De radikale forsøger sammen med venstrefløjen at presse regeringen til at bringe børn fra de syriske IS-lejre til Danmark

Regeringens støttepartier forsøger at stramme rebet om regeringen. Støttepartierne leverer ikke meget støtte til regeringen, for de ønsker, at børnene i de syriske lejre skal bringes til Danmark.

 

Det Radikale Venstre gør dét, de er bedst til: Truer regeringen. Truslerne falder, hvadenten partiet er med i en regering (jf. Helle Thorning-regeringen) eller blot er støtteparti.

Kristian Hegaard skriver blandt andet på facebook:

 

“Bring børnene hjem.
For Danmarks sikkerhed. Fordi Danmark ikke skal vende danske børn ryggen.
Danske børn skal ikke vokse op i livsfarlige lejre. Danske børn skal vokse op med drømme og håb, ikke med mareridt.”

“Bring børnene hjem” er dagbladet Politikens ny kampagneslogan, som De Radikale her bruger.

 

Ingen forholder sig til, at det som sådan ikke er de danske børn, befolkningen generelt ønsker at holde ude (befolkningen er nogenlunde lige delt i et ja og et nej), men at det indebærer en voldsom risiko for danskerne, at mødrene/fædrene  kommer med.

 

Der sendes lidt forskellige signaler: Kun de små børn, også de store børn, også forældrene, så de kan afradikaliseres og straffes her, eller man ønsker under ingen omstændigheder forældrene. Det vil dog være umuligt at nægte danske statsborgere adgang til landet, hvis de selv finder vej hertil.

 

Flere i Socialdemokratiets bagland samt nu også Liberal Alliance tilslutter sig tilbagetagelsen af børnene.

 

Men det er ikke kun inden for Folketingets mure, regeringen sættes under pres.

 

Som den foreløbige rosin i pølseenden er etableret en forening, kaldet Repatriate the children Denmark, der har sagsøgt udenrigsministeriet.

 

Selv denne nystartede forening ved, at dét, den på alle danskeres vegne plæderer for, er tilbagetagelse af terrorister. Børnene kan jo ikke komme alene, medmindre mødrene accepterer det.

 

Den burde derfor retteligt kalde sig ”Repatriate the jihadists”. Det er dét, der reelt er tale om, men det slogan fænger næppe.

 

Og så må vi ikke glemme de sædvanlige aktører, når det gælder om i videst muligt omfang at få Danmark islamiseret og udsat for terror. I FN, EU, Institut for Menneskerettigheder, blandt jurister og godhedssegmentet er der tilsyneladende krav om at få børn af morderkulten Islamisk Stat tilbage til Danmark uanset konsekvenserne for befolkningen.

 

Troen på afradikalisering

PET og CTA (scroll ned) vurderer, at de voksne danskere, som frivilligt valgte at rejse til Islamisk Stats terrorkalifat, ”kan udgøre en trussel mod Danmark”.

 

Dette ”kan” burde få alle alarmklokker til at bimle.

 

Men man synes at have en tyrkertro på, at man kan afradikalisere jihadisterne, når først de er tilbage i Danmark. Og ellers kan PET jo bare følge hver og en af dem tæt.

 

Under 1. behandlingen af Lovforslag nr. L 83, udtrykte Kristian Hegaard (RV) pompøst (kl. 16.22): ”Ved at børnene får statsborgerskab, har vi rent faktisk chancen for at hive dem hjem. Hjem til Danmark og danske værdier. Væk fra ondskab og mørke ideologier”.

 

Mon Hegaard har overset, at det netop var i Danmark, de i første omgang blev radikaliseret til ”ondskab og mørke ideologier”? Og at de blæser på ”danske værdier”.

 

Radikaliseringen sker ad forskellige veje: via nettet, en kæreste eller ægtefælle, en veninde, en moské eller en person, den unge mand eller kvinde får tillid til.

 

Siger navne som fx Kundby-pigen, Omar El-Hussein, Said Mansour og Basil Hassan mon Hegaard noget?

 

Og har han hørt om rekrutteringsforeningerne: Grimshøjmoskeen i Århus og Taiba-moskeen i Heimdalsgade, København (har skiftet både navn og adresse)? Det er især disse to moskeer de fleste udrejste jihadister og home grown terrorister vurderes at have frekventeret.

