De folketingsmedlemmer, som højrøstede krævede, at Støjberg greb ind over for barnebrude – er pludselig helt stille

Dan Jørgensen (Foto: Socialdemokratiet)

Alle partierne var oppe og ringe, da det kom frem i medierne, at der boede mindreårige piger med ældre mænd på asylcentrene. Nogle af dem så unge, og deres børn så store (over kravlealderen), at pigerne må være blevet gravide i 12-13 års alderen.

 

Alle partier konkurrerede om at være de mest forargede over, at det fandt sted i ”vores land”. Inkvisitorisk spurgte Dan Jørgensen (S), hvor længe Inger Støjberg havde kendt til denne barbariske skik. Naser Khader (C) var lige så forarget. Det skulle stoppes, og det skulle stoppes NU.

 

Det blev det så gjort. Inger Støjberg tog omgående affære. Men hun undlod én ting. At holde (få nogen til at holde) individuelle møder med parrene og ud fra resultatet af møderne beslutte, hvilke par der skulle adskilles. Og for at føje spot til skade havde hun oven i købet givet en instruks om, at sådan skulle det være.

 

Så drejede partierne (samstemmende med medierne) 180 grader rundt. Det var en skandale, langt større end den barbariske skik med børn, der fik børn. Det var en grov krænkelse af loven. Ja, nogle fik den tanke, at det var værre end at bryde Grundloven.

 

Ikke alene var denne påståede krænkelse i form af en instruks slem, som Støjberg i øvrigt benægtede havde fundet sted, men derudover havde hun løjet i ikke ét, ikke i to, ikke i tre, men i hele fire samråd. Og som prikken over i’et løjet for hele Folketinget.

 

Det er noget, der traditionelt giver en lille, mellem eller stor næse til den formastelige minister, med de konsekvenser det kan have. Ministeren overlader eller tvinges til at overlade sin taburet til en ny, der endnu ikke har løjet for hverken samråd eller Folketing.

 

Men her var løgnen ikke gået ud over en dansker (jf. Morten Bødskov vs. Pia Kjærsgaard), men nogle migranter. Den slags sker ikke ustraffet.

 

Skatteyderne måtte i første omgang slippe 20.000 kr. til et par på henholdsvis 17 og 18 år, for de skulle slet ikke have været adskilt. Lykkeligvis var de kun adskilt i ca. en måned, så var de sammen igen. Denne gang med penge på lommen.

 

En næse var alt for lille en straf for den frygtelige forbrydelse. Og da den formastelige minister bedyrede sin uskyld, måtte der naturligvis nedsættes en kommission, som fik navn efter forbrydelsen, nemlig ”Instrukskommissionen”.

 

Den vil dog altid og for evigt i folkemunde hedde barnebrudskommissionen.

 

Efter mange måneder og mange vidneafhøringer nåede Kommissionen frem til, at der var grundlag for en rigsretssag. Det tilsluttede Folketingets to udpegede advokater sig.

 

Venstres formand

At Venstres formand stod frem og også advokerede for en rigsretssag, kom nok som noget af en overraskelse for de fleste. En chef kan være aldeles uenig med en underordnet og hudflette vedkommende inden for fire vægge, men udadtil enten støtter man eller holder sig neutral. At ens chef er primus motor i noget så alvorligt som en rigsretssag, må være aldeles uhørt.

 

Formålet til dette usædvanlige skridt virkede langt fra troværdigt. Tonefaldet var for sørgmodigt. Det her var tydeligt en mand, hvem det smertede at gøre sin pligt. Men det var absolut nødvendigt, at Støjberg blev renset, så også Venstre blev renset. Venstre er nemlig et lov-og-orden parti. På mig virkede seancen som et skuespil.

 

I en rigsretssag ser det ud til, at man er dømt på forhånd. For som det er blevet sagt utallige gange, anlægges en rigsretssag ikke for at ”rense”, men for at få vedkommende dømt. Og ikke før, man mener, at der er stor sikkerhed for, at sagen kan vindes (altså den formastelige minister bliver dømt), sættes dette for skatteyderne trecifrede millionkroners dyre store maskineri i gang.

 

Med Venstres formands ubøjelige lov-og-orden-politik in mente, må man må jo gå ud fra, at når (man tør jo slet ikke tænke hvis) Inger Støjberg dømmes, og Venstre dermed ikke er blevet ”renset”, så deler såvel formanden som partiet ansvaret med eks-ministeren og tager konsekvenserne heraf? Hele partiet går af, går ud, forsvinder?

 

Dissidenterne

Ni medlemmer af Venstre (incl. Inger Støjberg selv) er uenig i deres formands udmelding.

 

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er lige så uenige og har hele vejen støttet Inger Støjberg. En næse, eventuelt en dobbelt af slagsen, må være tilstrækkeligt, selv for dem, der gerne vil af med en politisk modstander.

 

Til sammen giver det desværre ikke et flertal. Så udfaldet er der næppe tvivl om.

 

Hvis nogen på baggrund af 1. behandlingen af Folketingsdebatten i sidste uge skulle sidde og bide negle i spænding, udløses den i morgen tirsdag.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…