1.944 udlændinge har fået dansk statsborgerskab: Venstrefløjen mener, det er for få, og de taler ikke om dem, der støtter islamisten Erdogan

Venstrefløjens nye landsmænd

Så fik venstrefløjen (endnu engang) nye landsmænd. Hele 1.944 af dem plus deres børn under 18 år har fået dansk statsborgerskab.

 

To gange om året tildeler et flertal i Folketinget dansk statsborgerskab til et antal konkrete udlændinge.

 

Her fører venstrefløjen an. De kan tilsyneladende ikke få udlændinge nok.

 

Denne gang var det dog ikke uden gråd og tænders gnidsel, da venstrefløjen mente, at der der manglede 16 personer på listen.

 

Regeringen havde nemlig sammen med blå blok i sidste øjeblik strikket en en politisk aftale sammen, der betød, at 16 kriminelle udlændinge ikke kunne få dansk statsborgerskab alligevel. Det hidsede ikke kun venstrefløjen op. Selveste seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll kom på banen. Det her var brud på retsstatsprincipperne.

 

Enhedslisten og De Radikale var ikke inviteret med til forhandlingerne, fordi de ikke ville støtte stramninger. De ville give statsborgerskab til endnu flere.

 

Men de, der vredes, kan glæde sig over, at der kommer endnu en ladning nye landsmænd til efteråret og til næste forår og til næste efterår og….

 

Indfødsret til folk der støtter Erdogan – hvad laver Indfødsretsudvalget?

Listen over lovforslaget til indfødsrets meddelelse foråret 2021 omfatter 1.944 voksne personer med navns nævnelse. Samt cirka 597 børn under 18 år, som får indfødsret sammen med deres forældre.

 

Til efteråret er der formentlig lige så mange – om ikke flere – fremmede, der får dansk statsborgerskab – en benævnelse jeg foretrækker, da fremmede aldrig kan blive indfødte danskere.

 

Går man listen igennem ses, at langt de fleste navne er muslimske.

 

Uriasposten.net, hvor otte personer fra listen er skilt ud, ses, at der er fem tyrkere, der på deres respektive Facebook opslag hylder det tyrkiske flag og islamisten og diktatoren Erdogan. Så burde Indfødsretsudvalget vel kunne tænke så langt, at man ikke både kan hylde en diktator, der med hård og brutal hånd smider alle i fængsel, han mener modarbejder ham, og så forvente, at disse tyrkere også vil stå vagt om demokratiet.

 

Og ved man ikke i udvalget, at der er store problemer i Tyskland med Erdogan, som propaganderer for, at tyrkere aldrig må assimilere sig. I Tyskland, der har den største gruppe tyrkere (anslået 3 mio.), har derfor også det største problem. Men heller ikke her er det uproblematisk, hvis der føres tyrkisk valgkamp i Danmark.

 

Endvidere er der på listen en afghaner, der er medlem af Hitzb ut-Tahrir. En  bevægelse, der ønsker at omstyrte demokratiet og indføre et kalifat (dog uden vold, siges det), opfordrer til udryddelse af jøderne og er forbudt i de fleste muslimske lande og i mange europæiske.

 

Har medlemmerne i Indfødsretsudvalget aldrig hørt om Hitzb ut-Tahrir? Ellers kunne man jo spørge ”storebror” i Tyskland, som er et af de lande, der har forbudt bevægelsen.

 

Så hvad foretager Indfødsretsudvalget sig egentlig?

 

Den politiske aftale

Som det fremgår af listen over venstrefløjens nye landsmænd, er ansøgningerne behandlet efter cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. sept. 2018 om naturalisation.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9779

 

I cirkulæreskrivelsen står, at aftalen bl.a. indebærer en skærpelse af vandelskravet, en skærpelse af selvforsørgelseskravet, skærpede dokumentationskrav i sager, hvor Folketingets Indfødsretsudvalg skal vurdere, om der kan dispenseres fra kravet om dokumentation for danskkundskaber og en bestået Indfødsretsprøve af 2015.

