Politiet skulle hjælpe pige på asylcenter – så blev de groft overfaldet af hendes brødre

Modelfoto

Det gik helt galt, da to politibetjente fra Nordjyllands Politi torsdag aften var på asylcentret i Ranum for at assistere i forbindelse med en tvangsfjernelse.

 

”Overfaldet sker i forbindelse med, at de er ude for at assistere kommunens familieafdeling, idet en 15-årig pige skal fjernes. Det reagerer pigens to brødre, der er 17 og 21 år gamle, på – og der overfalder de to betjente,” siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jess Fallberg, til Nordjyske.

 

Blev slået i ansigtet med knytnæveslag og fik taget kvælertag

Den ene betjent blev slået i ansigtet med tre til fem knytnæveslag, medens den anden fik taget kvælertag og blev forsøgtet væltet omkuld.

 

”Det lykkedes dog ikke, og det endte med, at det blev overfaldsmanden, der kom ned at ligge,” siger Jess Fallberg til Nordjyske.

 

Der blev tilkaldt forstærkning til stedet, og de to brødre blev anholdt.

 

De vil nu blive sigtet for vold mod tjenestemand i funktion efter straffelovens paragraf 119, der kan give bøde eller fængsel i op til otte år.

 

Læs mere her:

https://nordjyske.dk/nyheder/vesthimmerland/to-betjente-overfaldet-paa-asylcenter/fe99b9d9-d755-4f09-80c7-33bb8bb57895

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…