Efter skuddrab på Nørrebro torsdag og i Rødovre fredag: ”Send bandemedlemmerne og deres familier ud af landet,” lyder det fra Dansk Folkeparti

I Dansk Folkeparti er man oprørt over skuddrabene på det indvandrertætte Nørrebro torsdag og i et ligeledes indvandrertæt område af Rødovre fredag.

 

Bandekrigen er igen brudt ud i Danmark.

 

“Send bandemedlemmerne og deres familie ud af landet”

Der er kun en effektiv måde at løse bandekonflikterne på.

 

Det mener Dansk Folkepartis tidligere udlændingeordfører og folketingskandidat i Sjællands Storkreds, Martin Henriksen.

 

”Et dømt bandemedlem skal sammen med hele familien sendes retur til den taberkultur, de stammer fra,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis.

 

Udtalelsen fra Martin Henriksen falder som reaktion på de seneste skudepisoder med dræbte og sårede på dels Nørrebro i torsdags og dels i Rødovre i går fredag eftermiddag.

 

“Svensk bandekrig er kommet til Danmark”, advarer Peter Skaarup

De to skuddramaer er udtryk for, at svensk bandekrig er kommet til Danmark, siger Peter Skaarup, der er retsordfører for Dansk Folkeparti.

 

Manden, der blev dræbt af skud i Rødovre, er fra Sverige, fortæller et vidne. Han blev skudt i sin frisørsalon.  Han kørte hver dag fra Malmø og tilbage igen, fortæller vidnet.

 

Den ene af to anholdt for drabet på Nørrebro er også fra Sverige.

 

Han har forbindelse til lejemorderkredse i Sverige, sagde Astrid Søndberg fredag i TV-avisen.

 

Den mordmistænkte svenske mand fra Sverige er for nylig blev dømt ved en svensk byret for et brutalt røveri mod en forretning, afslører B.T.

 

Manden fra Sverige, der er mistænkt for det koldblodige drab på Nørrebro, burde sidde i fængsel i Sverige.

 

Men det gør han ikke fordi han fik en betinget dom. Sverige har generelt meget korte straffe, mener Peter Skaarup:

 

“I Sverige benytter de korte symbolske straffe.”

 

Så nu hænger Danmark på manden fra Sverige, danskerne kan se frem til at betale for varetægtsfængsling og dyr retssag.

 

“I Dansk Folkeparti har vi i hele vores historie stået fast på hårde straffe og konsekvente udvisninger af udenlandske kriminelle. Det er vi ofte blevet kritiseret for”, skriver Peter Skaarup på Facebook.

 

Femtenårig dreng ramt af skud i Rødovre

Under skyderierne i Rødovre blev en mand dræbt og en anden livsfarligt kvæstet.

 

Den væbnede konfrontation fandt sted i en frisørforretning på Islev Torv.

 

Her blev desuden en femtenårig dreng ramt i hånden, medens han sad og ventede på at blive klippet. Han kunne dog udskrives efter endt hospitalsbehandling.

 

En svensker og en dansker sigtet for drabet på Nørrebro

Under skyderierne på Nørrebro sent torsdag eftermiddag blev et 27-årigt bandemedlem dræbt.

 

Senere torsdag aften anholdt Københavns Politi to mænd på henholdsvis 18 og 21 år i forbindelse med skyderierne.

 

De blev i går fredag fremstillet i Dommervagten i København og sigtet for drabet på det 27-årige bandemedlem. De blev begge varetægtsfængslet frem til den 22. december.

 

Selvom hverken Københavns Politi eller Københavns Vestegns Politi vil melde klart ud, om der er tale om skyderier i forbindelse med den aktuelle bandekonflikt, der nu raser med vilde skudepisoder og dræbte og sårede, kan der vist ikke herske megen tvivl.

 

Der er tale om endnu et bandeopgør ud af utallige som følge af en ukontrollabel indvandring fra Mellemøsten, Nordafrika og Afghanistan.

 

Bandepakke uden synderlig virkning

I marts 2017 vedtog regeringen Løkke Rasmussen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en bandepakke med 35 initiativer, der skulle dæmme op for bandernes aktiviteter.

