23-årige Abdulaziz Mahamed idømt seks års fængsel for drabsforsøg med kniv – men sagen stopper ikke her

 Abdulaziz Mahamed Khalif Bamukhtar på 23 år er skyldig i drabsforsøg på en mandlig bekendt.

 

Det afgjorde et nævningeting tirsdag ved Retten i Holbæk. Han blev dømt til seks år i fængsel.

 

De fandt tirsdag en 23-årig mand skyldig i drabsforsøg på en 27-årig mandlig bekendt og idømte ham seks års fængsel. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

 

Det var natten til den 29. august 2020, at de to mænd, mødte hinanden i Kordilgade i Kalundborg. Et skænderi endte med, at den 27-årige fik flere knivstik på kroppen og et livstruende knivsstik i halsen. Det skrev Den Korte Avis om.

 

Efter en uges eftersøgning valgte den nu 23-årige mand at melde sig selv til politiet, og han har siddet varetægtsfængslet lige siden.

 

”Der er tale om en alvorlig sag, hvor offeret fik alvorlige skader, bl.a. en læsion på halspulsåren. Vi er tilfredse med, at retten valgte at følge vores vurdering af beviserne og vores påstand om, at manden skulle idømmes seks års fængsel”, siger anklager Magnus Mølholm.

 

Den 23-årige Abdulaziz valgte at anke dommen på stedet.

 

Han erkender, at have stukket offeret med en kniv, men han nægter, at han har haft fortsæt til drab, skriver eb.dk.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…