 

Endvidere indebærer aftalen, at ansøgere efter vedtagelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse skal deltage i en ceremoni og skrive under på at ville overholde grundloven m.v. for at erhverve dansk indfødsret.

 

Med aftalen indføres endelig (…), at visse bøder for overtrædelse af færdselsloven fremover forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra kravene vedrørende karens.

 

En stramning hist og en stramning pist

Det er alt sammen meget godt, men når man nu ikke vover at gå hele planken ud og undlade at give nogen som helst fremmede dansk statsborgerskab, og lever i den vildfarelse, at den hellige grav er velforvaret ved at kræve, at de fremmede skal skrive under på at ville overholde Grundloven, må man ærlig talt le højt.

 

Når selv folketingspolitikere, som også skal skrive under på at ville overholde Grundloven, til tider glemmer, at denne lov eksisterer, kan ingen da forvente, at fremmede skal tage Grundloven højtideligt.

 

Jeg erindrer bare som et enkelt eksempel om underskrivelen af Statsløsekonventionen, der er i direkte strid med Grundlovens § 44, stk. 1.

 

Det, der ville have battet en smule, når det nu ikke kunne være anderledes, ville være, at statsborgerskabet blev givet betinget. Kriminalitet inden for f.eks. 10 år efter meddelelse, ville betyde, at statsborgerskabet ville blive frataget vedkommende igen og aldrig igen kunne generhverves. Og for de medfølgende børn skulle den samme regel gælde 10 år efter det fyldte 18. år.

 

Herved kunne man da komme nogle af de bommerter, Indfødsretsudvalget laver, i forkøbet.

 

Drøje hug til Mette Frederiksen i ind- og udland

Det hævdes fra flere sider, at Danmarks udlændingepolitik er hårdere end andre landes. Man kunne med lige så stor ret hævde, at andre landes udlændingepolitik er for vattet og til stor skade for befolkningen.

 

Se blot til Sverige, som næppe nogen sinde igen bliver til det Sverige, som nok de fleste danskere elskede. Eller Frankrig, hvor selv generalerne har fået nok, efter at udlændingepolitikken har udraderet Frihed, Lighed og Broderskab og har ændret dette fordums storslåede land til en arabisk provins.

 

Fra udlandet kan B.T. berette om ”det amerikanske store” New York Times’ barske kritik af Mette Frederiksen og hendes regering. Bemeldte newyorkeravis er til venstre for Politiken og Information. Det er avisen, hvor danskhadende venstrejournalister kan komme til orde, når trangen til at – øh – ”gøre” i egen rede, overmander dem. Heriblandt venstrejournalisten, Martin Selsø Sørensen, der skrev et indlæg i New York Times om øen Lindholm. Og når han nu var i gang, kunne han lige så godt tage burkaloven med. Han fik skåret Danmark helt ned til sokkeholderne.

 

Så vi skal nok ikke forvente ret mange venstreorienterede amerikanere til Danmark.

 

Og eksperter (dem har vi mange af) advarer mod den  negative omtale af Danmark i udlandet. Danmarks omdømme lider skade. Vi mister indflydelse.

 

Nu er det nok at have hovedet lidt for langt oppe i skyerne at tale om mistet  indflydelse for så lille et land. Danmark er nok bedst kendt for sit velfærdssystem. Så hvis omdømmet skulle få en lille rift, ville det nok ikke være så galt endda.

 

Hvad der derimod er utåleligt er, at udlændinge efter 4 år i landet både kan stemme til kommunalvalg og regionsvalg. Og når man kan stemme, er man også valgbar (§ 1, stk. 4). Det har den iranske Jino Victoria Doabi benyttet sig af, samtidig med at hun i fin Radikal Venstre-stil tillader sig at gå til angreb på vores regering.

 

Det behøver vi danskere ikke hjælp til, frk. Doabi, det kan vi selv.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…