Tidligere major Leif Dalby-Frandsen har på Facebook berettet om sine erfaringer fra Afghanistan. Det er blevet omtalt i Den Korte Avis. Men der er grund til at dvæle noget mere ved det.
Her er en mand, der af personlig erfaring ved, hvad han taler om. Dalby-Frandsen har flere gange været udsendt til Afghanistan, og han har også fungeret i andre muslimske lande: Irak og Bosnien.
Den tidligere major siger klart og utvetydigt om de afghanske tolke, som danske soldater benyttede under krigen i Afghanistan:
”Fælles for alle tolkene var, at ingen støttede os vesterlændinge af moralske, politiske eller etiske grunde. Ingen. Det var lønnen. Lønnen var – efter afghanske forhold – fantastisk høj, og derfor var jobbene som tolke også meget eftertragtede. Tolkene gjorde det for pengenes skyld.”
I den officielle danske retorik fra ministre og andre har der ellers været en tendens til at fremstille Danmarks afghanske hjælpere som idealistiske mennesker, der kæmpede for demokrati og frihed. Det er naivt, konstaterer den tidligere major.
De fleste afghanske soldater var ligeglade med demokrati og frihed
Den samme naivitet og politiske korrekthed fik katastrofale konsekvenser i de vestlige vurderinger af krigen mellem de afghanske regeringsstyrker og Taliban.
Med USA i spidsen udsendte Vesten optimistiske vurderinger af den afghanske regeringshærs styrke. Disse vurderinger førte til den fuldkommen forfejlede konklusion, at regeringshæren ville være i stand til at yde Taliban stærk og langvarig modstand.
Det viste sig snart at være helt uden jordforbindelse. Under Talibans pres brød regeringshæren hurtigt sammen. Det stod klart, at de fleste af dens soldater var fløjtende ligeglade med demokrati, frihed og andre storslåede krigsmål.
Mange var kun optaget af at kæmpe for deres egen klan og dens interesser og for personlig vinding. De havde absolut ikke i sinde at ofre noget som helst for demokratiets sag.
En dårlig vittighed
Folketingsmedlem Mads Fuglede fra Venstre udstiller i et opslag på facebook den politiske naivitet i vurderingen af de afghanske regeringssoldaters kampånd og kampevne:
”På papiret talte hæren 350.000 mand – men af dem var der mere end 100.000, som man ikke vidste, hvor var. Korruptionen gennemsyrede hæren helt ned på delingsniveau. Hurtigt blev hæren og politiet lige så forhadt som Taliban blandt de borgere, de angiveligt skulle beskytte.
New York Times beretter om et område, hvor 500 regeringstropper ikke kunne bekæmpe 20-30 talibanere, fordi de slet ikke var der for at bekæmpe talibanere, men snarere for at lave penge selv. Reaktionen var den indlysende, at de lokale fik en meget opportunistisk tilgang til, hvem man støttede.”
De soldater, der skulle være demokratiets forsvarere, var i stort omfang ligeglade med demokratiet eller decideret modstandere af demokratiet. De var forankrede i en voldelig og korrupt afghansk klan- og stammekultur.
Det var en dårlig vittighed at fremstille dem som demokratiets beskyttere i Afghanistan. Men den danske regering – først og fremmest repræsenteret af udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen – løb med på denne falske retorik.
Indvandring af afghanere til Danmark
Det er endt i et vestligt sammenbrud i Afghanistan og en dertil hørende kaotisk evakuering af danskere og andre vesterlændinge og af afghanere, der har arbejdet for Danmark.
I medierne og hos de ansvarlige ministre har alt på det seneste handlet om denne evakuering.
Men nu går evakueringen mod sin afslutning. Og så er tiden inde til at diskutere det allervigtigste spørgsmål:
Hvor mange afghanere vil nu sætte sig i bevægelse som migranter og forsøge at blive en del af det danske samfund? Og hvad vil en sådan indvandring betyde for det danske samfund?
