Af Kirsten Damgaard, psykolog & uddannelses-og erhvervsvejleder
Hver fjerde kvinde på uafbrudt kontanthjælp i ti år eller mere er en kvinde med ikkevestlig baggrund. Det viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.
Kvinder fra de såkaldte MENAPT-lande, der tæller lande fra Mellemøsten, Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet udgør bare to procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder mellem 18 og 65 år. Men i statistikkerne over personer, der uden afbrydelser har modtaget kontanthjælp i ti år eller mere, udgør de 20 procent, altså hver femte.
Ikke-danske problematikker
Jobcenter København er nu opmærksom på at “den overrepræsentation skyldes noget andet end de problematikker, vi generelt observerer og arbejder med hos langtidsledige”. Det lyder endvidere som at jobcentret forventer at problemerne i vid udstrækning kan løses af socialrådgivere, hvis de altså får tid til arbejdet ( jfr. Charlotte Storm Berlingske.dk 08.03)
Hvorfor tester vi ikke?
I årene 2012 -14 forsøgte jeg at få jobcenter CBSI Nørrebro i København ( for borgere med indvandrerbaggrund og utilstrækkelige danskkundskaber) med på et udviklingsprojekt. Min tanke var at teste kursister der ikke rykkede sig sprogligt for personlige, sociale og kulturelle problemstillinger – herunder begavelse. Det lykkedes ikke. En afvisning lød at disse voksne, jo havde klaret sige hele livet indtil nu, uden at blive henvist til psykologiske undersøgelser.
Jeg mente dengang, at der var behov for en “skolepsykologisk ” afdækning af mange af kursisternes problemstillinger ligesom man fx gør i grundskoler og gymnasium, når man observerer mistrivsel eller for ringe læring. Det er min opfattelse af megen af ledelsens og erhvervs- og uddannelsevejledernes modstand på CBSI skyldtes berøringsangst for at stemple disse svage personer negativt.
Problemer fra barndom og opdragelse
Psykolog Karin Riber har påvist i et mindre forskningsprojet om arabiske flygtninge, at mange af deres traumer stammer fra barndommen, og ikke fra flygtningesituationen. Der gælder altså nærmiljøet/opdragelsen og i sidste ende den muslimske traditionelle kulturs tilgang til begreber som individets udvikling. Sagt på en anden måde for megen ligegyldighed, for lidt frihed , for ustimulerende, for megen vold. Læs selv her.
De nye tal fra Beskæftigelseministeriet og Jobcenter Københavns observationer tyder på at grundig afdækning”a la psykolog Riber” af problemstillingerne hos især de langvarigt offentlig forsørgede indvandrerkvinder kunne være på sin plads. Det vil sandynligvis efterfølgende blive dyrt for samfundet, for megen omsorgssvigt og dårlig begavelse kan ikke repareres. Det kan så blive fortsat kontanthjælp eller førtidspensioner … Måske vil ansvarlige politikere herefter ønske udvidet screening fremover, før opholdstilladelser uddeles i gæstearbejdergruppen og ved familieetablering med import af brud eller brudgom fra MENAPT-lande?
