1., 2. og 3. vaccination – en personlig beretning om hvordan det forløber

Vaccination i Herning med Pfizer - BioNtech Foto: Ole Sørensen

Jeg blev vaccineret første gang 11. april 2020 og anden gang 9. maj. Som 76-årig fik jeg invitationen til det 3. stik 16. november. Det modtages torsdag 25. november.

 

Da der har været en del diskussion om immunitet og dens varighed ved 2 stik med Pfizer-BioNtech besluttede jeg spontant og for sjov 21. oktober at købe en antistoftest på Ballerup Apotek.

 

Testen registrerer både IgM og IgG. Den 21. oktober viste testen positiv IgG og negativ IgM. Sådan hedder de 2 dimensioner på testen. Den medfølgende forklaring på det udleverede oplysningsark siger, at jeg har udviklet antistoffer af IgG som tegn på, at jeg har haft COVID-19. Længere nede på arket står også, at 94 – 95 % af alle 2 uger efter 2. vaccinestik udvikler antistoffer mod COVID-19. Mundtligt fik jeg at vide, at testen ikke kan se forskel på om antistofferne skyldes smitte eller vaccination, men da jeg har pcr-testet mig 12 gange siden 6. november 2020, sidste gang 7. september 2021 og i øvrigt ikke har været syg, er jeg rimeligt sikker på, at testen måler vaccinevirkningen efter 5 måneder + 2 uger. Jeg havde antistoffer og var immun.

 

  1. november købte jeg igen spontant en test. Den var HELT negativ. Altså ingen antistoffer tilbage efter de 2 stik. Der var nu gået 6 måneder + 1 uge siden 2. stik. Borte havde altså taget mine antistoffer i tidsrummet mellem 21. 10. og 18. 11.! Så er jeg i risikogruppen igen? spurgte jeg prøvetageren. Ja, det er du! svarede han.

 

Det var en underlig fornemmelse at forlade apoteket og komme ud på gaden med den besked i baghovedet. Selv om jeg havde fortsat med både mundbind og gummihandsker og handsprit efter at jeg havde fået 2. stik, havde jeg alligevel følt mig tryg ved at vide, at jeg var fuldt vaccineret. Nu følte jeg mig underligt nøgen.

 

På herrens mark? Skelne mellem smitte og sygdom

Men er jeg helt uden virkninger af vaccinen – som om jeg aldrig havde været vaccineret – i min nuværende situation?

 

Her fik jeg hjælp til svar på det spørgsmål igennem et interview i både Sydsvenskan og Svenska Dagbladet 20. november 2021 med professor og vaccineforsker Matti Sällberg ved Karolinska Instittutet i Stockholm.

 

Han nævner, at covidvaccinen klinger af lidt tidligere, end han havde troet, men det betyder ikke, at man er lige så sårbar som før vaccinationen. Her er det iflg. Matti Sällberg vigtigt at skelne mellem at blive smittet og at blive syg. Smitterisikoen er helt afhængig af antistoffer i kroppen, det er sygdom derimod ikke. Vaccinen aktiverer kroppens immunforsvar og der dannes antistoffer i kroppen. Efter vaccinationen peaker antistofferne i kroppen for efter nogen tid at klinge af igen. For at sikre et højt antistofniveau i kroppen og dermed mindske risikoen for smitte må vaccinationen efter de 2 stik en tid senere boostes med et 3. stik.

 

Hvor smitten er helt afhængig af antistoffer, gælder dette ikke sygdommen ved smitte. Sygdommen og dens forløb er afhængig af både antistoffer, B-celler og T-celler. B-celler og T-celler husker, at de er blevet stimulerede af vaccinen, også efter at vaccinens antistoffer er forsvundet, siger Sällberg. Han kalder det immunologisk hukommelse.

 

Immunologisk hukommelse og cellulært immunforsvar

B- og T-celler etablerer nemlig et såkaldt cellulært immunforsvar, som sidder tilbage i kroppen efter, at antistofferne fra vaccinen – eller fra en infektion – er forsvundet. Den immunologiske hukommelse er vældigt langlivet og vil sandsynligvis beskytte os i lang tid mod alvorlig sygdom og hospitalsindlæggelse, selv om antistofferne er forsvundet, siger Matti Sällberg. Den immunologiske hukommelse virker også overfor de forskellige mutationer af coronaviruset, understreger han.

 

Efter nytår skal jeg for sjov købe en ny antistoftest for at se virkningen af 3. stik 25. november.

 

  1. november 2021, Henning Duus
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…