Danskernes samfundssind har sikret støt og ansvarlig coronakurs – men to ting kan true resultaterne

Et tilfælModelfoto frArkivfoto: Privat

De blå partier og erhvervskredse presser på for en hurtigere genåbning af Danmark – men de har et alvorligt problem med deres argumentation

 

Regeringen mødes tirsdag eftermiddag med Folketingets partier (minus Nye Borgerlige) for at drøfte planerne for genåbning af Danmark.

 

Dermed følger man den køreplan, der lægger op til gradvis åbning af samfundet i faser med møder hver 14. dag.

 

De blå partier har længe presset på for, at genåbningen skal være hurtigere og kraftigere, end regeringen har lagt op til.

 

Den samme holdning fremføres af erhvervslivets hovedorganisationer og fra en række erhverv, som er særlig hårdt ramt af nedlukningen – blandt andet transport-, turist- og restaurationsbranchen.

 

De fleste danskere har givetvis stor forståelse for, at de erhverv, som er hårdt ramt af nedlukningen, presser på for at få en hurtigere genåbning. En række virksomheder hænger i det yderste af neglene.

 

Men det er helt afgørende, at politikerne ikke kaster den stramme og forsigtige coronakurs overbord. Denne kurs skal fastholdes, men med gradvise, kontrollerede lempelser.

 

Helt aktuelt lægger regeringen op til at lette rejseaktiviteten til og fra udlandet (ifølge et udkast, som er lækket til TV2).

 

Den stramme kurs har givet resultater – både i forhold til smitten og i forhold til økonomien

Den stramme kurs har i den grad vist sin værdi. Den har holdt smitten nede i Danmark, men ikke bare det:

 

Den stramme og forsigtige holdning til genåbning har faktisk også betydet, at dansk økonomi har klaret sig bedre end lande, hvor man har været hurtigere til at åbne.

 

Tag Danmark og Sverige som eksempler.

 

Danmark har holdt fast i en kraftigere nedlukning af samfundet end Sverige. Alligevel har Danmark klaret sig bedre end Sverige, når det gælder økonomisk vækst.

 

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er det danske bruttonationalprodukt i 2020 skrumpet med 2,7 i corona-året 2020. I Sverige er bruttonationalproduktet derimod skrumpet med hele 3,1 procent i 2020.

 

Sverige har åbnet mere op end Danmark (som det hedder på nudansk). Men dansk økonomi har altså klaret sig bedst.

 

To økonomers søforklaringer

Jyllands-Posten har spurgt to danske økonomer om, hvad dette bemærkelsesværdige mønster skyldes. De har åbenlyse problemer med at give et klart svar.

 

Professor Christian Bjørnskov må ligefrem ty til den søforklaring, at ”det handler nok mere om held”!

 

Hans kollega, professor Torben M. Andersen, der har været vismand i både Danmark og Sverige, hiver nogle ret svævende hypoteser frem for at forklare Danmarks bedre økonomiske resultat trods nedlukningen. Han mener at vide, at det ikke har noget med den danske sundhedsstrategi at gøre.

 

Sagt på en anden måde: Danmark har praktiseret en hårdere nedlukning for at begrænse smitten. Denne linje har vist sig også at være den økonomisk mest effektive. Men nu forsikrer de to økonomer, at den relative danske succes slet ikke har noget med sundhedspolitik at gøre.

 

Det gør de til trods for, at Danmark har klaret sig bedre på økonomien end Sverige, samtidig med, at Danmark har håndteret sygdommen – coronasmitten – langt mere effektivt end Sverige.

 

En stribe lande viser, hvor galt det kan gå med forhastede genåbninger

Man skal vist være professor i økonomi for ikke at kunne se, at de bedre danske resultater med både smitte og økonomi hænger sammen med den hårdere nedlukning i Danmark.

 

Når den hårdere nedlukning i Danmark også har holdt økonomien i bedre stand, skyldes det med stor sandsynlighed sandsynlighed, at denne hårde linje har forhindret et mere kriseramt samfund og dermed en dårligere økonomi.

 

Forhastede lempelser i Danmark vil først og fremmest øge smittefaren. Men de vil også skade dansk økonomi.

 

Den Korte Avis bragte tirsdag en artikel, der påpegede, hvor galt det er gået for en række europæiske lande på grund af forhastede genåbninger.

 

Vi nævnte blandt andet Tyskland, Frankrig, Holland og Portugal som nylige eksempler på lande, der er kommet i uføre med både smitten og økonomien, fordi man har lempet coronapolitikken for tidligt og for hurtigt.

 

Disse meget skræmmende eksempler bliver meget sjældent nævnt af de partier og organisationer, der kræver en væsentligt hurtigere genåbning af det danske samfund.

 

Enten ved de ikke, hvad der er sket i striben af kriseramte europæiske lande omkring os – eller også lader de bare, som om de ikke ved det.

 

Deres manglende erkendelse af de alvorlige fejl, som andre lande har begået med for hurtige genåbninger, er under alle omstændigheder bekymrende.

 

Samarbejde hen over midten

Der er dog grund til at håbe, at det besindige samarbejde hen over midten, som har hjulpet Danmark igennem mange kriser, også vil vise sit værd denne gang.

 

Selv om retorikken for tiden bliver pumpet op, har ingen af de politiske blokke eller af erhvervs- og interesseorganisationerne en interesse i at køre konflikterne så langt ud, at de kommer ud af kontrol.

 

Der er grund til at forvente, at der bliver lavet et bredt forlig om genåbningen.

 

Et sådant forlig kan bygge videre på den stramme coronakurs, der er lagt. Et aktuelt eksempel på denne stramme kurs er vedtagelsen af automatiske nedlukninger i lokalsamfund, hvor smitten er blevet for høj.

 

Et sammenbrud i forhandlingerne om genåbningen vil være en fiasko for hele det politiske Danmark. Og det vil skade dansk erhvervsliv og danske lønmodtagere.

 

Smitteadfærden blandt ikke-vestlige indvandrere

Men vi har ikke bare brug for et forlig. Vi har brug for et forlig, der fastholder den forsigtige og pragmatiske danske kurs med gradvise genåbninger og vilje til hurtig nedlukning, hvis noget går galt.

 

Selv om der er sket betydelige fremskridt med at håndtere coronasmitten i Danmark, så er faren langt fra drevet over.

 

De drivkræfter bag smitten, som vi hidtil har måttet kæmpe så hårdt mod, vil også være der fremover. Det gælder således smitteadfærden blandt ikke-vestlige indvandrere, som er et absolut hovedproblem.

 

Vaccinerne vil stille os langt bedre i kampen mod pandemien. Men vaccinerne kan ikke alene klare problemerne.

 

Der er brug for ansvarlig adfærd. Der er brug for, at politikerne genåbner Danmark med omtanke og forsigtighed. Og der er brug for at gribe hårdt ind over for befolkningsgrupper, som er demonstrativt ligeglade med det danske samfund.

 

Danmark har brug for en kontrolleret, gradvis genåbning. Og Danmark har brug for at svare kontant tilbage, når der udvises foragt for det samfundssind, som er vores stærke fundament.

 

To ting kan true vores resultater: En forhastet genåbning og manglende samfundsansvarlighed i indvandrermiljøer.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…