Voldskriminel indvandrer gør, hvad der passer ham, og viser sin foragt for det danske retssystem

Politiet var i gang med en færdselskontrol i Aalborg. En af bilisterne fik besked på at standse, fordi han kørte for hurtigt.

 

Men bilens fører standsede ikke.

 

Han kørte ind i en betjent og flygtede fra stedet.

 

Betjenten skød efter bilen, men den fortsatte.

 

Nogle dage senere blev bilisten anholdt under dramatiske omstændigheder (Den Korte Avis).

 

Der er tale om den 27-årige Cenk Filat Kirat, som er tyrkisk statsborger.

 

Nu er han dømt. Han fik halvandet års fængsel og blev udvist i 12 år. Han fik også frakendt førerretten i seks måneder.

 

Sagen demonstrerer de groteske konsekvenser af en hovedløs udlændingepolitik.

 

Cenk Firat Kirat kom til Danmark som 8-årig og boede med sin mor, til han var 13 år. Derefter har han boet på flere institutioner (eb.dk)

 

Det har kostet det danske samfund en formue, uden at det har været i stand til at gøre Cenk Firat Kirat til en velfungerende borger.

 

Tværtimod har han begået den ene lovovertrædelse efter den anden. Politiet kunne genkende ham i forbindelse med færdselskontrollen, fordi han var en gammel kending – dømt for grov kriminalitet.

 

Ekstra Bladet har således tidligere berettet, at Cenk Firat Kirat havde otte domme bag sig for blandt andet vold og berigelseskriminalitet. Herunder to betingede udvisninger i januar 2012 og september 2013. (eb.dk)

 

I 2014 blev Cenk Firat Kirat udvist i 12 år. Men han kom retur. Hvornår og hvordan ved man ikke, skriver nordjyske.dk.

 

Nu er han så dømt igen til 12 års udvisning.

 

Grotesk dom

Det virker fuldstændig grotesk at give denne mand 12 års udvisning for anden gang.

 

Hvorfor bliver han ikke udvist til Tyrkiet for bestandig?

 

Og hvorfor har Danmark ikke en grænsekontrol, der effektivt forhindrer ham i at vende tilbage til Danmark, når det passer ham?

 

Sagen er en demonstration af, at Danmark ikke har styr på sine grænser. Og den er endnu en påmindelse om, at politiske flertal gennem årene har påtvunget danskerne en udlændingepolitik, som har givet en kriminel voldskultur fra især den muslimske verden øget indpas i vores samfund.

 

En betydelig straf – på papiret

Vi er nu havnet i en situation, hvor en vaneforbryder bare kører ind i en betjent, der passer sit arbejde.

 

Det får han ganske vist en betydelig straf for – på papiret. 12 års udvisning. Men han har allerede én gang demonstreret, at han er i stand til at gøre en udvisningsdom til grin. Han har simpelt hen ignoreret den.

 

Danmark har over de senere foretaget en række stramninger i udlændingepolitikken. Fint og nødvendigt. Men vi har stadig ikke opbygget noget effektivt værn mod skruppelløse typer som Cenk Firat Kirat.

 

Den danske retsstat er ikke i stand til at demonstrere den nødvendige konsekvens.

 

Derfor kunne Cenk Firat Kirat vende tilbage til Danmark og fortsætte sin kriminelle tilværelse. Og derfor tillod han sig at køre ind i en politibetjent, der passede sit arbejde.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…