‘Woke’-miljøets ligegyldighed over for had imod jøder

Hadet til jøder er i USA blevet mere udbredt gennem de senere år. I 2019 forekom der 2.107 antisemitiske episoder, ifølge en rapport i maj måned fra Anti-Defamation League. Det var det højeste antal i 40 år. Episoderne omfattede 61 fysiske overgreb, 1.127 tilfælde af chikane og 919 tilfælde af vandalisme.

 

Antisemitismen topper også i flere europæiske lande: I 2019 oplevede Tyskland med 2.032 episoder det højeste antal antisemitiske forbrydelser i næsten to årtier. Storbritannien registrerede “et rekordhøjt antal” antisemitiske hændelser i 2019 for fjerde år i træk med 1.805 hændelser — “det højeste antal nogensinde noteret inden for et kalenderår og en 7% stigning i forhold til 2018”, ifølge en rapport i The Guardian. I Frankrig tiltog de antisemitiske angreb med 74% i 2018 sammenlignet med det foregående år og yderligere med 27% i 2019. Et voldeligt overfald i 2018 var det brutale mord på Mireille Knoll, en 85-årig fransk jødisk Holocaust-overlever, som blev myrdet i sin lejlighed i Paris af to mænd, som råbte “Allahu Akbar”, mens de stak hende med kniv 11 gange og satte ild på hendes lejlighed.

 

Væksten i antisemitisme kommer blot 80 år efter, at millioner af jøder blev drevet sammen i Europa og udsat for slaveri, massenedskydninger, “medicinske eksperimenter” og industrielt massemord i de nazistiske koncentrationslejre uden anden grund, end at de var jøder.

 

I vores hyperfølsomme, hyperracificerede “woke”-kultur, hvor ytring af åbenlyse sandheder så som “all lives matter” kan få én øjeblikkeligt fjernet eller lukket ned, afskediget fra jobbet og klassificeret som racist, skulle man tro, at væksten i antisemitisme ville udløse maksimal harme. Men fremme af antisemitisme får sjældent nogen – bortset fra den nu og da opdukkende hvide suprematist – fjernet eller lukket ned. Denne dobbeltmoral fortsætter, selvom hadtale almindeligvis anses for fuldstændig uacceptabel og farlig, således som det afspejles i de sociale mediers og teknologigiganternes politik imod hadefuld tale.

 

Louis Farrakhan, lederen af Black Muslim Nation of Islam, og af mange anset for at være en professionel antisemit, har fremsat konspirationsteorier om jøder. Han har kaldt dem “sataniske” og “termitter” og har rost Hitler som “en meget stor mand”. Berømtheder og andre, som promoverer Farrakhan, oplever så godt som aldrig den offentlige hudflettelse og ledsagende fjernelse eller nedlukning, som normalt følger folk, der udtrykker en sådan racisme. Hans taler og interviews er frit tilgængelige på YouTube, der temmelig tvivlsomt har erklæret, at den står “solidarisk imod racisme og vold”. Den solidaritet gælder åbenbart ikke antijødisk racisme. I stedet udsender YouTube det budskab, med en omskrivning af Orwell, at nogle former for racisme er mere racistiske end andre.

 

En ny streamingkanal, Fox Soul TV, der ifølge sin hjemmeside er “viet til afrikanske amerikanske seere”, havde planlagt at udsende en tale af Farrakhan den 4. juli, men ændrede sin programmering, formentlig på grund af den modstand, som kanalen oplevede på Twitter.

 

Chelsea Handler, en amerikansk komiker som for nylig viste et videoklip af Farrakhan på sin Instagram-konto, roste Farrakhan for den “stærke video” om hvide mennesker og sort magt. Adskillige Hollywood-berømtheder, heriblandt Jennifer Aniston, “likede” hendes opslag. Chelsea Handler fjernede det først efter omfattende kritik og kom med en halvhjertet undskyldning, hvor hun sagde:

 

“Jeg synes stadig at dette budskab er ret stærkt… Måske tog Farrakhans antisemitiske synspunkter form under hans egen undertrykkelse. Vi ved i dag, at undertrykkelse af én race fører til undertrykkelse af alle racer.”

 

Ingen lukkede Handler ned, fordi hun promoverede en antisemit.

 

Flere andre berømtheder har ligeledes promoveret Farrakhans version af jødehad på de sociale medier. I begyndelsen af juni måned fremsatte rapperen Ice Cube, som tilsyneladende beundrer Farrakhan, en række tweets, som ifølge Kareem Abdul-Jabbar, i en artikel i The Hollywood Reporter, “indeholdt nogle uhyggelige symboler og billeder … [og] antydede, at jøderne var skyld i undertrykkelsen af sorte”. Trods hans ry for antisemitisme gav Ice Cubes seneste tweets dårligt nok en eneste ridse i hans image. Så sent som den 29. juli udsendte rapperen en op-ed i The Hill.

