To udlændinge dømt i sag med 794 grove forbrydelser bliver ikke udvist – i dag skal Mette Frederiksen forklare hvorfor

Hvad i alverden laver de to udenlandske vaneforbrydere med et ekstremt langt synderegister her i vores land?

 

De er blevet dømt i en sag med sammenlagt 794 tiltalepunkter. (politi.dk)

 

Og det er meget grove forbrydelser som voldtægt af barn på 14 år, bedrageri, våbenbesiddelse, overfald, biltyverier, kreditkortsvindel for enorme beløb og meget mere.

 

Hvorfor fik de en latterlig lille straf for deres 794 forbrydelser, heriblandt voldtægt af et barn? Nemlig henholdsvis to år og ti måneder samt tre år og 11 måneder. Hvorfor bunkerabat? Hvorfor blev de ikke udvist?

 

Denne sag – selv efter domsafsigelsen – er så dårligt oplyst, som man sjældent har set det i en sag af denne art. Og den efterlader os med en masse spørgsmål, men ingen svar.

 

Men dem får vi måske i dag, hvor Pernille Vermund fra Nye Borgerlige tager sagen op i Folketingets spørgetime med Mette Frederiksen.

 

Hvad er det, vi ikke må få at vide?

 

Nationalitet

Et medie skriver, at de to ikke er omfattet af navneforbud, og at de er marokkanere (document.dk)

 

Pernille Vermund siger dog på video, at de to ER omfattet af navneforbud.

 

Men hverken forsvarerne eller anklageren vil dog oplyse, hvilket land forbryderne er statsborgere i. De siger kun, at de er EU-statsborgere.

 

I en sammenlignelig nationalitetssag kaldtes den algierske Frank Saksik fransk, da han havde fransk statsborgerskab.

 

Saksik blev kun ved et usandsynligt held ikke morder, efter at han udsatte sin tidligere kæreste, Marlene, for et usædvanlig groft drabsforsøg.

 

Han blev ikke udvist, da han med et fransk statsborgerskab i lommen var EU-borger. Og det kræver skam rigtigt alvorlige forbrydelser at udvise en EU-borger. Ikke noget i småtingsafdelingen som et drabsforsøg.

 

Her er det så EU’s opholdsdirektiv, der kommer ind.

 

EU’s Opholdsdirektiv

Den ene forsvarsadvokat (JP, bag betalingsmur) erklærer, at ”advarslen” om udvisning, som de to udlændinge kunne nøjes med, er korrekt, da det er meget svært at udvise EU-borgere.

 

Men det efterlader spørgsmålet: Hvordan kan marokkanere være EU-borgere?

 

Helt uden oplysninger må vi altså gå ud fra, at der på en eller anden måde må være en grund til, at de regnes som EU-borgere på trods af deres nationalitet i et arabisk land.

 

Hvis man læser EUs Opholdsdirektiv (EU’s fri bevægelighed og ophold), ses definitionen på henholdsvis EU-borger og familiemedlem:

 

EU-borger: enhver person, der er statsborger i et EU-land.

Familiemedlem: dette dækker for eksempel ægtefællen, en partner i et registreret partnerskab med en EU-borger og direkte efterkommere under 21 år.

 

Selv om den ene forbryder i en video, der kan ses i artiklen i document.dk, under vanvidskørslen siger, at han “har lånt sin onkels Tesla”, så kan det ikke være denne onkel, som han ifølge ovennævnte definition er familiemedlem til. For at være familiemedlem til en EU-borger, skal man være direkte efterkommer.

 

Vi må så kunne gå ud fra, at forældrene med opholdstilladelse/statsborgerskab i et EU-land har benytttet sig af EUs Opholdsdirektiv og fri bevægelighed har slået sig ned i Danmark.

 

I Berlingske anfører lektor og underviser i udlændingeret ved Københavns Universitet Silvia Adamo, at “EU-borgere har en højere beskyttelse mod udvisning i forhold til tredjelandsborgere. Det sker, fordi Danmark skal respektere EUs opholdsdirektiv”. Endvidere, at “Direktivet er en grundsten i EU, som betyder, at unionsborgere har fri bevægelighed og som udgangspunkt kan opholde sig i alle medlemslandene.”

 

Direktivet trådte i kraft den 30. april 2004 og skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 30. april 2006.

 

Og det sørgede Danmark, der altid retter ind efter enhver “grundsten” i EU, uanset hvor meget det skader landet og befolkningen, naturligvis for skete. Det fremgår af udlændingelovens § 26b, at for udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.

