Indvandrerkriminaliteten griber voldsomt om sig. Det fremgår af to opsigtsvækkende artikler.
“Rekord i bandedrab”. Sådan står der i dag på forsiden af EkstraBladet.
I 2020 blev der begået 16 bandedrab. Eller drab med tilknytning til rocker-bandemiljøet, som avisen skriver.
Det er dobbelt så mange bandedrab som i 2018 og 2019, ifølge EB.dk.
94 procent af de dømte bandemedlemmer har indvandrerbaggrund, skrev EkstraBladet for nylig.
Antal terrorsager er også rekordhøje
Et andet skræmmende tal handler om terrorsigtede.
I de danske fængsler sidder mindst 27 personer lige nu varetægtsfængslet som sigtet eller tiltalt i terrorsager fordelt på otte forskellige sager. Det viser en gennemgang af verserende terrorsager, som Jyllands-Posten har foretaget, skriver JP.dk.
. “Antallet af fængslede i terrorsager er rekordhøjt”, lyder overskriften.
Magnus Ranstorp, leder af terrorforskningen ved den svenske forsvarshøjskole, siger det er et meget højt antal terrorsager, der giver et stort pres på systemet, siger han til avisen.
Kriminolog Kasper Fisker, der tidligere i en årrække har arbejdet med antiradikalisering i Politiets Efterretningstjeneste, PET, er enig:
“Vi har ingen erfaring i Danmark med at håndtere så mange terrorrelaterede på én gang.”
Kasper Fisker, der tidligere har arbejdet i PET, siger til avisen, at Danmark slet ikke har erfaring med at håndtere så mange personer med terrorrelationer. Han frygter, hvad der sker, den dag de bliver løsladt.
I løbet af de seneste fem år er der lavet 521 indberetninger til PET på grund af mistanke om radikalisering hos en indsat.
Justitsminister Nick Hækkerup forventer nye tiltag:
“Det er fuldkommen afgørende for trygheden og sikkerheden i landet, at vi har godt styr på dem, der tidligere er dømt for terror,” skriver han i en skriftlig kommentar til avisen.