende politisk og samfundsmæssig prioritet.

 

Alle ved, at corona-restriktionerne på mange måder kan være belastende for borgere og erhvervsliv. Derfor må det også være en fælles forpligtelse, at man søger at lempe restriktionerne i det omfang, det kan lade sig gøre, men uden at udsætte vores samfund og dets borgere for en ukontrolleret risiko.

 

Den Korte Avis ønsker alt det bedste for efterskoleelever i Midtjylland og butiksindehavere i hovedstadsområdet. Der skal gøre alle anstrengelser for, at de så hurtigt som muligt kan vende tilbage til normale tilstande.

 

Men vi skal ikke kaste os ud i genåbninger, som ifølge viruseksperternes beregninger kan betyde et alvorligt tilbagefald til en tilstand, hvor corona er konge, og hvor vores samfund bliver låst fast i en endeløs kamp mod smitten.

 

Vi skal fremad. Og for at komme fremad, skal vi have smitten under kontrol.

 

Alle ønsker, at vi kan bevæge os friere omkring. Alle ønsker at komme i arbejde på normal vis.  Alle ønsker, at børnene kan få en normal skolegang. Alle ønsker lidt fest og ballade som i gamle dage.

 

Men vores drømme må ikke gøre os naive. Rækker man Kong Corona en lillefinger, tager han hele hånden.

 

Jo, vi skal genåbne det danske samfund. Men vi skal ikke tage chancer, der kan øge smitten.

 

Det budskab kunne man godt tænke sig at høre noget mere fra blå partier som Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige. Specielt nu, hvor den britiske virusmutation B117 går sin sejrsgang også i Danmark.

 

Det giver ikke mere frihed at give B117 mere plads til at smitte

B117 er ikke bare mere smitsom end den virusvariant, der tidligere har præget det danske samfund. Den giver også alvorligere sygdom, når den rammer. Der skal derfor gøres alt for, at den ikke drager hærgende gennem danske hjem, skoler, gader og stræder.

 

Men ærlig talt, kan man spørge: Vi skal vel også have mere frihed?

 

Jovist: Men den eneste holdbare frihed får vi nu engang kun, hvis vi ikke inviterer B117 og andre modbydelige størrelser med til bords.

 

Hvis vi ikke fortsat optræder meget disciplineret, kan der blive sat fornyet gang i smitten. For nylig så vi et land som Portugal, hvor man blev overmodig og satte hele sin omhyggelige indsats for genåbning over styr.

 

Det er godt, at vi hele tiden har en debat om, hvor langt nedlukningen skal gå. Det hører til et frit og demokratisk samfund.

 

Men det er ikke kun tilhængerne af en stram corona-linje, der skal forpligtes til at forklare, hvorfor de anser den stramme kurs for nødvendig.

 

Det er i høj grad også tilhængerne af større genåbninger, der skal forpligtes til at forklare, hvilke menneskelige omkostninger de er parate til at tage med i købet.

 

Hvordan man end vender og drejer det, så koster store og hurtige genåbninger menneskeliv. Det belaster sygehusene, det går ud over mennesker med andre sygdomme, og det skader økonomien.

 

De indvandrertætte områder

Og det koster menneskeliv, at corona-situationen i indvandrertætte områder fortsat får lov til at sejle.  Smittefaren i en række af disse områder er meget alvorlig. Senest har vi fået skræmmende eksempler fra Vollsmose og Kolding. Men denne trussel fylder meget, meget lidt i de politisk korrekte danske medier.

 

I stedet lægger man masser af medieplads til krav om hurtig genåbning.

 

Tilhængerne af den forsigtige linje, med statsminister Mette Frederiksen i spidsen, bliver hele tiden konfronteret med de omkostninger, der vitterligt er ved at gå forsigtigt frem – for erhvervslivet, for frihedshungrende unge osv.

 

Det skaber et indtryk af, at disse kræfter hele tiden er under pres. Onsdagens store mediedækning kørte således hårdt på i forhold til Mette Frederiksen.

 

Men tilhængerne af en meget hurtigere genåbning konfronteres meget sjældent med spørgsmål om, hvor mange menneskeliv de er parate til at ofre for at åbne hurtigere.

 

Og de konfronteres sjældent med spørgsmål om, hvordan de beslutsomt vil demontere den tikkende corona-bombe, der findes i de indvandrertætte områder.

 

Alle tilgængelige oplysninger viser jo, at smittefaren i de indvandrertætte områder er stor.

 

Samtidig viser alle tilgængelige oplysninger, at en hurtigere genåbning vil koste menneskeliv. Det skulle medierne vel konfrontere tilhængerne af hurtig genåbning med. Men det sker kun sjældent.

 

Hidtil har mediedækningen af disse ekstremt alvorlige problemstillinger haft stærk slagside. De, der slår til lyd for en forsigtig genåbning, konfronteres med mange kritiske spørgsmål.

 

Man kan vist godt sige, at der ikke er samme bid i spørgsmålene til dem, der kræver hurtig åbning. Og der er stort set ingen spørgsmål til den alvorlige smitterisiko, som får lov at trives i indvandrertætte områder.

 

Problemet i denne mediedækning er ikke bare, at den er ubalanceret. Problemer et også, at den skaber en atmosfære af kiv og kævl, der trækker opmærksomheden væk fra den dødsensfarlige trussel, vi stadig står overfor.

 

Selvfølgelig skal vi diskutere åbning af skoler, butikker og menneskeligt samvær i øvrigt. Men det må ikke overdøve bevidstheden om, at dette til syvende og sidst handler om menneskeliv.

 

En uansvarlig coronapolitik kan faktisk slå folk ihjel og kan være ødelæggende for hele det danske samfund.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…