Det er absurd, at Inger Støjberg stilles for en rigsret om barnebrude, når Mette Frederiksen ikke stilles for en rigsret om aflivningen af mink

Foto ag minkgrav: Ole Sørensen

Rigsretssagen mod Inger Støjberg er i fuld gang. Samtidig har Minkkommissionen – også kaldet Granskningskommissionen – taget fat på at oprulle sagen om aflivningen af mink på ordre fra regeringen.

 

De to sager har vidt forskelligt indhold. Men de har alligevel noget væsentligt til fælles:

 

Inger Støjberg anklages for at handle i strid med dansk lov og ret ved at give en instruks om at adskille barnebrude fra de voksne mænd, som de er blevet tvunget sammen med.

 

Mette Frederiksen anklages for at handle i strid med dansk lov og ret ved at gennemtvinge en aflivning af alle mink i landet.

 

Men Inger Støjberg er sendt for en rigsret. Mette Frederiksen sidder derimod fortsat uanfægtet på sin post som Danmarks statsminister.

 

Politik, når den er mest kynisk

Når det forholder sig sådan, har det ikke noget med lov og ret at gøre. Det skyldes ganske enkelt, at der er et rødt politisk flertal i Folketinget.

 

Dette flertal vil have ram på Inger Støjberg. Og det vil beskytte og bevare Mette Frederiksens magt, selv om hun fik aflivet landets mink uden det nødvendige lovgrundlag.

 

Det er politik, når den er mest kynisk.

 

En sludder for en sladder

Rigsretssagen mod Inger Støjberg burde ikke have været rejst. Og Folketingets røde flertal burde have været helt anderledes ærlige omkring, hvad der er foregået i sagen om aflivning af minkene. Med regeringen i spidsen har man tværtimod gjort, hvad man kunne, for at dysse den sag ned.

 

Den risikovurdering, som førte til aflivning af minkene, var ikke meget bevendt.

 

Man undlod at konsultere eksperterne fra Dansk Veterinær Konsortium, hvis rådgivning normalt er helt central, når man skal håndtere sygdom i dyrebesætninger.

 

Her overlod man helt risikovurderingen i forbindelse med coronasmitten blandt minkene til Statens Serum Institut (SSI).

 

Den vurdering, der kom ud af dette, var nærmest en sludder for en sladder, som gav stort spillerum for, at politikerne og deres embedsmænd kunne vælge, hvilken løsning man skulle gå efter.

 

SSI erklærede blot, at der var en risiko af ”en ukendt størrelse” ved fortsat minkdrift. Og der kom aldrig nogen mere præcis risikovurdering fra regeringens eksperter. En risiko af ”en ukendt størrelse” … så har man virkelig ikke sagt for meget.

 

Det efterlod en stor bitterhed blandt minkavlerne, og det skabte forargelse i en betydelig del af befolkningen.

 

Mange danskere var ikke særlig begejstrede for minkavl på grund af dyrevelfærden, hvilket fremgik af en meningsmåling (Megafon/TV2). Men den pludselige, dårligt begrundede og ret brutale aflivningsproces skabte en betydelig solidaritet med minkavlerne.

 

Derfor kom Mette Frederiksen og hendes regering under meget hårdt pres.

 

Der var ikke lovgrundlag for aflivning af mink

Den 4. november 2020 slog statsministeren på et pressemøde fast, at alle danske mink skulle aflives. Beslutningen var i al hast blevet truffet dagen i forvejen. Minkkommissionen er nu gået i gang med at undersøge, hvad der skete forud for og efter denne beslutning.

 

Et helt afgørende spørgsmål i den forbindelse er: Vidste regeringen, at der ikke var lovgrundlag for denne beslutning? Ifølge flere embedsmænd er svaret ja. Regeringens beslutning om at aflive alle mink blev truffet vel vidnende, at der ikke var nogen lovhjemmel for beslutningen.

 

Når regeringen alligevel traf beslutning om aflivning af alle minkene, var det, fordi man frygtede, at coronasmitten meget hurtigt kunne løbe helt ud af kontrol. Man brød så at sige grundloven for at undgå coronakaos – med Mette Frederiksen i spidsen.

 

Balladen om cluster 5

En undersøgelse fra Statens Serum Institut slog alarm på grund af en mutation i coronavirus, der gik under navnet cluster 5. Man frygtede, at den kunne skabe alvorlige problemer.

