Den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, leverer nu et hårdt angreb på statsminister Mette Frederiksen og hendes S-regering. Det har tre årsager:
Den ene er, at det går dårligt for De Radikale. Partiet får ikke det udbytte af samarbejdet med Socialdemokratiet, som man havde håbet på. Partiets vælgeropbakning forbliver ringe.
Den anden årsag er, at det nu heller ikke går særlig godt for Socialdemokratiet. Meningsmålingerne viser, at partiets tag i vælgerne er svækket. Og når Socialdemokratiet svækkes, har De Radikale grund til at frygte, at det nuværende regeringsflertal vil forsvinde, hvorved De Radikale havner i en politisk birolle.
Den lidt forpjuskede lillesøster
Samtidig kan en mere og mere frustreret Sofie Carsten Nielsen konstatere, at regeringen i vidt omfang gør, hvad der passer den, i forhold til De Radikale.
Da rød blok indtil for nylig stormede frem med corona-vinden i ryggen, var det Socialdemokratiet, der nød godt af det. Sofie Carsten Nielsen stod som den lidt forpjuskede lillesøster, som storesøster Mette Frederiksen blev ved med at overse – undtagen lige, når man skulle bruge de radikale mandater.
De Radikale har således heller ikke fået nogen andel i den vælgergevinst, som regeringens corona-kurs indtil for nylig har givet Socialdemokratiet.
Samtidig har De Radikale altså ingen grund til at tro, at de kan høste stemmer på Socialdemokratiets tilbagegang.
Sprutter af frustreret arrigskab
Derfor er der noget desperat og forurettet over den kritik, som Sofie Carsten Nielsen torsdag leverer af Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.
Den radikale leder kunne selvfølgelig true Mette Frederiksen med at gå over til blå blok. Men det ville formentlig skabe stor ballade hos De Radikale selv og gøre mere skade end gavn for Sofie Carsten Nielsen.
Så hun er indtil videre mest henvist til at sprutte af frustreret arrigskab over, at Mette Frederiksen ikke lytter mere til hende. Og det gør hun så i interviewet i Berlingske.
Puster til ilden
Men helt uden våben er Sofie Carsten Nielsen trods alt ikke over for Mette Frederiksen.
Hun har muligheder for at ramme Mette Frederiksen på et meget ømt punkt: hendes status som en beslutsom og handlekraftig leder med antennerne i orden i forhold til den brede befolkning.
Det var denne position som folkelig og handlekraftig leder, der gav Mette Frederiksen den usædvanlig stærke opbakning, da corona-pandemien skulle slås tilbage.
Men i dag er Mette Frederiksen væsentligt mere presset. Det afspejler sig i meningsmålingerne, hvor rød og blå blok nu står nogenlunde lige – efter at rød blok havde en meget stor føring undervejs i corona-pandemien.
Denne situation gør hende mere sårbar over for de radikale angreb. Simpelt hen fordi disse angreb bidrager til et billede af Mette Frederiksen, som er ved at vinde genklang i befolkningen.
Før blev der talt om hendes handlekraft. Nu bliver der mere og mere talt om hendes egenrådighed, magtfuldkommenhed og hårdhændede topstyring. Den ild puster en frustreret Sofie Carsten Nielsen til.
Mette F. i en ledelses- og autoritetskrise
Den radikale leder har hverken vilje eller magt til at tvinge Mette Frederiksen til en større politisk kursændring. Men hendes kritik kan alligevel blive besværlig for Mette F., fordi den løber sammen med problemer, som statsministeren har i forvejen.
Det radikale angreb kan bidrage til, at Mette Frederiksen kommer længere ud i en ledelses- og autoritetskrise.
Det er ikke, fordi De Radikale kan eller vil fælde Mette Frederiksen. Men i deres frustration over den sekundære rolle, som statsministeren tildeler dem, kan de puste til en voksende folkelig skepsis over for hende og hendes regering.
Sms-skandalen er helt central i den sammenhæng.
Under alle omstændigheder er det en skandale
Det er åbenlyst uholdbart, at en regering i den grad regerer ved hjælp af sms-beskeder, som det er fuldkommen umuligt for offentligheden at følge med i.
Det er åbenlyst uholdbart, at denne metode med at regere via sms-beskeder har skabt en administrativt kaotisk og politisk helt uholdbar situation.
Det ligger indtil videre hen i tåger, hvad forholdet har været mellem de mange spontane, personlige sms-beskeder og så den pligt til journalisering, som er fundamentet for enhver ordentlig regeringsførelse.
Og disse tåger er så yderligere gjort endnu mere uigennemskuelige i kraft af, at de sms-beskeder, der har været brugt som et centralt regeringsredskab, er blevet slettet! Foreløbig ved vi ikke, i hvilket omfang de kan gendannes.
Men vi ved, at regeringen har ignoreret Minkkommissionens legitime krav om gendannelse af sms-beskederne og udlevering af dem.
Man kan gætte på, at det er sjusk. Eller man kan gætte på, at det er fusk. Under alle omstændigheder er det en skandale.
”Government by sms”
Denne skandale har sit udspring i, at regeringen traf en ulovlig beslutning om at aflive alle mink. Det skal medgives regeringen, at det skete i en ekstremt presset situation, hvor man ikke modtog nogen særlig god rådgivning fra Statens Serum Institut.
Men da denne beslutning var truffet og minkene var aflivet, skulle man have sørget for at bringe orden i sin regeringsførelse. Man skulle have sat en stopper for ”government by sms”.
Nu har regeringen bragt sig i en meget vanskelig situation. Det gælder også i forhold til vælgerne. Når Socialdemokratiet og rød blok for tiden siver i meningsmålingerne, er sms-skandalen efter al sandsynlighed en væsentlig årsag.
Her kan De Radikale komme til at spille en rolle. Ikke fordi de har særlig mange mandater eller særlig stor politisk autoritet. Men fordi deres bukser kan få svært ved at holde, hvis de skal acceptere, hvad der er sket under regeringens uigennemskuelige sms-regime. Og Mette F. skal jo bruge deres stemmer.
Sofie Carsten Nielsen har været ude med stærkt kritiske udtalelser i forhold til regeringens sms-praksis. Hvis hun følger op på det, kan situationen blive alvorlig for Mette Frederiksen.
