Pia K. og andre frygter, at dyr vil sulte i nye nationalparker – miljøminister Lea W. kalder debatten grov

Facebook

Regeringen har netop offentliggjort, at den har planer om at etablere op til 15 nye nationalparker. Der er en liste med 23 mulige placeringer beliggende i hele landet.

 

Det skal øge biodiversiteten i den danske natur. Og det er yderst tiltrængt.

 

Det er mange enige i.

 

Men alligevel har nationalparkerne udløst protester.

 

I de indhegnede nationalparker skal naturen – dyr og planter som udgangspunkt passe sig selv. Der er ikke landbrug eller skovdrift. Og der udsættes store dyr som heste, stude og elge, som selv skal finde føde.

 

Nationalparkerne kan komme til at ligge i områder, der bliver brugt af mange til rekreation og motion.

 

Men mange siger, de vil være bange for at færdes i områderne, hvis der er store fritgående dyr, der kan angribe dem.

 

Andre protestere, fordi de mener, at dyrene sulter om vinteren, hvor de kan have svært ved at finde føde på egen hånd.

 

En af dem er Pia Kjæesgaard fra Dansk Folkeparti. Hun advarede onsdag på Facebook mod de nye planer om naturparker. Hun skrev blandt andet:

 

“Jeg er dybt bekymret for den socialdemokratiske regerings holdning til dyrevelfærden!
Uanset hvilke tanker, ønsker og ideer man har, så skal dyrene aldrig lide for at skabe noget natur, hvor de store græssere – altså kvæg, heste, elge, bison o.l. – kommer til at betale den ultimative pris med deres liv.”
Pia Kjærsgaard og andre kritikere kan henvise til den kritik flere dyrlæger har fremført.

 

Tilsynsrapport: Flere stude døde af mangel på føde i Nationalpark Mols Bjerge

Naturstyrelsens kvæg i Nationalpark Mols Bjerge sultede sidste vinter så voldsomt, at flere stude døde. En ko døde af voldsom forgiftning fra giftig gyvel, som den spiste i desperation over mangel på føde. Andre forsøgte at spise bark af træerne i op til to meters højde. Dyrene fremtræder afmagrede med dunet pels.

 

Sådan beskrev en dyrlæge situationen i en tilsynsrapport fra 14. februar om Naturstyrelsens naturplejekvæg i Mols Bjerge.

 

“I mine år som dyrlæge har jeg aldrig set lignende”, skrev han. (Landbrugsavisen)

 

I den indhegnede nationalpark på Mols Bjerge går desuden såkaldte vilde heste.

 

Der har også været kritik af, at hestene led overlast og ikke kunne finde nok føde.

 

Dyrlæge: Absurd at kalde dyr, der lever i en indhegning for ‘vilde dyr’

Én af dem, der har fremført kritik, er hestedyrlæge Jens Kristoffersen fra Knebel på Mols. Han mener ikke, at man kan kalde dyrene for vilde, når de lever i et indhegnet område.

 

De er højest forvildet, pointerer han. Han udtaler sig ikke om de konkrete dyr på Mols, men om konceptet med at sætte dyr ud på denne måde – såkaldt rewilding. (TV2Østjylland)

 

Han siger videre: I min verden er det fuldstændig absurd. De dyr er ikke vilde. De er begrænset i et areal, og kan kun være derinde. Mangler de føde, så sulter de. Man vil have dem til at æde noget, de naturligt ikke er meget for at æde. Hvis ikke man havde sat det hegn, var de gået et andet sted hen for at spise det, de gerne vil og det, de har brug for, siger Jens Kristoffersen og fortsætter til TV2Østjylland:

 

– Derfor er hele miseren, at man tror, og at man vil bilde os ind, at de er vilde, men de er ikke vilde, når de er hegnet inde. I bedste fald er det dyrehave-dyr eller zoologiskhave-dyr.

 

Socialdemokratisk miljøminister angriber debatten i stedet for at svare

Nationalparkerne har udløst omfattende debat på de sociale medier. En del af opslagene er helt uacceptable. De er grove og personlige.

 

Det kritiserer miljøminister Lea Wermelin i dag i Berlingske.

 

“Nu advarer minister mod “et ulvekobbel” på sociale medier: De skriver om “holocaust for heste” og “satanister”, hedder avisens overskrift.

 

Debatten er hårdere og grovere  end nogensinde før, siger miljøministeren. Hun kommer med en række eksempler.

 

Det er helt på sin plads at kritisere grove og ofte personlige angreb på de sociale medier og andre steder.

 

Men det er ikke acceptabelt, hvis et angreb på grove kritikere bliver en undskyldning for ikke at svare på kritikken.

 

Miljøministeren siger:

 

“Vi har sagt, at vi gerne vil sætte de store græssere ud. Mn vi har også sagt, at vi ikke kommer til at gå på kompromis med dyrevelfærden. Men der bliver stadig forfulgt en dagsorden om, at dyrene skal sulte og lide derude”, siger hun til Berlingske.

 

Men det er jo ikke et svar på kritikken.

 

Kritikken går på, at dyr er overladt til selv at finde føde, på trods af at de gå i en indhegning. De kan altså ikke gå derhen, hvor føden er, hvis de sulter.

 

“Det gælder i stedet om at finde den rette balance, for at kunne skabe ordentlige forhold for naturen og hvor vi samtidig passer ordentligt på dyrene.
Der har allerede været voldsomt mange tilfælde af dyr, der ikke er blevet behandlet ordentligt, som har sultet og efterfølgende er døde.
Det må vi aldrig acceptere!
Og den socialdemokratiske regering? De ønsker endnu flere af disse tvivlsomme naturområder.
Fint med mere vild natur og biodiversitet. Men det må aldrig ske på bekostning af dyrenes velfærd! Det bør sige sig selv”, skriver Pia Kjærsgaard.

Når miljøministeren ikke svarer kontant på denne kritik, kan man få en mistanke om, at det ikke kun handler om biodiversitet, men at der også er en ideologisk dagsorden bag projektet.

 

“Den involverede besætning er sat i nationalparken for at afgræsse og yde naturpleje, men en politisk holdning til, hvordan naturpleje forvaltes, kan aldrig trumfe dyreværnsloven”, skrev dyrlægen i tilsynsrapporten.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…