Af Flemming Jansen
Som en af dem, der har oplevet 68-generationens intolerante munkemarxisme på nærmeste hold, giver det stof til melankolsk eftertanke at opleve tidsånden i vores samfund og i verden omkring os lige nu.
Jeg blev således inspireret til denne artikel af nogle betragtninger, som jeg læste i Berlingske forleden, hvor Bent Blüdnikow, dansk historieforsker, journalist, forfatter, anmelder og debattør, skriver sådan her:
”Vi debatterede med venstrefløjen i kølvandet på Den Kolde Krig om de bitre erfaringer med venstreradikalisme. Dengang handlede venstrefløjens paroler om klassekamp. Vi troede, at vi kunne overbevise unge mennesker om venstreradikalismens uundgåelige tragedie, og at vejen til Helvede er brolagt med gode intentioner. Den kamp har vist sig at være nytteløs. For den gamle venstrefløj vandrede gennem institutionerne til magt og indflydelse og erkendte intet, og en ny generation var til fals for revolutionære kampråb. Nu er det ikke mere arbejderklassen, som man kæmper for, for nu drejer det sig om hudfarve, køn og etnicitet med en vildtvoksende intolerance over for anderledes tænkende til følge. / Vi troede, at vejen til et pluralistisk demokrati var brolagt med opgøret med totalitære tanker, blot for at opdage, at vejen førte til Helvede.”
Lyt til dem, der søger sandheden – men vogt jer for dem, der påstår at have fundet den!
Og det er så her, vi er nu, hvor eksempelvis Mee Too-bevægelsen og hele klimaspørgsmålet jo reelt ikke er til debat, for sandheden er fundet af ”den snakkende klasse” og FN’s klimapanel – desværre med den forskel i forhold til tidligere tiders venstreradikale totalitarisme og intolerance, at borgerlige politikere er med et langt stykke hen ad vejen brolagt med gode intentioner.
Frihed under ansvar og respekt for andre meninger end de på bjerget herskende glimrer ved et totalt fravær.
Er man bekymret for den vestlige verdens frie demokratiske kultur, der bygger på kristendommen, så stemples man straks som fremmehader eller racist.
Ønsker man at nuancere klimadebatten, så den bliver knap så frelst og ensidig, så er det betegnelsen ”klimafornægter”, der sættes på én.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvad Me Too-bevægelsens bannerførere kalder mig, hvis jeg finder den måde problematisk, som de agerer på i et retssamfund. Her er det en grundregel, at en anklage skal kunne bevises for at have gyldighed. Anstændigheden og retssikkerheden er imidlertid overhalet af den hellige og retfærdige forargelse og fordømmelse.
FN’s klimapanel har taget patent på sandheden om klimaet
Lad os også vende blikket mod det klimatopmøde, der netop har fundet sted i Glasgow. Verdens ledere – minus Rusland, Kina, Brasilien og Australien (!) – var samlet, og det skortede ikke på dommedagstrusler. Formlen til at redde planeten er fundet, man mangler nu blot at handle.
Det kræver, at der vendes op og ned på de fleste menneskers tilværelse, der i endnu højere grad skal styres centralt af dem, der har set lyset og kender den fulde sandhed om den globale opvarmning. Vi skal tilbage til temperaturniveauet fra før den industrielle revolution, lyder det. Den skabte jo ellers både arbejdspladser og velstand.
Synderen er nemlig udledning af CO2 fra fossile brændstoffer som kul, olie og gas. – Historien melder intet om, at i eksempelvis stenalderen og middelalderen – der da vist må siges at høre til tiden før den industrielle revolution – var klimaet betydeligt varmere, end det er tilfældet i dag, ligesom havenes vandstand var højere. Den slags problematiseringer tæller bare ikke – FN’s klimapanel har allerede taget patent på sandheden om klimaet og har dermed givet politikerne et velegnet redskab til at styre deres befolkninger med hård hånd.
En nuanceret klimadebat er der lukket totalt af for
At man i tider stort set uden CO2-udledning og uden fossile brændstoffer alligevel har haft en varm periode er imidlertid ikke uforklarligt. Det skyldes efter al sandsynlighed – jeg bruges bevidst dette moderate udtryk, for i modsætning til FN’s ensidigt sammensatte klimapanel og det store flertal af politikere kender jeg ikke den endelige sandhed om klimaet – en i hvert fald videnskabeligt veldokumenteret teori om, at solens aktivitet, kosmisk stråling og skydannelsen har en afgørende indvirkning på klodens klima.
Klimapanelets tese om, at CO2 er skurken og intet andet, er måske alligevel slet ikke så entydig en sandhed. Ikke sandt: Hvis sol, kosmisk stråling og skydækket spiller en afgørende rolle for klimaet, så kan udledningen af CO2 vel ikke gøre det samme? Om det er solens skiftende aktivitet og kosmisk stråling, eller det er koprutter og fossile brændstoffer, der betyder mest for klimaet, er vel en ikke uvæsentlig debat og diskussion værd? Især fordi det jo er af afgørende betydning for alle de borgere, hvis liv styres af de politiske beslutninger.
Desværre sluges klimapanelets totale udelukkelse af solens betydning og ensidige prædiken af CO2-evangeliet råt af de politiske beslutningstagere, medierne, erhvervslivet og klodens letpåvirkelige ungdom med svenske Greta Thunberg i spidsen.
Med iveren efter også i klimasammenhæng at følge tidsånden bevidstløst og ukritisk – bl.a. fordi det åbner muligheden for at kapre en hjernevasket vælgeskares stemmer – løbes en stor risiko for at tage den samme befolkning som gidsel i et uigennemskueligt spil om magt og penge. Magt og penge er klimaet ligeglad med – det følger naturens egne spilleregler.
Derfor vil historien måske vise, at COP 26 i Glasgow viser sig at have været et FLOP 26! – Professor Richard Lindzen – an af de tunge drenge inden for klimaforskningen – mener, at klimaalarmen bygger på manipulerede statistikker, samt at myten om, at 97% af alle forskere er enige om, at CO2 er skurken, er ren svindel. Politikernes og mediernes tavshed er larmende. Klimadebatten er nemlig lukket for enhver form for en ægte konstruktiv og nuanceret meningsudveksling på et kvalificeret niveau.
Nej, jeg er hverken fremmedhader, mandschauvinist eller klimafornægter. Jeg tillader mig blot at tage et livtag med tidens totalitære meningstyranni. Endnu er det vel ikke forbudt at tænke selv og ikke bare flyde med strømmen….
