De borgerlige partier er blevet bange for indvandringens konsekvenser – nu laver de for første gang lovforslag sammen med Sverigedemokraterne

Jimmie Åkesson (skærmprint fra valgvideo)

Sverigedemokraterne havde i årevis advaret om, at indvandringen fra ikke-vestlige muslimske lande ville ødelægge Sverige.

 

I medierne blev de hængt ud som racister og fremmedhadere. Folk kunne blive fyret, hvis de sagde, at de stemte på partiet.

 

Alligevel stormede partiet i 2010 ind i Rigsdagen med hele 5,7 procent af stemmerne.

 

Men medier og alle andre politiske partier var døve og blinde i forhold til den ødelæggende udviklingen i Sverige.

 

Ingen – heller ikke de borgerlige partier – ville ikke røre dem med en ildtang.

 

Og sådan fortsatte det – indtil nu.

 

Men nu er de borgerlige partier vendt på en tallerken og samarbejder med de før så forhadte Sverigedemokrater.

 

Det er Moderaterne, Kristendemokraterne og Liberale, der er vendt 180 grader.

 

De tre partier fremsætter for første gang nogensinde et lovforslag i Rigsdagen sammen med Sverigedemokraterne. Det skriver espressen.se

 

Lovforslaget indeholder 20 initiativer, der skal styrke indsatsen mod bandekriminaliteten.

 

Bandekriminaliteten er ved at komme helt ud af kontrol i Sverige, og den socialdemokratiske regering magter slet ikke at vende udviklingen.

 

Forhistorien
Efter rigsdagsvalget i 2010 fortsatte indvandringen med at skabe enorme problemer med kriminalitet og islamisering.

 

Samtidig steg opbakningen til Sverigedemokraterne med raketfart, og i 2018 kom partiet i Rigsdagen med hele 17,6 procent af stemmerne.

 

Det betød, at der var flertal for en borgerlig statsminister. Men Moderaterne og de andre borgerlige partier ville ikke danne regeringen på Sverigedemokraternes stemmer.

 

Så meget var Sverigedemokraterne lagt for had.

 

Resultatet blev, at den socialdemokratiske Stefan Löfven kunne fortsætte som statsminister, selv om det var åbenlyst, at han ikke magtede at gøre noget ved de store problemer med kriminalitet og islamisering.

 

Konsekvensen viste sig i form af en bandekriminalitet, som er komme helt ud af kontrol.

 

Banderne tager magten
Banderne har på mange områder i realiteten taget magten i det indvandrertætte Göteborg og andre dele af Sverige.

 

I Göteborg er der næsten dagligt skyderier på åben gade. Der er store bombesprængninger. Banderne laver vejafspærringer for at kontrollere bydele i kampen med andre bander. De bruger børn ned til 8 år i deres kriminelle handlinger. Det seneste er en rapporter om socialrådgivere, der er så bange for bandemedlemmer, at de ikke tør udføre deres arbejde.

 

Det samme er ved at ske i flere dele af Stockholm, Malmø og andre byer.

 

Min by bliver revet i stumper og stykker, siger en politimand, der har arbejdet mange år i Göteborg.

 

Han brød i gråd på TV, da han fortalte om politiets magtesløshed.

 

Og en kommentator skriver, at Sverige er i krig.

 

Det er baggrunden for, at de fire borgerlige partier omsider er begyndt at samarbejde.

 

Fælles indlæg fra de fire partier i Dagens Nyheter

 

De retspolitiske ordførere skriver i et indlæg i DN, at regeringen har undladt at vende den kriminelle udvikling i Sverige.

 

Ifølge parterne har regeringen forsømt at sætte en stopper for de kriminelle bander.

 

”Vores fire partier er ikke enige om alt, men vi er klar til at samle støtte til en mere magtfuld politik. Det handler om at skærpe sanktionerne mod bandekriminelle, give de retshåndhævende myndigheder bedre værktøjer og indføre mere effektive foranstaltninger for at forhindre flere unge i at blive involveret i kriminalitet, ”skriver de retspolitiske ordførere. (expressen.se)

 

20 fælles initiativer

Lovforslaget indeholder 20 initiativer, der blandt andet skærpede straffe for bandekriminelle, udvisning af flere bandekriminelle, indførelse af visitationszoner og indførelse af muligheden for proaktiv hemmelig aflytning og datalæsning mod bandekriminelle.

 

De fire retspolitiske ordførere skriver også, at de ønsker, at Sverige skal have et system med anonyme vidner, og at muligheden for at kriminalisere medlemskab af kriminelle bander bør undersøges.

 

Men er det nok til at redde Sverige? Man har sin tvivl.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…