Københavns Kommune har investeret mange millioner kroner i at sikre, at indvandrerelever i folkeskolen skal klare sig bedre i forhold til danske elever. På politisk korrekt dansk kaldes indvandrereleverne for ”tosprogede elever”.
Men de mange millioner kroner har slet ikke haft den ønskede virkning. Tværtimod er udviklingen fra 2015 til 2019 ligefrem gået den gale vej. (Politiken)
I 2015 fik de danske elever (også kaldet de ”etsprogede elever”) et karaktergennemsnit ved afgangseksamen, der lå 1,9 points højere end gennemsnittet for indvandrerelever (”tosprogede elever”).
I 2019 var denne forskel ikke blevet reduceret. Tværtimod var den steget til 2 karakterpoints. Trods alle velmenende forsøg fra det danske samfunds side på at styrke integrationen.
Altså en regulær fiasko.
Politikerne har ikke forstået det
Forklaringen på denne fiasko er ret åbenbar: Politikerne har ikke forstået, hvorfor det står så ringe til med indvandrerelevernes skolefærdigheder. Det gælder i København, og det gælder i andre dele af landet.
I København har man for eksempel brugt en masse penge på at give 350 indvandrerelever betalt transport til en skole. Det kalder man nok så flot for ”chancelighed”. Alene i 2019 har kommunen brugt 198 millioner kroner på denne ”chancelighed”.
Måske kan den slags bidrage til, at lidt flere af indvandrereleverne overhovedet indfinder sig på skolen. Men hvor meget hjælper det, hvis mange af dem er ude af stand til at følge med i, hvad der foregår?
De er for dårlige til dansk – mange taler ikke dansk i hjemmet, eller de gør det kun i begrænset omfang. De ser i stort omfang TV fra oprindelseslandene. De er alt for ofte fremmede for dansk kultur.
De lever i betydelig grad i parallelsamfund, der fungerer efter andre værdier og normer end dem, der er bærende i det danske samfund.
En seniorforsker
Men politisk korrekte eksperter kan forklare os, at det slet ikke hænger sådan sammen. Når forskellen mellem danske elevers og indvandrerelevers karakterer ligefrem vokser, så skyldes det ikke indvandrernes fravalg af det danske samfund. Det er vores egen skyld, må man forstå på artiklen i Politiken.
Sådan lyder det for eksempel fra Sidsel Vive Jensen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE (pudsigt navnesammenfald i øvrigt).
Hun mener, ”at det i højere grad er sociale forskelle end sprog, der ligger til grund for karaktergabet.”
Det er meget uklart, hvad seniorforskeren mener med dette. Men det ser i hvert fald ud til, at hun forsøger at tillægge det danske samfund hovedskylden for, at ikke-vestlige indvandrere klarer sig så dårligt i skolen.
Det er ikke disse elevers kulturbaggrund, der er årsag til de dårlige præstationer, må man forstå. Det er derimod de sociale forhold, som det danske samfund byder dem.
Forskerens tågetale
Desværre giver forskeren ikke nogen dokumentation for, at indvandrernes dårlige skolepræstationer primært skulle være det danske samfunds skyld.
Hun giver heller ikke nogen forklaring på, hvad hun mener med, at årsagen ”i højere grad er sociale forskelle end sprog”. Det er tågetale.
Hvem i alverden påstår, at der er tale om et rent sprogligt problem? Mange ikke-vestlige indvandrere, herunder skoleelever, har betydelige problemer med dansk. Men det er langt fra den eneste forklaring på, at de så ofte lever i parallelsamfund.
Problemet handler om meget mere end sprog. Det handler om kultur og værdier.
Alt for mange ikke-vestlige indvandrerelever har alt for ringe fortrolighed med dansk kultur og danske værdier. Og deres interesse for at ændre på dette er i mange tilfælde også ringe.
Det betyder selvfølgelig, at alt for mange af dem er for dårlige til dansk. Men det er jo ikke bare det.
Parallelsamfund
Mange af dem hænger i det hele taget alt for fast i parallelsamfundet med dets værdier, kultur og sprog. De har slet ikke Danmark på rygmarven, og alt for mange af dem virker heller ikke, som om de har lyst til at få det.
Det er jo en total falliterklæring, at indvandrereleverne i København og meget muligt andre steder klarer sig dårligere i forhold til de danske elever, efterhånden som tiden går.
Vi ser ikke kun tendensen i forhold til skolen. Vi ser den meget mere bredt. Vi har for eksempel også set den i forbindelse med det svigtende samfundssind i indvandrermiljøer, når det gælder kampen mod corona.
Det er ikke integration, det er desintegration.
Islamisering
Når indvandrereleverne direkte klarer sig dårligere end før sammenholdt med danske elever, er udviklingen af de etniske parallelsamfund formentlig hovedforklaringen.
Disse parallelsamfund bliver større og større, og de bliver ofte mere og mere lukkede om sig selv. Til det hører også, at fundamentalistisk islam vinder frem i de pågældende miljøer.
Den Korte Avis har ved flere lejligheder påpeget, at islamisk fundamentalisme spiller en voksende rolle blandt muslimer i Danmark og det øvrige Europa. https://denkorteavis.dk/2019/alarmerende-hver-anden-ikke-vestlig-efterkommer-vil-forbyde-kritik-af-religion-danmark-bliver-mere-islamiseret/
Denne islamisering er særlig udtalt blandt unge muslimer. Det har afgørende indflydelse på deres holdninger – herunder deres holdninger til at tilegne sig dansk sprog, dansk kultur og danske normer.
Skræmmende udvikling – skræmmende søforklaringer
Således kan det gå til, at elever med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligere sammenlignet med danske elever, jo længere tid der går.
Men det hører man ikke noget om fra forskere som Sidsel Vive Jensen. Ejheller fra de ansvarlige myndigheder
Karaktergabet mellem indvandrerelever og danske elever indsnævres ikke – stik i imod de almindelige påstande om øget integration med tiden. I København vokser gabet tværtimod lidt – måske er det samme tilfældet andre steder.
Noget kunne tyde på, at det hænger sammen med de voksende etniske parallelsamfund og fundamentalismens stigende indflydelse.
Udviklingen er skræmmende. Og den bliver ikke mindre skræmmende af de mange søforklaringer, som danske forskere, myndigheder og medier står parate med.