Som barn svømmede Lars Aslan Rasmussen i svømmehallen på Nørrebro.
Han har selv rødder i et muslimsk land, idet han far er kurder.
Men da han var barn, svømmede og legede de mange forskellige børn sammen uden at være opdelt.
Sådan er det ikke længere.
Det opdagede Lars Aslan Rasmussen, da han forleden besøgte sin barndoms svømmehal.
Til sin rædsel kunne han se, at der i dag var kønsopdelt svømmeundervisning for børn.
Lars Aslan Rasmussen har gennem mange år været en skarp kritiker af fundamentalistisk islam, og af dem, der arbejder for, at det kan vinde indpas i Danmark.
Sådan er det fordi mange piger fra Mellemøsten må ikke svømme, hvis der er drenge. Der må ikke engang være fædre til de andre piger til stede. Det skrev Lars Aslan Rasmussen om på Facebook (Den Korte Avis)
Her kaldte han den kønsopdelte svømmeundervisning for børn for : TALIBANMARK
Misforstået solidaritet med muslimske piger
Hovedstadens Svømmeklub har ansvaret for 700 svømmehold fordelt over 14 svømmehaller.
»10 til 15 af holdene er opdelt efter køn. Svømning er for alle. Vi har 100 procent fokus på at nå ud til flest muligt. Vi anerkender, at København er en mangfoldig by,« fortæller Lars Sørensen, der er klubdirektør hos Hovedstadens Svømmeklub til KøbenhavnLIV.
Deres vigtigste mål er at få flest mulige til at svømme. Derfor er der oprettet kønsopdelte hold. (B.T.)
Men det er misforstået solidaritet med muslimske piger. De piger og kvinder, der gerne vil svømme sammen på blandede hold, får det sværere. De fundamentalistiske muslimer vil presse dem til at gå på de kønsopdelte hold, når muligheden er der.
Det modvirker altså integration.
Og det er et knæfald for islams kvindeundertrykkende religiøse regler, der siger, at piger og kvinder skal holdes adskilt fra fremmede drenge og mænd.
Når man bøjer sig for disse regler og lader dem vinde indpas i samfundet, så betyder det, at Danmark bliver mere muslimsk.
Det betyder, at Danmark bliver mindre demokratisk og mere religiøst styret, mere ufrit og mere kvindeundertrykkende.
Det er danskerne imod.
I bunden af B.T.s artikel bliver læserne spurgt: Er det en god ide med kønsopdelt svømmeundervisning?
Kun 5 procent har svaret ja.
Men hele 95 procent har svaret nej til kønsopdelt svømmeundervisning.
I alt har 24.671 af B.T.s læsere svaret på spørgsmålet.
Men der er desværre ikke mange politikere, der har samme forståelse, som de mange danskere.
Derfor vil udviklingen fortsætte, og Danmark vil blive mere muslimsk.