Afrikansk sosu-assistent ydmygede dement kvinde – nu er han igen ansat til at arbejde med ældre

Skærmprint fra video og modelfoto

En 36-årige social-og sundhedshjælper med afrikansk baggrund havde job på et ældrecenter i Helsingør.

 

Men i stedet for at hjælpe de ældre kunne man opleve, hvordan han ydmygede en 83-årig dement kvinde.

 

Han filmede det selv, og videoen havnede på de sociale medier. (TV 2 Nyhederne)

 

“Jeg driller lige den gamle”, skrev sosu-assisten til en bekendt, som fik videoen tilsendt. (TV 2 Nyhederne)

 

Videoen udløste et ramaskrig og sosu-assistenten blev fyret. Og fik en dom på 15 dagbøde på 1000 kroner. Det var i maj 2020.

 

Nu har han igen fået arbejde i ældresektoren, bare i en anden kommune. (TV2)

 

Derfor skal ældreminister Astrid Krag i dag i samråd. Det er Mette Thiesen fra Nye Borgerlige, der har indkaldt hende.

 

Video: ‘Er du skør eller dum?’

På video bliver det afsløret, hvordan den afrikanske sosu-assistent ydmygede den demente kvinde på det groveste i stedet for at hjælpe hende.

 

Han filmer hende selv i hendes køkken. Hun lider af demens og kigger forvirret på ham. Han taler engelsk til hende, og det er svært at vide om det er en del af chikanen.

 

– Jeg prøver at hilse på dig, siger han.

 

– Nå. Okay, siger hun.

 

– Are you crazy, or what the fuck is wrong with you?, siger hjælperen.

 

Oversat til dansk betyder det:

 

– Er du skør, eller hvad fanden er der galt med dig?

 

Social- og sundhedshjælperen fortsætter med at tale engelsk til kvinden, der giver udtryk for, at hun ikke forstår, hvad han siger.

 

– Er du grim eller hvad? Hvad fanden er der galt med dig?, svarer han hende.

 

Næsten ingen talte om hvor denne sosu-hjælper kom fra

Politikere og organisationer stod i kø med deres forargelse. De kom med det ene forslag efter det andet til, hvad der skal gøres for at stoppe sådanne holdninger i ældreplejen.

 

Nu er han igen ansat, og nu lyder der igen forargede kommentarer.

 

Men der var påfaldende nok én ting, som man sidste år ikke fortalte danskerne meget om: Hvem var denne sosu-hjælper, der ydmygede en svag ældre kvinde? Hvad var hans baggrund?

 

Det ville ellers være en indlysende opgave at belyse dette.

 

Sosu-hjælperens behandling af kvinden gjorde det jo krystalklart, at der var noget helt galt med hans menneskesyn og hans opfattelse af, hvordan man skal behandle svage ældre mennesker i Danmark.

 

Den slags skal selvfølgelig debatteres, så man kan sikre sig mod gentagelser af en menneskeforagt, der burde være udelukket i det danske velfærdssystem.

 

Men fra myndighederne og de store medier fik man ikke meget andet at vide om manden, end at han var en 34-årig sosu-hjælper.

 

Kun ét sted fik man yderligere oplysninger. Helsingør Dagblad (14.9) kunne fortælle følgende:

 

“Kilder fortæller, at manden, som efter Helsingør Dagblads oplysninger har gambiske rødder, bor i Malmø…”

 

På videoen kan man høre, at manden taler delvist engelsk, og at de danske sætninger bliver udtalt med en særlig accent. men man fortav altså hans hans gambianske baggrund.

 

Det er jo ellers normal journalistisk praksis, at hvis en udlænding har overskredet fundamentale sociale og juridiske regler i Danmark, så nævner man, hvor den pågældende kommer fra. ‘Svensker tiltalt for mord’, ‘Rumænere anholdt for massive tyverier og smugling’.

 

Der er en naturlig interesse for, hvilken baggrund folk har, som bryder vores love og værdier.

 

Men her var der larmende tavshed i de fleste medier. Gerningsmanden var en ikke-vestlig indvandrer, og det taler man nødigt om i politisk korrekte kredse – og da slet ikke, når det drejer sig om noget så afskyeligt som en nedværdigende behandling af en dement ældre kvinde.

 

Hvorfor er han sosu-hjælper og ikke ansat hos fx Det Radikale Venstre?

I Helsingør Kommune har man ligesom i en del andre kommuner mange indvandrere, der er uden arbejde. Desuden er der mangel på plejepersonale. Derfor har Helsingør Kommune og andre forsøgt at få indvandrere uddannet som sosu-hjælpere. Gambianeren er åbenbart en af dem.

 

Der har ikke været megen debat om, hvad det betyder for sårbare ældre mennesker, at de skal passes af mennesker med en helt anden kulturbaggrund og måske et andet menneskesyn end det, som det danske velfærdssystem bygger på.

 

Man kan frygte, at det især er de mest sårbare mennesker i vores samfund, der bliver udsat for sådan en mand som denne gambianer.

 

Hvorfor bliver folk som ham ikke ansat i den kommunale administration eller på borgmestrenes kontor? Hvorfor er han ikke ansat i et ministerium eller på et partikontor, hos Det Radikale Venstre for eksempel?

 

Det skulle vel ikke være, fordi folk lidt højere på strå og med alle de rigtige meninger ikke har lyst til at have dem? De vil meget hellere have den arbejdskraft, som er velfungerende i det danske samfund.

 

Så må skrøbelige ældre, der har gjort en mangeårig indsats for det danske samfund, finde sig i at blive hundset rundt med af en mand, der aldrig burde have med dansk ældrepleje at gøre.

 

Hvad laver denne gambianer i Danmark og i dansk ældrepleje?

Og hvorfor er det lige, at han skulle have opholdsret i Danmark? Gambia er et af de vestafrikanske lande, hvorfra der er rejst masser af mennesker til Europa i et forsøg på at få asyl – men kun meget få af dem er reelle flygtninge.

 

Den mand skulle aldrig have haft adgang til at pleje en 83-årig dement kvinde i Danmark. Men det har danske medier og myndigheder altså ikke kunnet bekvemme sig til at sige.

 

Se videoen her:

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…