 

Typisk vises de “forkert tænkende,” som begår den karriereknusende fejltagelse at offentliggøre deres tanker på de sociale medier, ingen nåde og bliver mødt med øjeblikkelig “nedlukning”. Tilbudte undskyldninger, uanset graden af underdanighed, bliver sædvanligvis ikke accepteret. At udtrykke u-vakte holdninger på de sociale medier er en synd, som ikke kan tilgives, således som akademikere, mediepersoner og andre har erfaret.

 

I sjældne tilfælde, hvor antisemiter oplever vedholdende tilbagevisninger og endda karrieremæssige konsekvenser, synes der at være en stor villighed hos dem, der normalt foretager nedlukningen, til at tilgive og glemme. Den amerikanske mediepersonlighed Nick Cannon blev for eksempel for nylig fyret af ViacomCBS, efter at han havde ytret antisemitiske konspirationsteorier på sin podcast; dog fyrede Fox ikke Cannon fra hans rolle som vært i dette netværks realityserie The Masked Singer. “Da vi blev gjort opmærksomme på Nick Cannons interview med Richard Griffin på YouTube, indledte vi straks en dialog med Nick,” sagde Fox i en erklæring.

 

“Han er klar over og beklager, at hans ord var urigtige og både savnede forståelse og kontekst og uforvarende fremmede had… Fox fordømmer alle former for had rettet mod en hvilken som helst samfundsgruppe, og vi vil bekæmpe fanatisme af enhver art.”

 

Twitter spiller selv en betydelig rolle, når det gælder fremme af antisemitisme. I Storbritannien kastede rapperen Wiley sig for nylig ud i en 48-timers antisemitisk skvaldren på Twitter; han udbredte ikke alene en række konspirationsteorier og fornærmelser imod jøder, men sagde også, at de burde skydes, og at han ville komme og “sætte sig hos dem” i Golders Green, som er et jødisk kvarter i London. Trods tusindvis af klager lod Twitter de fleste af rapperens tweets stå i seks dage og besluttede først at udelukke ham på livstid efter en 48-timers boykot af platformen fra tusindvis af britiske brugere, heriblandt indenrigsminister Priti Patel.

 

Twitter har endda forsøgt at hævde, at de genocidale varianter af jødehad, den slags som de iranske ledere excellerer i, ikke overtræder deres regler. Da de for nylig blev spurgt af Israels Knesset-komité for Immigration, Absorption and Diaspora Affairs, hvorfor den iranske leder ayatollah Ali Khamenei, der på Twitter har opfordret til at “udslette” den jødiske stat, stadig frit kan tweete, mens præsident Donald Trumps tweets blev flagget for at krænke Twitters politik mod hadtale, svarede Twitters formand for Public Policy, Government & Philantrophy for the Nordics & Israel, Ylwa Pettersson:

 

“Vi har en tilgang til verdensledere, som i øjeblikket siger, at direkte interaktion med offentlige personer, kommentarer til dagens politiske spørgsmål eller udenrigspolitisk sabelraslen i militære og økonomiske spørgsmål generelt ikke er en krænkelse af twitterreglerne”.

 

Pettersson blev derpå spurgt, om “Opfordring til folkemord er OK, men kommentarer til politiske situationer er det ikke?” Hun svarede:

 

“Hvis en verdensleder overtræder vore regler, men der er en klar interesse i at bibeholde det på tjenesten, så kan vi bringe det bag en notits, som giver en bredere kontekst om overtrædelsen og give folk lov til at klikke, såfremt de ønsker at se den form for indhold. Det var det, der skete med Trumps tweet. Det tweet overtrådte vores politik vedrørende glorificering af vold, baseret på den historiske kontekst i den sidste linje af dette tweet, og risikoen for at det muligvis kunne inspirere til skadevoldelse og lignende handlinger”.

 

Har man brug for at blive mindet om, hvor lidt der faktisk skal til for at blive udelukket på livstid fra Twitter (når det krænkende emne ikke er antisemitisme), så fjernede platformen sidste år Meghan Murphy, en canadisk feminist, som havde begået en taleforbrydelse ved ikke at kalde en transkønnet person ved den pågældendes foretrukne pronomen.

 

Det ser ud til, at den selvretfærdige harme i woke-miljøet er fraværende, når personen i racismens modtagende ende en jøde.

 

Judith Bergman, klummeskribent, jurist og politisk kommentator, er Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.

 

GATESTONE INSTITUTE

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…