Video: Måske Hansen Is skulle lytte til Liva Weels elskede revy-nummer “Eskimo’r

 

Hansen is har besluttet at omdøbe deres Eskimo is. Flere følger trop blandt andre Nationalmuseets direktør, der vil fjerne ordet eskimo fra museets eskimo-samling.

 

Men nu har den tidligere grønlandske landstyreformand, Lars Emil Johansen, taget til genmæle: “Jeg er eskimo”, siger han til Kristeligt Dagblad og fortsætter: “Men hvad folk tillægger ordet eskimo, rager mig en papand. Jeg har en stolthed ved at være eskimo, og den er der ingen, der kan rokke ved. Hvis man har sit selvværd i orden, tror jeg ikke, man har problemer med den betegnelse.”

 

Det bringer tankerne hen på et elsket revy-nummer fra 1924:

 

Drivende på en isflage kom Liva Weel ind på scenen i  revyen ”Regnbuen” på Scala Teater forklædt som eskimopigen Angatut. Efter en monolog sang hun visen ”Eskimo’r” skrevet af Carl Arctander, Ludvig Brandstrup og Axel Kjærulf, musikken er skrevet af Charles Borel-Clerc.

 

Dengang jeg saa lyset første gang,

det var saamænd i Ivigtut,

jeg slog øjet op og saa

de glade nordlys der slog smut.

Bedstemoders yndlingssæl blev slagtet

og i skindet blev jeg svøbt,

indtil solen smelted’ isen,

saa at jeg ku’ blive døbt.

Sikke saa en middag Far han ga’

de fik lige, hvad de ville ha’.

Eskimo’er, eskimo’er,

elsker hvalros-Tournedoer.

De drak en masse Saint Marceaux’er

og Vieux Bordeaux’r og Veuve Cliqot’er.

Eskimo’er, eskimo’er,

elsker Dome og Curacao’er.

Der drikkes intet sted paa jord,

som mod Nord, hvor der bor eskimo’r.

 

Naah! Jeg voksed og op blev forlovet,

skatten var fra Umanak.

AAh! Han sa’ saa yndigt til mig:

“Ska’ vi dele min kajak ?”

Men han var saa hidsig

og da bryllupsdagen kom – oh ve – oh skræk,

harpunerede han præsten

og blev sat paa vand og spæk.

Aah! Men da han saa kom ud igen,

hvor jeg dog var lyk’lig med min ven.

Eskimo’er, eskimo’er,

har det bed’re end man tror.

De sidder rundt omkring et bord

og klapper konerens popo’er.

Eskimo’er, eskimo’er,

de er smaa Boccacio’er.

Moralen hænger i en snor

højt mod Nord, hvor der bor eskimo’r

 

Aah! Men vores lykke var kun kort,

der kom ret hurtigt ende paa’en.

Han blev vred fordi jeg ikke

ville lånes ud til nogen

Tænk det gik saa galt,

at han en skønne dag blev hidsig og saa svor,

at han hell’re ville dø, end se mig mer’

og han holdt ord.

Tænk han tog kajakken og sit spyd,

fik visiret paa og drog mod syd.

Eskimo’er, eskimo’er,

trives skidt, hvor pebret gror,

paa et kontor i Singapore.

Eskimo’r holder ord.

Han holdt osse, hvad han svor.

Der lever osse Romeo’r

højt mod Nord, hvor der bor eskimo’r.

(vers 4 mangler)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…