 

En værre omgang rod

Udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye afsluttede 1. behandlingen med bl.a. i sin tale at udtale (kl. 17.03):

 

”Lovændringen vil kun gælde for de børn, som bliver født i områderne, efter at loven er trådt i kraft, men altså ikke i de tilfælde, hvor det vil medføre, at de nyfødte børn bliver statsløse. Vi vil nemlig ikke risikere, at børn ender efterladt i konfliktzonerne som statsløse.”

 

Hvad betyder det? At børn af de kvinder, der har fået frataget deres danske statsborgerskab, alligevel er danske statsborgere?

 

Som svar på Simon Emil Ammitzbøll-Billes (UFG) spørgsmål (kl. 17.14), udtalte ministeren:

”Det andet er: Vi kommer ikke til at gøre børn statsløse. Det har været vigtigt for regeringen, og det fremgår tydeligt af lovforslaget. Så hvis der er et barn, som med den eksisterende lovgivning f.eks. vil blive dansk-tyrkisk statsborger, og Tyrkiet vedtager en lignende lovgivning, så barnet kun er dansk statsborger, når det kommer ud af maven, jamen så vil barnet kun blive dansk statsborger, når det kommer ud af maven.”

 

Det var ikke ligefrem nemt at hitte rede dagens debat. På den ene side er børn født i kalifatet ikke danske statsborgere, og kommer ikke til at være ”ankerbørn” med familiesammenføring for øje for de forældre, der har fået frataget deres danske statsborgerskab; på den anden side er de alligevel danske statsborgere, hvis de skulle blive statsløse, og kan dermed alligevel ende som ”ankerbørn”.

 

Og så ville det ikke være en folketingsdebat, hvis man ikke også lige tog EU-retten og EU-Domstolen i ed: hvad de mener, har besluttet og kræver af nationalstaterne. Således også her, især om det såkaldte unionsborgerskab.

 

”Ministeriet eller domstolene vil således skulle foretage en vurdering af, om fortabelsen af unionsborgerskabet er proportionalt med formålet med fortabelsen eller frakendelsen.”

 

I betragtning af, at Danmark ikke er med i denne pseudoborgerskabsidé, var det svært at se relevansen i at indrage dette i diskussionen.

 

Er de voksne jihadister en risiko?

De moralsk ophøjede mener, at befolkningens (herunder vores egne børns) sikkerhed kommer i anden række. De løber gerne på vores og vores børns vegne den risiko, det vil være at lade folk, der har tilsluttet sig nok en af de mest umenneskelige og barbariske kulter, verden har set, komme tilbage.

 

Blandt landets mest erfarne jurister jurister appelleres der til politikerne med trusler om faren ved ikke at tage børn og forældre tilbage. Og skulle det ikke sive ind, oplyses det, at IS nu er i gang med at kidnappe børn til terrortræning og har yderligere 350 børn på listen over næste kidnapningsrunde. Og disse børn vil hævne sig på Danmark, når de er voksne. Heller ikke en moralsk appel om, at vi (danskerne) ikke er hjerteløse, mangler.

 

”Man kan ikke lukke øjnene for, at der er meget alvorlig fare for børnenes liv og helbred”, siger Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder, og fortsætter, at vi ikke alene har ansvaret for børnene, men også for mødrene.

 

Skribenten Nima Zamani mener, at ministrene spiller fandango med Danmarks sikkerhed: ”Men hey, så længe de pågældende politikere kan få lov til at sidde på magten nu, er det jo ikke så vigtigt, hvad der sker med Danmark om 15-20 år, når børnene kommer til Danmark som super-terrorister.”

 

Vi har allerede været udsat for terror, og det vil også ske fremover. Det er et akademisk spørgsmål, om den af Zamani nævnte lastbil vil blive ført af en IS-jihadist eller én, der aldrig har været uden for landets grænser, som tilfældet har været ved tidligere terrorangreb. Og om de, der rammes, går så højt op i, hvem der er chaufføren.

 

Alle gætter. Nogles gætværk er mere moralsk end andres. Men uden en absolut og 100 procent skudsikker garanti for, at de voksne (incl. de etnisk danske) intet får med børnene at gøre, skal godhedssegmentet ikke forvente opbakning fra et flertal af befolkningen til tilbagetagelse af børnene.

 

Det betyder ikke, at befolkningen generelt lades uberørt af børnenes forhold i de syriske lejre, men at deres egne børns fremtid i et i hvert fald ikke værre samfund, end politikerne allerede har beredt os, nok vejer tungere.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…