Den største corona-trussel, vi nu står overfor, er vores eget overmod

Akutafdelingen på Centralsygehuset i Herning (Foto: Ole Sørensen)

Danmark har gjort store fremskridt i kampen mod corona. Vi er et af de lande i Europa, der klarer sig bedst i denne kamp.

 

Derfor er det også naturligt at gennemføre nogle lempelser i vores corona-regler. Spørgsmålet er bare, om politikerne i deres kamp om vælgerne sænker paraderne i forhold til corona mere, end godt er.

 

Det kan man frygte efter tirsdagens forlig på Christiansborg.

 

Politikere vil som bekendt gerne vise, at de ønsker at gøre livet lettere for befolkningen. Så vidt, så godt. Men truslen fra corona er ikke forsvundet. Og sporene skræmmer fra lande, der fik genåbnet for hurtigt med det resultat, at smitten kom ud af kontrol.

 

Jo, vi kan gå videre med en genåbning. Men der er fare for, at den bliver forhastet. Fordi nogle danskere er ved at blive utålmodige. Og fordi politikerne er ivrige efter at vise, at de vil give større frihed og et sjovere liv tilbage til os allesammen.

 

Den største trussel, vi nu står over for, er vores eget overmod.

 

”Der er simpelt hen for meget aktivitet”

Vi har holdt coronasmitten nede ved at begrænse de sociale kontakter og holde fysisk afstand mellem folk.

 

Med tirsdagens brede politiske forlig på Christiansborg tirsdag løber man en unødig risiko.

 

Til brug for forhandlingerne havde Statens Serum Institut formuleret tre scenarier. Politikerne valgte det mest risikable scenarie … og så lagde de en ekstra risiko til for egen regning. Det sker i en situation, hvor der ikke har været særlig lang tid til at vurdere den seneste åbning.

 

Den nye ekstra risiko består ikke mindst i, at folk nu kan feste, så længe de vil, hvis bare de kender hinanden. Serveringssteder og festlokaler kan holde åben efter kl. 23 for private arrangementer.

 

Som virologen Allan Randrup Thomsen udtrykker det: ”Der er simpelt hen for meget aktivitet. Folk kan gå fra den ene aktivitet til den næste, og en smittet kan på den måde sprede meget smitte.”

 

Det er unødvendigt risikabelt. Vi er jo klart på vej i den rigtige retning i kampen mod corona, og den største trussel er, at der sker for meget for hurtigt … i politikernes kamp om at stå som de glade givere over for vælgerne.

 

Danskernes længsel

Regeringen har jo ellers ført en ret restriktiv coronapolitik, der har bidraget til at holde smitten nede. De borgerlige partier har også i stigende grad accepteret, at en betydelig nedlukning var nødvendig.

 

Men nu har de altså fået presset lempelser igennem, der går ud over de rammer, som de faglige eksperter har været fortalere for.

 

Tilsyneladende har regeringen ikke turdet at sætte foden ned, fordi man er bange for at støde sammen med danskernes længsel efter at komme i skole, rejse, deltage i større forsamlinger, feste sammen – og hvad det nu ellers kan være.

 

Denne længsel er fuldt forståelig. Men det er jo de ansvarlige politikeres opgave – sammen med eksperterne – at trække grænserne for, hvor langt det er forsvarligt at gå her og nu.

 

Kendsgerningen er nu som før, at vi har at gøre med virus, der er meget smitsom. Og kendsgerningen er, at denne virus kan brede sig med lynets hast, hvis man bare rækker den en lillefinger. Det er der rigeligt med erfaringer for i andre lande.

 

”Skynd dig langsomt”

Så, jo. Tiden er inde til genåbning af det danske samfund. Men den bør foregå efter de gamle romeres princip: ”Festina lente”, ”Skynd dig langsomt”.

 

Sagt på en anden måde: Vi skal hele tiden søge nye muligheder for genåbninger, men vi skal gøre det skridt for skridt og være sikre på, at jorden kan bære, før vi går videre.

 

Man kan godt nære en vis bekymring for, at der gik Christiansborg i den, da man lavede forliget i tirsdags. Det handlede ikke kun om smittetryk. Det handlede i høj grad om politisk taktik:

 

Oppositionen ville presse regeringen. Regeringen ville undgå, at den rakte oppositionen en mulighed ved at afvise åbninger.

 

Forbandet smitsomme

Jo, der er grund til en vis uro. Men der er foreløbig ingen grund til at dramatisere situationen.

 

Vi har jo i Danmark fået skabt et system, hvor smitten bliver fulgt nøje, og hvor der bliver slået hurtigt ned, hvis den vokser faretruende.

 

Vi har omfattende testning. Vi har hurtige lokale nedlukninger, hvis der er faresignaler i et lokalområde. Og nu får vi så vaccinen.

 

Det er selvfølgelig helt afgørende former for beskyttelse.

 

Men vaccinerne dækker foreløbig kun en del af befolkningen. En test kan vise, at man er smittefri her og nu, men den giver jo ikke nogen varig garanti. Og lokale nedlukninger kommer først, når der allerede er gang i smitten i et område.

 

Disse udfordringer ville i og for sig være overkommelige, hvis det ikke var, fordi B117 og andre varianter er så forbandet smitsomme.

 

Når fanden er løs, kan det gå rigtig stærkt.

 

Vi har lige oplevet glade kommentarer om, at det nu går bedre med smitten i det indvandrertætte Ishøj, der har haft smitterekord. Men nu kan man se, at Ishøj igen er farvet kulsort på smittekortet.

 

Overmodet

Der er ingen grund til at udmale en kæmpestor aktuel risiko. Men der er trods alt grund til at være bekymret over, at politikere i deres kamp om vælgerne holder op med at gå med livrem og seler.

 

Nej, vi står ikke i nogen akut faresituation. Nej, vi har ikke en smitte, der i øjeblikket er ude af kontrol.

 

Men vi har en reel fare, som vi fortsat skal tage meget alvorligt.

 

Den største corona-trussel, vi nu står overfor, er vores eget overmod.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…