Storbritanniens daværende premierminister, Theresa May, annoncerede den 12. juni 2019, at UK’s nettoudledning af drivhusgasser i 2050 ville være 0. Målsætningen blev efterfølgende lovfæstet ved en ændring af den britiske Climate Change Act fra 2008. Den oprindelige målsætning var reduktion af udledningen af drivhusgasser med 80 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 1990.
Beslutningen var baseret på indstillingen fra den britiske klimakommission – Committee on Climate Change (CCC), der i en rapport fra maj 2019 forsikrede, at målsætningen om 0-udledning i 2050 var “necessary, feasible and cost-effective”.
Storbritannien
Siden 2010 har UK faktisk reduceret de nationale udledninger af drivhusgasser med 28 pct. – langt mere end noget andet G20-land. Opgørelsen er mindre prangende, hvis ”non-territorial” udledninger – dvs. fra flytrafik, shipping og import – medregnes. Det er imidlertid et faktum, at UK er nået langt med at udfase kulfyrede kraftværker og foretage massive investeringer i vedvarende energi.
Klimakommissionen – Climate Change Committee (CCC) – har erkendt at der vil være omkostninger forbundet med at nå udledningsmålet. Ikke mindre end 50 milliarder pund om året fra 2030 til 2050 (1 pund = 8,73 danske kroner).
A-kraft skal sikre forsyningssikkerheden
Inden 2035 skal al strøm i Storbritannien være genereret af vedvarende energikilder. I den britiske regerings plan om at opfylde denne målsætning indgår fuldstændig udfasning af gasfyrede kraftværker inden 2035 og nye atomkraftværker.
I 2020 kom 43 procent af elektricitetsforsyningen fra vedvarende energikilder, mens de britiske atomkraftværker bidrog med omkring 15 procent. Resten kom hovedsageligt fra kraftværker med naturgas.
Der er således udsigt til, at Boris Johnson kan fremstå som “grøn” forud for og under det kommende klimatopmøde – FN’s klimakonference COP26 fra søndag den 31. oktober 2021 til fredag den 12. nov. 2021 i Glasgow i Skotland.
