Verdensklasse vin fra Pfalz

Et gammelt mundheld siger, at ”Adel forpligter”, og dette motto har man ved fremstilling af verdensklassevin levet op til i godt 400 år på vinslottet, Weingut Dr. Bürklin-Wolf. Det blev grundlagt i landsbyen Wachenheim an der Weinstrasse i det tyske vinområde Pfalz i 1597 og fik sit nuværende navn, da geheimeråd, dr. Albert Bürklin i 1875 tog Louise Wolf til ægtefrue.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med sine 110 hektarer vinmarker under produktion er det Tysklands største familieejede vinejendom og efter tyske forhold et enormt stort produktionsareal. Alle vinmarker ligger centralt placeret i Mittelhaardt, som er kerneområdet iPfalz, og i dag ejes og drives virksomheden af Bettina Bürklin-von Guradze, der tog over i 1990.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og siden er der sket ting og sager, som i dag har bragt vingården helt i top blandt Tysklands top 3.

 

Fransk forbillede

Første omlagde hun den gængse tyske dyrkningsmetode med 4-5 forskellige druetyper på samme mark, således at der nu kun dyrkes en slags druer hvert sted, og vinene er som en regel alle tørre. Undtagelsesvis fremstilles små quanta af  ædelsøde vine.

 

I princippet forlod hun de ret regide regler i den tyske vinlov, som efter hendes opfattelse ikke indbød til kvalitetsudvikling, og i stedet inddelte hun sine marker efter det franske system, hvor der tales om grand cru, premier cru og village. Det skete i 1995, og omlægningen betyder i dag, at Dr. Bürklin-Wolf producerer 8 grand cruer og 6 premier cruer. Kvaliteten er referancestandard, og vinene anses for at være blandt de bedste og interessanteste hos vor sydlige nabo.

 

Økologi

Det skyldes også, at slotsfruen også gik i gang med at omlægge produktionen til biodynamiske og økologiske metoder, hvorefter der foretages mindst mulige indgreb i processen fra knopskydning til aftapning på flasker. Det betyder eksempelvis brug af udvalgte kloner fra egne marker og organisk gødning. Kemiske sprøjtemidler er bandlyst, og på Bürklin-Wolf pløjer man mellem vinrækkerne med heste, og denne ”milde” form for jordbehandling fremmer dannelsen af dybe rødder. Alt er således målrettet mod et slutresultat, der afspejler hver vinmarks særkende.

 

Vingården er som den eneste tyske i øvrigt et eksklusivt medlem af den franske forening Biodyvine, der kun optager særligst udvalgte vinproducenter i sin midte.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Berømte vinmarker

Ser man på et kort over Dr. Bürklin-Wolfs klassificerede vinmarker, finder man her nogle af Tysklands bedste. Og vinentusiaster over hele kloden smækker med tungen, når de hører navne på vinmarker som f. eks. Forster Kirchenstück, Forster Jesuitengarten, Deidesheimer Kalkofen, Ruppertsberger Reiterpfad og Wachenheimer Gerümpel. Ca. 80 pct. Af druerne udgøres af Riesling, mens resten er lokale tyske og internationale sorter.

 

Hos Philipson Wine

Her i Danmark er det Philipson Wine i Kokkedal, der har fornøjelsen af at repræsentere Weingut Dr. Bürklin-Wolfs vine, og det gør man med manér: 140 forskellige udgaver. Disse kan studeres nærmere på www.philipsonwine.com, hvor man finder vine ved begyndelsespriser på 135 kr. og slutpriser på 1625 kr. En lille omtale af 4 udgaver til menneskelige priser nedenfor er en fuldgyldig smagsprøve på noget storslået:

 

2016 Wachenheimer Riesling Øko. Voksested: Gerümpel og Rechbächel. Elegant og kompleks med bouquet af blomster,  citrus og mineraler. Normalpris                                  179,95 kr. – Tilbudspris 149,95 kr. pr. styk ved køb af 12                             flasker.

 

2016 Deidesheimer Riesling Øko. 1/3 af druerne vokser på 1. cru-marker rundt om Deidesheim. Noter af ingefær, smag og duft af saftig ananas og flot                                             mineralitet. Normalpris 179,95 kr. – Tilbudspris 149,95                                   kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

2019 Riesling Øko. Druerne vokser på Dr. Bürklin-Wolfs marker i Wachenheim, Deidesheim og Ruppertsberg. Smagen afspejler intens citrus og                                            mineraler og er behagelig tør med god fylde.                                                Normalpris 144,95 kr. – Tilbudspris 119,95 kr. pr. styk                                     ved køb af 12 flasker.

 

2016 Villa Bürklin Cuvée Weiss Øko. Her har vi kældermester Nicola Libellis symfoni af lokale og internationale druer: Riesling, Weissburgunder (Pinot                                     Blanc) og Sauvignon Blanc. Vinen er sommerlig frisk                                     og i den tørre smag mødes man af citrus, grønne                                           æbler og en smule flintsmagende mineral. Normalpris                                   134.95 kr. – Tilbudspris 109,95 kr. pr. styk ved køb af                                     12 flasker.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…