 

Kåre Mølbak, faglig direktør på Statens Serum Institut, kunne fortælle, at man i Holland havde lignende smitteproblemer, som man forsøgte at standse ved at aflive alle minkene.

 

Men der var mildt sagt ikke nogen solid vurdering af smitterisikoen. Der var således stor usikkerhed om, hvor farlig cluster 5 egentlig var.

 

Mølbak selv sendte meget springende signaler. Og det blev ikke bedre af, at han var under pres fra centrale dele af det politiske system, som krævede, at han brugte sin ekspertstatus til at støtte en aflivning af alle mink i landet. Det gjaldt således Statsministeriet og Sundhedsministeriet.

 

Minkforbud uden lovgrundlag

Det er ret skræmmende, at det politiske system i den grad kunne gå i panik. En mail fra afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Tejs Binderup, viser, hvor langt ud stemningen kom.

 

Binderup mente at vide, at departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen drøftede med Kåre Mølbak, om man kunne bruge gift i minkfoderet til at få aflivet minkene!

 

Mølbak afviser at have drøftet noget sådant. Men historien giver i hvert fald en fornemmelse af den ekstreme stemning, der havde ramt dansk politik. I en sådan grad, at regeringen dikterede aflivning af alle mink uden at have lovgrundlaget i orden.

 

Dette er naturligvis en meget alvorlig sag.

 

Den er alvorlig nok til, at man prøver, om Mette Frederiksen ved sin handlemåde har brudt ministeransvarsloven ved egenhændigt at udstede et minkforbud, som der ikke fandtes nogen lovhjemmel for.

 

Et sådant forbud betød aflivning af et helt erhverv uden rygdækning i den fornødne ekspertviden.

 

Det er på tide, at Folketinget kalder statsministeren til orden

Hvis Folketinget finder, at det er tilfældet, må konsekvensen være, at Mette Frederiksen stilles for en rigsret.

 

Det er på tide, at Folketingets røde flertal bliver sig sit ansvar bevidst.

 

Det er på tide, at man stopper med rigsretssager, der anlægges for at genere en politisk modstander.

 

Det er på tide, at statsministeren stopper med at udstede ordrer hen over hovedet på Folketinget, fordi hun er opsat på at nå et bestemt politisk mål (minkforbud).

 

Det er på tide, at Folketinget kalder en statsminister til orden, når hun går over til en slags ”politisk selvtægt”.

 

Smitten blandt minkene skabte en farlig sundhedsmæssig situation. Ingen tvivl om det. Der skulle handles hurtigt. Men det var stadig muligt at gennemføre rådslagninger med centrale eksperter uden for regeringens egen kreds, inden man skred til det dramatiske krav om aflivning af alle mink.

 

Måske var det under alle omstændigheder endt med en aflivning af alle mink og dermed af minkerhvervet i Danmark. Men det var helt uacceptabelt, at det foregik på et så dårligt forberedt et grundlag og med så ringe undersøgelser af, om der fandtes mere gennemtænkte løsninger.

 

Retssikkerheden røg

Mette Frederiksen og hendes regering tabte hovedet. Og de tabte følingen med en stor gruppe danskere, der enten selv avlede mink, eller kunne identificere sig med dem, der gjorde det.

 

Det var i sig selv slemt nok. Men helt galt var det, at statsministeren ødelagde et helt erhverv uden at have lovgrundlag for det.

 

Jovist, hun kom under pres fra en meget hektisk situation med minkene. Men det er en regerings opgave at gøre sig klart, hvordan man bevarer retssikkerheden i håndteringen af en sådan situation.

 

Men retssikkerheden røg, da Mette Frederiksen uden lovgrundlag dekreterede, at al minkproduktion skulle stoppes øjeblikkeligt.

 

Rigsretssag mod Mette Frederiksen

Hvordan kunne det komme så vidt? Og fandtes der nogen alternativer til regeringens diktat, der suspenderede almindelige retsprincipper?

 

Det bør afklares ved en rigsretssag mod Mette Frederiksen.

 

Det er uholdbart at bringe Inger Støjberg for en rigsret og beskytte Mette Frederiksen mod det samme. Men det er ikke desto mindre, hvad de røde partier lægger op til.

 

De røde partier har valgt at bruge Rigsretten som et taktisk-politisk instrument. Det kan før eller siden ramme dem selv i nakken.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…