 

Blandt andet blev strafferammen for visse bandeaktiviteter hævet med halvtreds procent, men det har tilsyneladende ikke lagt en dæmper på aktiviteterne.

 

Således har Rigspolitiets Nationalt Efterforskningscenter alene i perioden fra 2019 og til og med udgangen af september i år registreret ikke færre end 86 skudepisoder med relation til rocker- og bandemiljøet.

 

I samme periode er 29 blevet dræbt. Med den dræbte i torsdags og den dræbte i går fredag kommer antallet nu op på ialt 31 dræbte.

 

Dertil skal lægges ikke færre end 109 personer, som er blevet såret under konflikterne.

 

I den nævnte periode er der desuden afsagt i alt 1.184 fængselsdomme til personer i rocker- og bandemiljøet, men det har åbenbart ikke gjort noget større indtryk i miljøet.

 

Martin Henriksen: Konsekvenser, der kan mærkes

Selvom Dansk Folkeparti i sin tid var med til at vedtage bandepakken, undrer det ikke Martin Henriksen, at de voldelige konflikter blot fortsætter.

 

”Det var desværre det bedste, vi kunne få dengang. Men fremadrettet bør vi skærpe linjen yderligere, for ellers ender det galt. Vi er ved at miste kontrollen,” advarer Martin Henriksen.

 

Han påpeger i den forbindelse, at en af de store mangler ved bandepakken er konsekvenser, der kan mærkes.

 

”For mange i det miljø er det uden tvivl en æressag at komme i fængsel. Det er ikke en afskrækkende konsekvens, der virker, og det er en af de store mangler ved bandepakken,” fastslår Martin Henriksen og fortsætter:

 

”Efter min opfattelse er den eneste konsekvens, de kan forstå, udvisning til den taberkultur, de kommer fra. Ikke blot for den dømte, men for hele familien. De der kriminelle typer fra Mellemøsten og Nordafrika har i forvejen ikke noget at gøre i Danmark.”

 

Glem konventionerne – det er danskerne, der bestemmer

Som vi tidligere har skrevet her i avisen, så havde 997 bande- og rockermedlemmer ifølge Rigspolitiets banderegister dansk statsborgerskab i november 2019, men det er et problem, der er til at løse, påpeger Martin Henriksen.

 

”Hvis et flertal i Folketinget skulle komme så meget til fornuft, at de fratager bandemedlemmer og deres familier dansk statsborgerskab som følge af bandekriminalitet, så er det lov i Danmark,” siger Martin Henriksen og understreger:

 

”Det her er Danmark, og her er det danskerne, der bestemmer. Så glem alt om konventioner. Det problem kan løses ved at træde ud af dem, men det har desværre lange udsigter, sådan som Folketinget traditionelt bliver sammensat, når der er valg.”

 

”Så her må vælgerne gøre det bedre, og vi skal også blive bedre til at forklare vælgerne, hvor vigtigt det er at tage opgøret med konventionerne,” slutter Martin Henriksen.

 

Den nuværende bandepakke er den tredje i rækken. Den første blev vedtaget af VKO-flertallet i 2009 med Lene Espersen (KF) som justitsminister.

 

Men lige meget har det hjulpet.

 

Læs også:

https://denkorteavis.dk/2021/det-femte-skudoffer-i-aar-en-person-draebt-under-skyderi-paa-noerrebro-sent-torsdag-eftermiddag/

 

https://denkorteavis.dk/2020/folketinget-helt-til-grin-vil-udvise-bandemedlemmer-men-naesten-tusinde-af-dem-har-politikerne-selv-givet-dansk-statsborgerskab/

 

https://denkorteavis.dk/2021/det-rene-libanon-i-sverige-efterlyser-politiet-nu-tre-tyrkere-for-drabet-paa-12-aarige-adriane-men-danmark-kan-ogsaa-vaere-med/?fbclid=IwAR1JgCYpQz84b4ic7Q1s9uC-miQeqCJcBxnSuK8hTwFkh80sm5ejYcL4czM

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…