Tre muslimer sidder på anklagebænken, tiltalt for at have overfaldet en bilist. ndr.de
Det er i Hamburg, Tyskland. Men den kunne være hvor som helst i det ny Europa. jihadwatch medforth.blog
Tre muslimer havde rullet deres bedetæpper ud på gaden og var i gang med en af døgnets fem bønner til Allah.
De har uden tanke for andre mennesker placeret sig på gaden, så de er til gene for bilister.
Det får en bilist til at dytte og råbe dem an. Han har brug for at komme forbi.
Han tror åbenbart, at samfundets almindelige regler for hensynsfuld opførsel også gælder her.
Men nej, udviser man disrespekt for islam, så kan følgerne blive voldsomme.
Der er et lignende eksempel fra den engelske hær.
Her havde nogle “unge mænd” fået lov til at bede. Men det var ikke nok.
Alt skulle stoppe, mens de bad. Øvelsen. Eksersits. Alt.
Så også i dette tilfælde fra Hamborg, var der en selvfølgelig forventning hos muslimerne om, at bilisten ville stoppe. Og vente.
Vente i ydmyghed og underdanighed, mens det berigende folkefærd blev færdige med deres ædle gerning.
Men det gjorde han ikke. Han råbte dem an og dyttede.
Måske noget i denne stil : “I er i vejen. Folk skal forbi. Dyyyt”.
Det antændte dem øjeblikkeligt. Tolerancen overfor kuffarer – de vantro – er nul. Særligt i denne situation.
Så de løb straks hen og flåede bildøren op.
Bilisten – en 55 årig mand – blev derefter tildelt slag, spark og blev spyttet på.
“Det værste af det hele var spytteriet”, sagde manden.
Netop på dette punkt, har “man” forstået at drage fordel af situationen.
Mange berigere har tillagt sig en mere spyttende adfærd.
Med incidenstal, som nogen steder er over 700 blandt dette folkefærd, er det et formidabelt våben.
Hvem har sagt, at “carpe diem” (grib dagen) og opportunisme behøver være noget positivt.
Den ene af mændene havde forsøgt, at tilslutte sig Islamisk Stat.
Alligevel går han frit omkring.
Som Robert Spencer bemærker : “Det giver denne episode et skær af uundgåelighed”. jihadwatch.org
Det er trist, at de før så frie folk i Europa nu skal båndlægge sig selv, for ikke at blive overfaldet.
Steffen Wernberg-Møller