Medlemmer af to indvandrerbander i kamp – nu er der dømt 107 års fængsel og udvisninger

Københavns Byret har idømt 10 mænd i alderen 22 til 41 år i alt 107 års fængsel for drabsforsøg og våbenbesiddelse under bandekonflikten i efteråret 2018.

 

De 107 års fængsel spænder over straffe fra seks år og ni måneder og op til 16 års fængsel. De 10 mænd blev samtidig idømt et opholdsforbud gældende i syv år i bestemte områder af Greve og Ishøj Kommune, samt bestemte områder på Nørrebro og i Københavns Nordvestkvarter. Tre af de dømte blev desuden udvist af Danmark for bestandigt.

 

Gode danske arbejder kvarterer er nu omdannet til slagmarker for indvandrerbander.

 

De 10 dømte var en del af en bande, der i efteråret 2018 lå i konflikt med en anden gruppering.

 

Det var indvandrerbanderne Brothas og NNV (Nørrebro/NordVest).

 

To af de dømte er bl.a. kendt skyldige i et drabsforsøg, der fandt sted den 19. september 2018 på Nørrebro. Her blev der skudt adskillige gange mod en mand, der blev hårdt såret, men overlevede.

 

Yderligere fire blev bl.a. kendt skyldige i et drabsforsøg den 25. september 2018 i Københavns Nordvestkvarter, hvor der blev affyret mindst 10 skud mod en bil. Her blev en mand ligeledes såret, men overlevede.

 

Desuden fandt politiet flere skydevåben på Københavns Vestegn, som havde tilknytning til de dømte. Derfor blev otte af de 10 mænd dømt for besiddelse af et større antal ulovlige skydevåben.

 

Ni af mændene var tiltalt for drabsforsøg, da tre af dem 17. september 2018 gik ind med våbenlignende genstande på Café Arguileh på Amager og spurgte efter en person. Men her har retten frifundet for drabsforsøg.

 

En anden var anklaget for at have kørt til Café Pitstop i Herlev, hvor han sammen med en ukendt mand var bevæbnet og ledte efter NNV-folk.

 

Her har retten også frifundet for drabsforsøg. Men den tiltalte er skyldig i at være bevæbnet med en pumpgun.

 

Den tredje episode, hvor der er frifundet for drabsforsøg, fandt sted 18. september 2018, hvor der blev skudt mod en bil i Herlev.

 

»Retten har i dommen anset det som en strafskærpende omstændighed, at drabsforsøgene og våbenbesiddelsen skete som led i en bandekonflikt. Det er særdeles grove forbrydelser, og derfor er jeg tilfreds med, at de 10 dømte har fået hårde straffe,« siger specialanklager Laura Birch.

 

Ni ud af de 10 dømte har valgt at anke dommene til Østre Landsret, mens én har udbedt sig betænkningstid. Navneforbuddet i sagen gælder fortsat under anken.

https://politi.dk/koebenhavns-politi/nyhedsliste/lange-faengselsstraffe-til-bandemedlemmer/2021/02/05

https://www.bt.dk/krimi/seks-maend-er-idoemt-op-til-16-aar-for-drabsforsoeg-i-bandemiljoe

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…