Det har regeringens ministre foreløbig slet ikke forholdt sig til, og det er fuldstændig uansvarligt.
Nye toner fra Angela Merkel!
Der er et betydeligt antal afghanske migranter i Europa. En stor del af dem kom i forbindelse med den store migrantstrøm i 2015-2016. Langt de fleste var unge mænd, og Tyskland var og er det store mål. I stort antal rejste de illegalt ind i landet.
Det er givet, at mange afghanere vil prøve at komme til Europa for at søge asyl. Men det er foreløbig svært at vurdere, hvor mange der vil komme igennem – blandt andet fordi en række lande er i gang med at lukke af ved deres grænser.
Iran og Pakistan vil gøre det i et eller andet omfang, Tyrkiet gør det, Grækenland gør det.
Selv Angela Merkel siger i dag: ”Man kan ikke løse alle problemer ved, at vi modtager flere mennesker.” (BILD)
Er regeringen parat til et stærkere forsvar for vores grænser?
Tyskland er det største modtageområde i verden for afghanske migranter – bortset fra de centralasiatiske lande. Siden 2010 er antallet af afghanere i Tyskland steget fra cirka 50.000 til hele 280.000. Det skriver den store tyske avis, Die Welt.
Når flere afghanere strømmer til vores sydlige naboland, er der øget risiko for, at nogle af dem vil bevæge sig videre til Danmark. Presset på os vil vokse, og det vil blive nødvendigt med et stærkere forsvar af de danske grænser. Er regeringen parat til det?
Mønstret i den afghanske migrantstrøm til Tyskland har været det velkendte: Langt de fleste er unge enlige mænd, der søger at få del i landets velstand og nyde godt af den lemfældige udlændingepolitik.
Høj kriminalitet og lav beskæftigelse
De afghanske migranter, der allerede befinder sig i Tyskland, er præget af ret høj kriminalitet og ret lav beskæftigelse. (Die Welt)
Det samme mønster kender vi i Danmark. Og det kan nu komme til at slå langt stærkere igennem, hvis vi ikke slår bremserne i.
Ganske vist var en dansk repræsentant for erhvervslivet forleden ude at juble ved tanken om, at virksomhederne nu kunne få værdifuld afghansk arbejdskraft.
Men som de tyske – og danske – erfaringer viser, har denne jubel ikke meget med virkeligheden at gøre. Den minder om den tilsvarende jubel, der var omkring de syriske asylansøgere, som blev udråbt til at være en moderne, veluddannet og attraktiv arbejdsstyrke for Danmark. Det har vist sig at være smaskforkert.
Øget afghansk indvandring vil betyde flere mennesker på offentlig forsørgelse i Danmark.
Ja til sharia
Men ført og fremmest vil større afghansk indvandring betyde, at den islamiske lov, shariaen, får en stærkere plads i det danske samfund.
Den Korte Avis har omtalt en opsigtsvækkende undersøgelse fra Pew Research Center (2013). Den viste, at der var massiv tilslutning til shariaen i den afghanske befolkning. Hele 99 procent.
Det tal kan meget vel være for højt – man kan være bange for at sige, hvad man mener. Men alt tyder på, underkastelsen under sharia er meget stærk.
I samme undersøgelse siger 94 procent af afghanerne, at en kvinde altid skal adlyde sin mand. ”Mænd står over kvinder,” som det hedder i Koranen.
Øget pres på vores kultur og værdier
Afghansk indvandring vil styrke den slags værdier i vores samfund.
Den afghanske regeringshærs svage modstand mod Taliban og iver efter at rage til sig på befolkningens bekostning vidner som sagt heller ikke just om, at frihed og demokrati er højt prioriterede.
Afghansk tilstrømning til Danmark vil betyde øget pres på vores kultur, vores demokrati og vores frihedsværdier. Den vej skal vi under ingen omstændigheder betræde.
