Beboere er bange for lokale unge i Aarhus – DF kræver vagter og videoovervågning

TV2 har lavet en række optagelser med skjult kamera i boligområdet Vejlby Vænge i Aarhus.

 

Det sker, fordi beboerne i boligområdet længe har været utrygge på grund af unge menneskers adfærd.

 

I en ny måling siger 42 procent, at de undgår steder, fordi de føler sig utrygge, mens 41 procent siger, at det gør de ikke.

 

De skjulte optagelser viser unge mænd, der køber og sælger, noget der sandsynligvis er narko. Flere står med store bundter pengesedler.

 

De unge mænd er sløret, så man ikke kan se deres etnicitet.

 

Lignende problem i sommeren 2014

Allerede i 2014 kunne Den Korte Avis skrive om lignende problemer i Vejlby Vænge.

 

Over sommeren i 2014 var området omkring bebyggelsen Vejlby Vænge, Ellevangskolen og Ellevang Kirke hærget af en bandelignende gruppe, som laver hærværk på biler begår, indbrud og skaber utryghed omkring sig med støjende og provokerende adfærd.

 

” Under normale omstændigheder ville jeg ikke have noget problem med lade min datter gå alene rundt i området, hvis hun var lidt ældre. Jeg ville heller ikke have noget problem med at gå hen forbi skoleområdet, når jeg luftede hund. Men nu kan jeg godt finde på at vælge en anden vej, for jeg vil ikke opsøge problemer. Og min kone ville aldrig, aldrig gå derned nu. Sådan er der mange, der har det. Det er meget utrygt,” sagde en beboer dengang til Jyllandposten.

 

En beboer fortalte, at det er rigtigt, at bøllerne kommer udefra, og at flertallet ser ud til at være er indvandrere med trimmet hår.

Utrygheden er ifølge en beboer så stor, at mange indretter sig på det. Beboerne har også sat gang i sms-kæder for at advare og beskytte hinanden.

 

Sådan var det altså allerede i 2014.

 

Dansk Folkepartis spidskandidat, Jakob Søgaard Clausen, har følgende kommentar til den aktuelle situation:

DF: Det understreger behovet for vagter og videoovervågning i Århus
“TV2s skjulte optagelser af omfattende narkokriminalitet og utryg adfærd ved Vejlby Vænge i Vejlby-Risskov understreger behovet for mere videoovervågning og tryghedsvagter”, siger
Dansk Folkepartis spidskandidat i Århus, Jakob Søgaard Clausen:
“Det, som de lokale beboere oplever i Vejlby Vænge, er desværre hverdag rigtig mange steder i Århus.”
“Unge mænd med især ikke-vestlig baggrund handler narko og skaber utryghed. Folketinget bør snart indse, at politiet trænger til et markant løft. Vi skal ikke finde os i det her længere, og derfor bør Århus Kommune tage skeen i egen hånd og bekæmpe de kriminelle. I Dansk Folkeparti mener vi, at videoovervågning og tryghedsvagter skal være en del af løsningen. Det skal være de kriminelle, som er utrygge. Ikke os andre.”
“I sidste uge præsenterede Dansk Folkeparti et tryghedsudspil, som netop peger på øget brug af videoovervågning og tryghedsvagter.
Del på Facebook