 

Udvisning i henhold til Direktivet

Det fremgår tillige af ovennævnte link (side 1), hvornår udvisning af EU-borgere eller familiemedlemmer kan blive udvist: ”EU-borgere eller familiemedlemmer (kan) blive udvist, hvis de opfører sig på en måde, der udgør en alvorlig trussel mod samfundets grundlæggende interesser.”

 

Hvad er så definitionen på ”samfundets grundlæggende interesser”?

 

Al den stund ”samfundet” er befolkningen (uden den, intet samfund) synes de grundlæggende interesser for samfundet at måtte være, at vi kan leve i nogenlunde tryghed uden lyn-fra-en-klar-himmel ekstrem vold, mord, røverier, tyverier, vanvidskørsel, voldtægter m.v.

 

Det er dog næppe den definition, politikerne (og EU) lægger til grund for, at vi skal beholde andre landes værste forbrydere.

 

Derfor “bunkerabat”

Straffelovsrådets udtalelse om reglerne for strafudmåling ved samtidig pådømmelse af flere kriminelle forhold anføres det side 1:

 

”Efter straffelovens § 88 skal der (…) ved samtidig pådømmelse af flere lovovertrædelser (…) fastsættes en fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i betragtning, den strengeste af disse (min fremhævelse). Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.”

 

”Fastsættelsen af straf efter straffelovens § 88 sker normalt på grundlag af et princip om modereret kumulation. Det indebærer, at flere lovovertrædelser til samtidig pådømmelse udløser en samlet straf, der er mindre end den fuldt kumulerede sum af de straffe, som gerningsmanden ville være blevet idømt, hvis hver enkelt overtrædelse var blevet pådømt særskilt.”

 

Hvad er den forbrydelse, der kræver den strengeste straf?

De fleste vil nok mene, at voldtægt af et barn er den værste forbrydelse i de to udlændinges lange række af forbrydelser, uanset de mange andre ofre de har efterladt i deres kølvand.

 

Og i Straffeloven (LBK 216) er straffen for seksualforbrydelser da også (i forhold til straffene generelt i Danmark) høj.

 

216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der

 

1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller

 

2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

 

Stk. 3. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

 

222. Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år, medmindre forholdet er omfattet af § 216, stk. 2 (barn under 12 år – min anm.). Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.

 

Stk. 2. Har gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år.

 

I praksis ser det dog nogen anderledes ud. Også i denne sag.

 

Når anklageren kun kræver 4 års fængsel, undgås det dyre nævningeting, som kræves, hvis anklageren kræver en straf, der overstiger 4 år.

 

Endvidere gradueres voldtægtsstraffe, alt efter om der er tale om overfaldsvoldtægt, kontaktvoldtægt eller voldtægt af (tidligere) samlever. Da der næppe er tvivl om, at der her er tale om kontaktvoldtægt (se nedenfor), var det måske ikke forventeligt, at straffen ville bliver højere, uanset at der er tale om et barn under den seksuelle lavalder.

 

Men kan der være andre grunde?

 

Et barns uvidenhed om konsekvenser

Nye Borgerlige vil med udgangspunkt i sagen kører en kampagne med titlen “Stop det – NU”. Det fortæller partiets formand Pernille Vermund.

 

I dag tager hun sagen op i Folketinget.

 

Der er spørgetid med statsminister Mette Frederiksen.

 

Pernille Vermund vil bede hende redegøre for, hvorfor de to udlændinge ikke er blevet udvist af Danmark på trods af de uhyrligt mange og særdeles grove forbrydelser.

 

På en video læser hun dele af anklageskriftet op, hvoraf fremgår, at

 

de to forbrydere er på pigens værelse, og den ene lægger sig op i sengen til hende og voldtager hende, mens hun tvinges til et blowjob af den anden.

 

Pigen må altså selv have inviteret forbryderne hjem til sig, idet hun i sin naivitet og uvidenhed har betragtet dem som venner.

 

Imidlertid kan man godt få det indtryk, at den 14-årige pige af Anklagemyndigheden anses for selv at bære skylden for at blive voldtaget.

 

Det ser ud, som om shari’as kvindesyn har sneget sig ind i vores retssale, og at dét, vi har kæmpet for, nemlig retten til egen krop, er en saga blot.

 

På grund af politikernes fuldstændigt manglende hensyntagen til befolkningen ved import af fremmede, der foragter og hader os og fører, hvad der er blevet kaldt en lavintensiv krig imod os, har vi i dag stribevis af ofre, børn, unge og voksne i alle aldre. Og med deres leflen for EUs “grundstene”, kan vi forvente tusinder af yderligere ofre.

 

Hvornår har vi fået nok?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…