Den heftige debat om syriske flygtninge handler i sidste ende om spørgsmålet: Vil vi acceptere et stadig mere muslimsk Danmark?

Arkivfoto/YouTube af syrere, da de ankom til Europa

Der har på det seneste været heftig debat om hjemsendelse af syriske flygtninge til Damaskus-området.  

 

Regeringen har gjort det klart, at den vil gennemføre disse hjemsendelser i det omfang, den har mulighed for det inden for gældende regler.

 

Det har udløst et kor af protester fra de røde partier, fra Journalistisk Venstreparti og fra meningsdannere i ind- og udland, der er arge modstandere af den stramme udlændingepolitik i Danmark.

 

Hjemsendelse af syrere

Kritikerne af disse hjemsendelser henviser typisk til den massive undertrykkelse, som Assad-regimet i Syrien står for.

 

Ingen i dansk politik benægter denne undertrykkelse, heller ikke regeringen. Der er således ingen tvivl om, at hvis syrere, der vender hjem, begynder at bekæmpe regimet, vil de blive straffet brutalt for det.

 

Men det spørgsmål, som den danske regering og de danske udlændingemyndigheder skal forholde sig til, lyder: Kan almindelige syrere leve i sikkerhed i hovedstaden Damaskus og regionen omkring den?

 

Flygtningenævnet og regeringen svarer ja. Forholdene i Damaskus-regionen er relativt sikre. Syrere, der vender hjem, vil ikke havne i et krigsinferno.

 

Det betyder ikke, at de syriske flygtninge uden videre kan vende hjem til Damaskus-området. Hjemsendelsen er en vanskelig proces, der blandt andet kræver, at det syriske regime accepterer den.

 

Men her og nu skal politikerne altså tage stilling til spørgsmålet: Hvis disse flygtninge får grønt lys af de syriske myndigheder til at vende tilbage til Damaskus-området, skal den danske regering så sætte hjemsendelserne i gang?

 

Det har regeringen allerede svaret ja til, og den har et flertal i Folketinget omfattende Socialdemokratiet og de blå partier bag sig.

 

Journalistisk Venstreparti mod danskerne

Det kor af kritikere, der bekæmper hjemsendelserne, giver diverse begrundelser:

 

Man omtaler nogle enkeltskæbner, ikke mindst en syrisk gymnasieelev fra Nyborg. Det er forståeligt, at hun hellere vil leve i Danmark. Men det kan dansk udlændingepolitik ikke indrettes efter – så ville hele systemet bryde sammen.

 

Der er også nogle kritikere af hjemsendelserne, der udmaler, hvor dejligt det ville være, hvis flere syriske flygtninge kunne ændre Danmark til et mere multikulturelt samfund. Det går man nemlig meget ind for i de politisk korrekte miljøer.

 

Men disse synspunkter trives især i højtråbende mindretal med let adgang til medierne – jævnfør dækningen på de danske TV-stationer, der har været horribelt politiserende.

 

Flertallet i befolkningen og flertallet på Christiansborg bakker op om, at syrere i Danmark, der ikke har ret til asyl, skal hjem.

 

Et mere og mere muslimsk Danmark?

Så vidt, så godt. Men det er alligevel et kæmpeproblem, at mediedækningen af dette store spørgsmål er så vanvittig skæv.

 

Det betyder nemlig, at danskerne ikke bliver oplyst om, hvad der dybest set er det afgørende spørgsmål i hele denne debat.

 

Dette spørgsmål lyder: Skal Danmark være et mere og mere muslimsk land? Hvis nej følger det næste spørgsmål: Hvordan sikrer vi et Danmark, der ikke bliver mere og mere muslimsk?

 

Vi oplever i dag en øget islamisering af Danmark. Muslimer udgør en voksende andel af befolkningen i Danmark. Først og fremmest i kraft af børnefødsler.

 

Svære beslutninger

De færreste danskere ønsker nok en islamisering af Danmark. Men hvis denne udvikling skal vendes, kræver det en række svære beslutninger:

 

Asylansøgere skal ikke have mulighed for at komme ind i Danmark, mens deres asylsag behandles. Mange bliver nemlig så hængende, selv om deres ansøgning afvises.

 

Mange af dem er absolut ikke flygtninge – de er økonomiske migranter. Socialdemokratiets tanker om et asylcenter i for eksempel Rwanda kan være en mulig bremse på dette.

 

Man skal være langt mere konsekvent med at hjemsende krigsflygtninge, når der ikke længere er krig i deres område – jævnfør syrerne. Her har især Dansk Folkeparti gjort en stor indsats, men med alt for ringe støtte fra andre, herunder Socialdemokratiet.

 

Samtidig skal man langt stærkere modarbejde, at der kommer en voksende islamisering af dagliglivet – kvindeundertrykkende muslimske ægteskaber, barnebrude og flerkoneri, bønnekald fra moskeer, muslimske friskoler, koranskoler, voldelig bandeadfærd og foragt for demokratiet.

 

Denne indsats mod øget islamisering af Danmark kan i nogle tilfælde støde sammen med internationale konventioner. Her kan vi ikke blive ved med at lukke øjnene for, at konventionerne er blevet udformet i en helt anden historisk situation end den, vi står i nu.

 

Der er brug for en løbende kritisk debat om, hvordan vi værner om retssikkerheden, samtidig med at vi træffer de nødvendige beslutninger for at sikre, at vi ikke får et stadig mere islamisk samfund.

 

Viden om islam

Hvis denne indsats for at forhindre et mere islamiseret Danmark skal give resultat, må politikere og befolkning også vide mere om, hvad islam er.

 

Mange politikere og andre tror naivt, at islam blot er en religion på linje med andre religioner. Men det er en fatal misforståelse.

 

Islam er en lovreligion. Det vil sige, at den giver regler for, hvordan samfundet skal indrettes, og hvordan den enkelte skal leve sit liv. Det er Allahs forskrifter, der skal styre vores liv. Allah står også over demokratiet. Denne tankegang strider i den grad mod frihedstraditionen i Danmark.

 

Mange danske politikere ved stort set ingenting om dette. Det går bare ikke. De skal vide, hvad der sker i vores samfund, og de skal kunne forklare de danske borgere, hvordan vi skal tackle det.

 

Mette Frederiksens opgave

Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen er i opbrud. Man kommer i dag med langt skarpere meldinger om en række af den ikke-vestlige indvandrings problemer – asylsystemets store svagheder, hjemsendelser, muslimsk kvindeundertrykkelse, muslimske friskoler, vold i hverdagen m.m.

 

Men vi står med store uløste problemer, som S-regeringen foreløbig ikke giver svar på. Det gjorde den tidligere borgerlige regering i øvrigt heller ikke.

 

Ændringerne i befolkningens sammensætning betyder i sig selv, at Danmark bliver mere islamiseret. Mette Frederiksen skal gøre det klart for befolkningen, hvad hun vil gøre ved det.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…