Beboerne i den lille vestjyske by Bording har fået nok af kriminelle fra Kærshovedgård – i dag vil de stille Tesfaye til regnskab

Allerød har haft samme problemer som Bording (arkiv/collage)

Flere borgere i den lille landsby Bording i Midtjylland tør ikke gå på indkøb i byens butikker.

 

De handlende bliver truet og bestjålet.

 

Det er kriminelle udlændinge, der bor på Kærshovedgård, der ligger tæt på Bording, der ødelægger hverdagen for beboerne i Bording.

 

Kærshovedgård blev for 5 år siden omdannet til udrejsecenter på udlændige, der skal udvises. Mange er hårdkogte kriminelle, der har begået grov kriminalitet.

 

Og en del af dem fortsætte med deres asociale og kriminelle adfærd.

 

Og nu har borgerne fået nok af Kærshovedgård, som huser cirka 250 afviste og udviste udlændinge.

 

Derfor har 24 lokale erhvervsdrivende gennemført en underskriftindsamling, der skal få den socialdemokratiske regeringen til at hjælpe borgerne i bording og omegn.

 

De vil have de kriminelle væk fra området. Og indtil det kan ske vil de have øget overvågning.

 

Omkring 900 har skrevet under.

 

»Vi skal have støtte til at sikre tryghed i byen. Det går ikke, at nogle borgere ikke tør gå ned i bymidten for at handle. Det ødelægger byen, hvis de i stedet kører til Herning eller Ikast for at handle,« siger Lars Laustsen, der ejer den lokale XL-Byg og er formand for Bording Erhvervsforening til B.T..

 

Og i dag kommer udlændingeminister Mattias Tesfaye på besøg for at få underskriftindsamlingen overrakt.

 

Regeringen gik i 2019 til valg på, at borgerne i Bording skulle hjælpes. Det skulle ske ved at flytte de kriminelle udlændinge væk fra Kærshovedgård. Derfor købte regeringen Holmegaard på Langeland til at huse de kriminelle. Men modstanden på Langeland var så massiv, at det måtte opgives.

 

Regeringen har ikke fundet et nyt sted at placere de kriminelle. modstanden vil alle steder være massiv.

 

Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti mener, at de dømte kriminelle skal ud af Danmark med det samme og tilbage til deres hjemland. Hvis de ikke kan sendes ud af Danmark, skal de placeres et øde sted på Grønland, mener partiet.

 

“De er udviste, og de skal ud af landet. Regeringen gør ikke nok. Mennesker, der har fået en udvisningsdom, skal ud. De skal ikke hærge i det område hvor de bor i Danmark”, siger Peter Skaarup til TV2.

 

Dansk Folkeparti har nu kaldt Mattias Tesfaye i samråd om den uholdbare situation for borgerne i Bording.

 

Allerød havde samme problemer

Allerød i Nordsjælland havde de samme problemer, da kommunen husede to store asylcentre: Sandholmlejren og udrejsecenter Sjælsmark.

 

Det var så alvorligt, at de ansatte i Netto måtte bære overfaldsalarmer.

 

Disse problemer vil fortsætte med at ødelægge hverdagen for danskere. Asociale og kriminelle udlændinge vil fortsætte med at hærge, lige meget hvor de placeres i landet.

 

De må ifølge loven ikke spærres inde. Derfor kan overvågning ikke løse problemerne – højst mildne dem.

 

Når først de kriminelle udlændinge først ar kommet ind i landet, så er de meget svære at få ud igen.

 

Den eneste effektive løsning er en asylpolitik og grænsekontrol, der bremser tilstrømningen og sikrer kontrollen med hvem, der kommer ind i Danmark.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…