Danmark overdrog sin vaccineproduktion til saudiarabisk firma – det kan koste danskernes helbred dyrt

For fire år siden solgte den danske stat sin vaccineproduktion til Saudi-Arabien. Flere andre lande i EU har også solgt eller outsourcet vaccineproduktionen til Asien.

 

Man gjorde det fordi man mente, at Danmark var for lille et land til at producere vaccine og for at få en kortsigtet besparelse. Men nu kan prisen blive meget høj.

 

Danmark og andre europæiske lande har i nogen tid manglet forskellige former for medicin. Det har været i ‘restordre’, som det hedder. En frygtelig situation for de mennesker der i dage eller uger skal vente på nødvendig medicin.

 

Men nu kan corona-smitten betyde, at beslutningen om at sælge vaccineproduktionen udvikler sig til noget af en katastrofe med store virkninger for sygdomsbekæmpelse i Danmark og EU. Det fremgår af en række ekspertudtalelser i en stor artikel i Kristeligt Dagblad 17.3.

 

Statens Serum institut solgte vaccineproduktion for fire år siden

Statens Serum Institut havde i mange år en produktion af vaccine. Det var en basisproduktion af de kendte vacciner, vi bruger herhjemme.

 

Men denne statslige produktion af vacciner stoppede for fire år siden.

 

Et flertal i Folketinget besluttede at afhænde produktionen til en saudisk medicinalvirksomhed.

 

Salget blev kritiseret fra flere sider. Især gravede EkstraBladet i konsekvenserne af salget. Flere eksperter frygtede for forsyningssikkerheden. Advarslerne blev reelt fejet til side. Den Korte Avis

 

I dag kan man mere end nogensinde frygte, at eksperterne havde ret.

 

Over alt i verden arbejder forskere på højtryk for at finde en vaccine mod corona. Hvis det lykkes frygter forskere, at det land, der kommer først med en vaccine først og fremmest vil bruge den på sine egne borgere. Desuden kan de være styret af økonomiske interesser, da der en mange penge at tjene på vaccine.

 

Og det kan rammere danskere og andre europæere hårdt, fordi vi har afhændet vores vaccineproduktion.

 

Det fremgår af udtalelser af Timo Minssen, der forsker i patentering og regulering af biomedicin som professor og direktør ved det juridiske center for biomedicinske innovationer på Københavns Universitet. Han siger blandt andet til Kristeligt Dagblad 17.3:

 

”Coronakrisen viser med al tydelighed nogle af de afgørende problemstillinger, der er ved medicinalindustrien i dag. Først og fremmest fordi de fleste europæiske landes farmaceutiske produktion er blevet solgt og outsourcet til lande i primært Asien. Det fungerer selvfølgelig fint, hvis man har en velfungerende global handel, men i en krisesituation som denne, hvor lande lukker deres grænser, og Trump siger ’America first’, mens kineserne siger ’China first’, så bliver Danmark og hele EU på længere sigt meget sårbare, når vi ikke har en national eller regional basisproduktion af vacciner eller for den sags skyld medicinsk udstyr som mundbind og så videre,” siger han til avisen.

 

Timo Minssen understreger, at at vaccineforskning behøver både offentlige og private aktører og at sandsynligheden for, at den danske stat i sidste ende ville have endt med at producere en coronavaccine, hvis ikke staten havde solgt sit produktionsapparat, er minimal. Alligevel vurderer han, at ”det ville have været en fordel stadig at have en statsejet produktionskapacitet på kritiske områder som eksempelvis vaccine, så man hurtigt kan reagere og investere ressourcer i forskning i krisetider som denne”.

 

”Men det gælder ikke kun på et nationalt plan. Måske er det faktisk snarere på et EU-plan, at vi skal gøre os mere uafhængige af ikke-europæisk vaccineproduktion,” siger han.

 

Avisen har også talt med Janne Rothmar Herrmann, professor i sundhedsret ved Københavns Universitet.

 

“Lige nu står vi i en situation, hvor vi er smerteligt bevidste om, hvad det vil sige at stå i en epidemi. Og så er det oplagt at tage en diskussion om, hvorvidt det egentlig var en god idé ud fra et forsynings- og sikkerhedsmæssigt hensyn at sælge vores vaccineproduktion til en saudisk virksomhed, så vi i dag befinder os i en potentiel situation, hvor vi ikke kan tilvejebringe vitale vacciner,” siger hun til Kristeligt Dagblad.

 

Verdenssundhedsorganisationen WHO har også advaret, skriver avisen.

 

hvis det lykkes et forskerhold på Københavns Universitet at udvikle en vaccine mod corona, så vil den formentlig vil blive solgt til en større privat vaccineproducent, der højst sandsynligt vil prissætte ud fra efterspørgsel.

 

”Sådan fungerer det i dag,” siger en af forskerne til Kristeligt Dagblad. Han fortsætter:

 

”Men jeg vil da gerne indrømme, at jeg har en drøm om, at verdens lande i kølvandet på denne krise kan gå sammen om en række fabrikker, hvor man kan have et vaccineberedskab klar, så man hurtigt kan respondere, producere og distribuere vacciner, når vi oplever epidemier som corona,” siger han.

 

Vaccine er en gave til menneskeheden. Produktionen skal ikke styres af økonomiske interesser.

 

Coronakrisen bør rejse samme overvejelser på andre samfundsvigtige områder som lufthavne og flytrafik.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…