Det er nemt at være bagklog. Men afslørende er det, at vore politikere igen er delt i to grupper. Den ene siger, at Afghanistan-missionen var Vestens totale nederlag, mens den anden krymper sig og hævder, at vore soldater ikke døde forgæves.
Ordsproget siger, at den sten, man ikke kan løfte, skal man lade ligge. Det ville Nato ikke høre tale om, skønt Rusland tidligere havde måttet strække våben i landet.
Hos os opfordrer de konservative præsident Biden til at gå af. Socialistisk Folkeparti bekymrer sig for kvinderne, og Dansk Folkeparti anerkender krigens nederlag, men hævder, at indsatsen var succesfuld.
Afghanistans præsident Ashraf Ghani er flygtet ud af landet, og Talibans magtovertagelse er i gang.
Fhv. forsvarsminister Søren Gade påpeger, at grunden til krigen var, at Osama bin Ladens terrorister fløj ind i New Yorks tvillingetårne og dræbte tusindvis af mennesker. Og at Afghanistans styre tillod ham at træne terrorister i landet.
Søren Espersen fra DF indrømmer, at krigen er tabt, men at også danske soldater har været med til at forhindre al-Qaeda i at begå terror, og at vi derfor har kunnet leve i fred og tryghed.
Enhedslistens Eva Flyvholm er bekymret for evakueringen, men forsvarsminister Trine Bramsen oplyser trøstende, at forsvaret assisterer Udenrigsministeriet med at evakuere folk fra Kabul.
Ingen ved, hvordan det ender. Men at tro, at demokrati kan indføres på tyve år, er naivt. Men heller ikke Danmark har lært, hvad Islam er. At dens grupperinger alle har de samme mål, uanset om man er talibaner, islamist, jihadist eller noget andet. I bund og grund er man koranist og shariatilhænger.
Ordet Imam betyder den forreste. Den der ligger foran og beder for. Og som regel er han den, der er bedst inde i koranens ord og tolkningen deraf.
De afghanere, som omgående vil ud af Afghanistan, er gruppen, der i løbet af tyve år, har fået smag for demokrati og personlig frihed. Men også de, som kender Talibanernes udlægning af koranen, vil gerne undgå tidligere tiders forhold. Men den gruppe er ikke vort problem.
At den nye situation kunne opstå, burde Vestens politikere have forudset. Men de har over en kam ikke sat sig ind i, hvad islam reelt er. Det giver nu hovedpine. Den sidste rest af kristen næstekærlighed har de fået galt i halsen, og det har været Danmarks største problem siden Glistrups dage.
Den, som vil løse en konflikt i muslimske lande, skaffer sig selv mindst to problemer på halsen.