Coronasmitten ude af kontrol i nye indvandrertætte områder – denne gang Svendborg og Nyborg

Tilfældigt gadebillede (Foto: Privat)

Så skete det igen.

 

Endnu engang flammer coronasmitten op i en del af Danmark. Endnu engang sker det i indvandrertætte områder. Denne gang drejer det sig især om områder i Nyborg og Svendborg.

 

Nogle af beboerne er blevet ramt af en særlig smitsom mutation af coronavirus. Der tales om enten den sydafrikanske eller den brasilianske variant.

 

Dette er meget ildevarslende.

 

I Nyborg har smitten især bredt sig på Birkhovedskolen, der har en høj koncentration af indvandrerelever.

 

I Svendborg oplyser en repræsentant for kommunen til TV2 News, at cirka 45 procent af de smittede er af ”anden etnisk herkomst”.

 

Den Korte Avis har som det eneste danske medie systematisk fulgt sammenhængen mellem coronasmittens spredning og en særlig indvandrertæt befolkningssammensætning.

 

En stor antal af de registrerede smitteudbrud rammer områder, hvor der er en høj koncentration af ikke-vestlige indvandrere. Samme mønster kendes fra andre lande.

 

Afgørende rapport fra Serum Instituttet

Sammenhængen mellem corona og ikke-vestlige indvandrermiljøer fremgår meget klart af en nøglerapport fra Statens Serum Institut: ”Status på COVID-19-smitte blandt etniske minoriteter i Danmark” fra oktober 2020.

 

Rapporten er i vidt omfang blevet fortiet i danske medier til trods for, at den er særdeles opsigtsvækkende. Problemet er måske, at dens konklusioner passer de politisk korrekte journalister meget dårligt.

 

Rapporten fra seruminstituttet kan blandt andet fortælle følgende:

 

Ikke-vestlige indvandrere udgør 8,9 procent af befolkningen her i landet. Men de udgør hele 25,7 procent af det totale antal coronasmittede. Altså en voldsom overrepræsentation.

 

Vi har i de seneste måneder kunnet se, hvordan smitten er eksploderet i snart det ene, snart det andet område af Danmark. Fælles for stort set alle de hårdest ramte områder er den meget høje andel af ikke-vestlige indvandrere.

 

Men dette meget klare mønster bliver i vidt omfang fortiet i de danske medier. Den politiske korrekthed vejer tungest.

 

Falske forklaringer

Man nøjes endda ikke med at fortie kendsgerningerne for befolkningen. Man forsøger at prakke den lodret falske forklaringer på.

 

Politisk korrekte kræfter – herunder sågar nogle læger – har således forsøgt at skabe det indtryk, at den voldsomme oversmitte blandt ikke-vestlige indvandrere skyldes særlige sociale forhold.

 

Specielt har man nævnt, at mange indvandrere arbejder som bus- og taxachauffører, hvor de kommer i kontakt med mange mennesker. Dette skulle så være årsagen til deres særligt høje smitte.

 

Men denne påstand dementeres af de kendsgerninger, som Statens Serum Institut har fremlagt. Instituttet gør det klart, at den særligt høje smitte blandt ikke-vestlige indvandrere ikke kan forklares med, at de har en bestemt slags arbejde.

 

Eller som det hedder i rapporten ”Status på COVID-19-smitte blandt etniske minoriteter i Danmark”:

 

”For alle brancher og typer af offentlige ydelser tegner sig den samme tendens: At andelen af COVID-19-smittede er højere blandt personer med ikke-vestlig herkomst end blandt personer med dansk herkomst.”

 

En anden hyppig forklaring går på, at indvandrerfamilier ofte bor meget tæt sammen. Og det er i sig selv rigtigt. Men der er ingen, der tvinger dem til at bo mange sammen i en lejlighed eller en opgang.

 

Det handler om kultur

Det handler ikke om kummerlige boligforhold i velfærdsstaten Danmark med den høje boligstandard. Det handler om kultur, traditioner og sædvaner blandt ikke-vestlige indvandrere.

 

Netop kulturens helt afgørende betydning gør, at coronasmitten som regel ligger meget højt i indvandrertætte områder.

 

Mange er ikke gode til dansk, og de følger ikke med i danske myndigheders formaninger og påbud.

 

Karakteristisk nok har myndighederne i flere tilfælde måttet kommunikere på andre sprog end dansk i de berørte områder. Hvis de bare gjorde det på dansk, ville de slet ikke kunne nå ud til den lokale befolkning.

 

Så nu om dage har man oplevet biler køre rundt i et smitteramt område af Esbjerg, mens corona-advarsler gjaldede gennem gaderne … på arabisk.

 

Udover de manglende danskkundskaber har mange i de ofte muslimske parallelsamfund ringe respekt for de danske myndigheder. De har mere respekt for imamerne. Men Danmark skal ikke have imamer til at styre kampen mod corona.

 

Samtidig er de ikke-vestlige indvandreres liv i høj grad centreret omkring familie, storfamilie og klaner. Mange af dem identificerer sig ikke synderligt med det danske samfund.

 

Samfundssindet er en fuldstændig afgørende forudsætning for, at det trods alt er lykkedes danskerne at holde smitten så langt nede.

 

Men mønsteret er altså væsentligt anderledes i de ikke-vestlige indvandreres parallelsamfund, hvilket tydeligt kan aflæses på smittetallene.

 

Jovist er der indvandrere, der gør en god indsats for at holde smitten nede. Men det ændrer ikke ved, at coronasmitten får lov at løbe væsentligt stærkere i en del indvandrerætte områder.

 

Resultatet ser vi nu i Nyborg og Svendborg. Vi har set det på Københavns Vestegn. Vi har set det i Vollsmose, i Kolding, I Esbjerg, i Kokkedal (Fredensborg).

 

Samme klare mønster. Men også samme fortielse i danske medier af sammenhængen mellem ikke-vestlige indvandrermiljøer og corona.

 

Vaccinen løser næppe problemet

 

Håbet retter sig nu mod vaccinen.

 

Men nye mutationer kan skabe kaos på trods af vaccinerne.

 

Samtidig konfronteres vi med et problem, som ingen vaccine kan fjerne:

 

Danmark hænger ikke nær så godt sammen, som det har gjort. Der går dybe samfundsmæssige og kulturelle kløfter i befolkningen.

 

Striben af coronaudbrud i de indvandrertætte områder har udstillet disse kløfter.

 

Det handler ikke kun om corona. Vi har fået store parallelsamfund, som fungerer efter helt andre regler end vores.

 

Dette problem bliver ikke fjernet med en vaccine.

 

Og det bliver ikke fjernet ved, at politisk korrekte medier og politikere lader som ingenting.

 

Coronasmitten i de indvandrertætte områder er en kraftig advarsel om, at vores samfund bevæger sig den gale retning.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…