Danske regler rager ham en papand – politiet ville standse ung mand for at køre for stærkt, men så gjorde han noget fuldstændig grotesk og hensynsløst

En 17-årig ung mand har fået en straf på 40 dages ubetinget fængsel i en højst usædvanlig færdselssag. Det fremgår af en politirapport fra Københavns Vestegns Politi.

 

Mandens etniske baggrund omtales ikke, men man kan roligt sige, at det ikke var en normal dansk kørsel, han præsterede.

 

Ved hele to lejligheder lavede han en fuldstændig vanvittig manøvre, mens han kørte.

 

I begge tilfælde spottede politiet den unge mand, fordi han kørte alt for stærkt.

 

Den ene gang kørte han 84 km/t på Vallensbæk Torvevej i en 50 km/t zone. Da var han bare 16 år.

 

Anden gang var han 17 år, og her kørt han vanvidskørsel med 142 km/t i en 60 km-zone på Gammel Køge Landevej.

 

Begge gange ville politiet standse ham på grund af den høje hastighed. Men begge gange forsøgte han at undgå straf med en helt vild satsning:

 

Midt under kørslen forlod han førersædet og kravlede om på bagsædet! Den førerløse bil fortsatte så omkring 100 m med 20-25 km/t, indtil bilen standsede af sig selv.

 

”Det var slet ikke mig!”

I begge situationer kørte politifolk lige bag ham, og de kunne konstatere, at han pludselig flyttede fra førersædet til bagsædet.

 

Men den unge mand nægtede hårdnakket, at han havde kørt bilen. Han påstod, at chaufføren var stukket af – og så var bilen altså bare kørt førerløs videre med ham på bagsædet!!

 

Man må medgive manden, at hans fantasi ikke fejler noget. En selvkørende bil …

 

Men desværre for ham hørte betjentene til den del af menneskeheden, der har øjne i hovedet og er i besiddelse af deres fornufts fulde brug.

 

Så hans forrygende forklaring faldt til jorden, og han blev ramt af lovens lange arm.

 

40 dages fængsel

Anklageren i sagen, Charlotte Møgelhøj fra Københavns Vestegns Politi, konstaterer knastørt:

 

”Det er en atypisk sag, hvor han skaber en farlig situation for andre trafikanter for at slippe for bøder, men samtidig begiver sig ind i mere alvorlige straframmer med fængsel”.

 

Og fængsel fik den unge mand, hvis herkomst man ikke ønsker at oplyse offentligheden om. Retten i Glostrup idømte ham fredag 40 dages fængsel for to gange særlig hensynsløs kørsel.

 

Da den 17-årige ikke havde førerret, blev straffen gjort ubetinget.

 

Han blev frakendt førerretten ubetinget i tre år. Han kan derfor først erhverve kørekort tre år efter, at han er fyldt 18 år.

 

Retten idømte ham desuden en tillægsbøde på 34.000 kr. for seks tilfælde af kørsel uden førerret, flere hastighedsovertrædelser og andre forseelser.

 

Den dømte erkendte, at han havde forsøgt at undgå bøde ved at kravle om på bagsædet midt under kørslen, og han modtog dommen.

 

I disse kredse er det almindeligt at køre uden kørekort

Man kan dog have sine tvivl om, hvor meget det kommer til at betyde i praksis, at han ikke må føre bil i tre år.

 

Den dømte har tilsyneladende sin baggrund i en trafikkultur, der befinder sig meget langt fra den forholdsvis lovlydige adfærd i den danske trafik (vi understreger ”forholdsvis”).

 

I denne trafikkultur er det en udbredt praksis, at man kører bil uden at have førerret. I en del tilfælde har man aldrig gidet at tage kørekort og betale for det. I andre tilfælde er man blevet frakendt kørekortet, hvilket ikke forhindrer, at man kører videre alligevel.

 

Og sådan kan det meget vel blive for den 17-årige, der kravlede hen over sæderne, mens bilen bare kørte videre og politifolk så hovedrystende til.

 

Danske regler rager ham tydeligvis en papand. Han synes at gøre, hvad der passer ham, uden moralske skrupler. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…