Den dramatiske situation ved grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland fortsætter.
Migranter er fra Tyrkiet strømmet frem mod grænsen både til lands og til vands, og de forsøger at komme ind i Grækenland.
Derfra vil de videre op i Europa, og hvis det lykkes for dem, kan det også føre til et nyt asylpres på Danmark.
Både EU og Danmark må nu gøre sig parat til at forhindre en ny massetilstrømning, der giver mindelser om den, vi oplevede i 2015-16.
Foreløbig er det i vidt omfang lykkedes de græske myndigheder at holde de tilstrømmende migranter ude ved landegrænsen. Men det har krævet en stor politiindsats med tåregas, peberspray og stave. Og et antal migrantbåde fra Tyrkiet kommer ind på de græske øer.
Presset fortsætter, og det haster med at gøre det klart, hvordan Danmark og EU skal klare den nye udfordring.
Erdogan i vanskeligheder
Balladen er udløst af Tyrkiets præsident Erdogan. Han er en mand i alvorlige vanskeligheder.
Erdogan har drømt om at gøre Tyrkiet til en islamistisk stormagt. For at virkeliggøre den drøm har han blandet sig i borgerkrigen i Syrien med militær støtte til islamister, herunder Islamisk Stat.
Senest har han forsøgt at beskytte de rabiate islamisters sidste tilholdssted, Idlib-provinsen i Syrien. Men her har Rusland og dets syriske marionet, Assad-regimet, sat ham brutalt på plads.
Sidste torsdag blev 33 tyrkiske soldater således dræbt i et syrisk luftangreb – et chok for Erdogan.
Trussel
Nu raser den tyrkiske præsident. Han giver EU en stor del af skylden for sine problemer. Han hævder, at EU ikke har holdt sin aftale med Tyrkiet om at betale landet anselige summer for at holde migranter væk fra Europa. Der er for få penge, og de kommer for sent, siger han.
Erdogan kredser også om, at EU og NATO må hjælpe ham med at stoppe Syriens militære offensiv i Idlib.
Han truer med at åbne for en ny stor asylstrøm til Europa, hvis han ikke får flere penge og politisk støtte fra EU og NATO. Og han er allerede begyndt at gøre alvor af truslen ved at sende migranter mod Grækenlands og Bulgariens grænser, der også er EU’s ydre grænser.
Dette er politisk pengeafpresning.
Praler og truer på én gang
Ifølge aftalen mellem EU og Tyrkiet får Tyrkiet allerede mange penge, fordi landet holder migranter i stort tal inden for sine grænser – Tyrkiet huser hele 3,7 millioner syriske flygtninge. Men nu kræver Erdogan både flere penge og færre flygtninge. Og han kræver EU-støtte mod Syrien.
Samtidig vil Erdogan med sin afpresning vise tyrkerne, at han er en stor og stærk leder. Derfor praler og truer han på én gang.
Han praler med, at han militært har slået hårdt igen mod Syrien – det har ikke så meget med virkeligheden at gøre.
Og han overdriver, hvor mange migranter der står ved den græske grænse til EU – og hvor mange der er kommet ind over grænsen. Det er et led i at imponere sin egen befolkning og skræmme EU.
Den tyrkiske regering bruger migranterne som våben
Asylpresset på den græske grænse er på ingen måde spontant. Det er i høj grad skabt og organiseret af den tyrkiske regering, der har stillet busser og taxaer til rådighed for at transportere migranter til den græske grænse.
På samme vis har den tyrkiske flåde og kystbevogtning lukket øjnene for de migranter, der har taget turen ud i små både på Det Ægæiske Hav for at komme til de græske øer.
En stor del af denne nye migrantstrøm er slet ikke syriske flygtninge i en akut nødsituation. Mange af dem er økonomiske flygtninge fra andre dele af verden, der forsøger at få del i Europas rigdom.
Danske medier og politikere hjælper Erdogan
Erdogans projekt får reelt støtte fra medier og politiske kræfter i blandt andet Danmark.
De røde partier herhjemme kan ikke få migranter nok til EU og Danmark. Og de politisk korrekte medier lader, som om de fleste er forfulgte og stærkt nødlidende mennesker. Således bliver migranterne hele tiden fremstillet som familier med små børn, selv om langt, langt de fleste er unge mænd.
Brug for samme handlekraft som i 2016
Danmark skal afvise Erdogans asylpres mod Europa. Det vil have helt uoverskuelige konsekvenser, hvis Europa smækker dørene op ligesom i efteråret 2015.
Derfor skal vi støtte den hårdt kæmpende konservative regering i Grækenland, så den fortsat kan holde skansen mod migrantpresset. Også Bulgarien skal bakkes op.
Der er brug den samme handlekraft, som i 2015-16 fik en række lande til at lukke den såkaldte Balkan-rute, hvilket satte en prop i asylstrømmen. Denne lukning blev kombineret med aftalen med Tyrkiet om at holde migranter tilbage.
Thulesen Dahl og asylnødbremsen
Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl har krævet, at regeringen er parat til at trække i den såkaldte asylnødbremse, som partiet fik indført under den blå regering.
Denne nødbremse indebærer, at Danmark midlertidigt kan lukke grænsen for asylansøgere, hvis EU’s asylsystem (Dublin-samarbejdet) reelt er holdt op med at fungere.
Udlændingeminister Mattias Tesfaye har erklæret sig villig til at tage dette redskab i brug. Men regeringens røde støttepartier er imod.
Danmark bør køre parløb med Østrigs Sebastian Kurz
Danmark bør lægge sig på samme kurs som Østrigs forbundskansler Sebastian Kurz – manden, der stod bag lukningen af Balkan-ruten i begyndelsen af 2016.
Lørdag erklærede han, at Østrig er parat til at støtte landene ved EU’s ydre grænser med ekstra politifolk.
Samtidig slog Kurz fast: ”Hvis beskyttelsen af EU’s ydre grænse skulle slå fejl, vil Østrig beskytte sine egne grænser. En situation som i 2015 må under ingen omstændigheder gentage sig.”
Dansk Folkeparti siger det samme: Hjælp ved EU’s ydre grænse og effektiv beskyttelse af vores egen grænse.
Regeringen synes at tilslutte sig. Alle partier i blå blok bør melde klart ud.
Vi skal ikke danse efter islamisten Erdogans pibe – svaret på hans trusler er at styrke forsvaret af Europas og Danmarks grænser.
