Venstre skal ikke flirte med De Radikale – blå blok bør have som mål at give partiet mindst mulig indflydelse på dansk politik

Blå blok led et alvorligt nederlag ved folketingsvalget i juni sidste år. Og de blå partier har ikke vundet fodfæste siden da.

 

Meningsmålingerne flytter sig næsten ikke ud af stedet. De større politiske initiativer kommer helt overvejende fra Mette Frederiksen.

 

Det store blå parti, Venstre, kommer kun med spredte indspark, der i vidt omfang går ud på at kommentere, hvad Mette Frederiksen laver. Der er ikke megen fynd og klem og selvstændige initiativer.

 

Selvfølgelig har situationen noget at gøre med, at balladen i Venstre og formandsskiftet har slugt kræfter. Selvfølgelig har situationen også noget at gøre med, at Dansk Folkeparti skal genvinde fodfæstet efter valgnederlaget. Og selvfølgelig skal man have med, at De Konservative oplever fremgang.

 

Men disse rigtige forklaringer kan ikke skjule, at blå blok for tiden er i en temmelig miserabel forfatning. Det hele bliver forværret af, at især Venstre har svært ved at finde ud af, hvad man egentlig skal sige til vælgerne.

 

S står stærkest i gode økonomiske tider

Venstre advarer mod de tegn, der kommer på, at den økonomiske politik begynder at skride under Mette Frederiksen – med store løfter og stigende offentlige udgifter.

 

Det er en relevant advarsel. Men den tonser ikke meget i den nuværende situation. Den almindelige oplevelse blandt danskerne er, at det går økonomisk godt.

 

Mange politiske iagttagere lider af den misforståelse, at krisetider styrker opbakningen til Socialdemokratiet. Men det forholder sig snarest modsat: Vælgerne går til Socialdemokratiet, når de føler, at tiden er inde til at bruge flere penge. Og det gør det indtil videre.

 

Den tid vil nok komme, hvor Socialdemokratiet får problemer med at have lovet for meget. Og det skal der selvfølgelig varsles om. Men det er ikke noget, der her og nu griber vælgerne.

 

Journalisterne fortier det, de ikke kan lide

Til gengæld tyder alt på, at den stramme udlændingepolitik fortsat er et stærkt tema i befolkningen.

 

Men her har de blå partier det problem, at Journalistisk Venstreparti gør alt for at holde udlændingepolitikken nede som et politisk tema.

 

Journalistisk Venstreparti bedriver i betydeligt omfang indirekte politisk propaganda. Men denne propaganda laves ikke så meget ved, at man siger noget, der er falsk.

 

Den foregår mest ved at man fortier det, som man ikke ønsker at vælgerne skal høre. Hvad man ikke kan lide, taler man ikke om.

 

Man skal ikke lade sig koste rundt af journalister

Inden for det sidste års tid har der således været en massiv journalistisk indsats for at tie udlændingepolitikken ihjel og samtidig tale klimapolitikken op til fuldstændig at dominere den politiske debat.

 

Det skal de blå partier sejle op mod. De skal holde øje med Journalistisk Venstrepartis forsøg på at tale udlændingepolitik væk fra dagsordenen og lade andre emner tage over i stedet.

 

Det gør man selvfølgelig ikke ved at fornægte klimaproblemerne. De skal adresseres klart og tydeligt.

 

Men man skal ikke lade sig koste rundt af journalister, der ikke føler den mindste trang til at fortælle danskerne, hvordan den ikke-vestlige indvandring er i færd med at skabe en dramatisk forandring af det danske samfund.

 

Det kræver, at de blå politikere går meget stærkere ind i kampen med journalisterne om, hvad der bliver defineret som de vigtige problemer.

 

Folk, der husker Anders Fogh Rasmussen som statsminister, vil vide, at han var særdeles stærk, når det gjaldt om at presse indvandringens afgørende problemer forbi de modvillige journalister.

 

Lad os få mere blå kampånd i forhold til mediernes dagsorden i stedet for pjevset medløberi.

 

Fri os fra flere Venstre-projekter om samarbejde med Radikale

Og så lige en ting mere:

 

Fri os fra flere fantasifulde projekter blandt Venstre-folk, der lægger op til, at man ønsker et nært samarbejde med De Radikale.

 

Lars Løkke lancerede et sådant projekt. Nu har Kristian Jensen også gjort det.

 

Det er kun egnet til at sprede forvirring blandt de blå vælgere.

 

Man skal i princippet være parat til at samarbejde med hvem som helst, hvis det politiske indhold er i orden. Og selvfølgelig kan og skal de blå partier deltage i brede forlig, hvor også De Radikale er med.

 

Men der er intet perspektiv i, at man i blå blok taler et samarbejde med De Radikale op. De Radikales udlændingepolitik og værdipolitik i det hele taget er afgrundsdyb forskellig fra en borgerlig politik.

 

Her ligger De Radikale på lange strækninger tættere på Enhedslisten, SF og Socialdemokratiets venstrefløj.

 

Vores fremtid som kultur og nation

Det bør være et selvstændigt mål for de blå partier, at De Radikale skal have mindst mulig indflydelse på de store linjer i dansk politik.

 

Specielt når det gælder de afgørende spørgsmål, der definerer vores fremtid som kultur og nation. Her må gælde en klar rettesnor: Jo mindre indflydelse De Radikale har, jo bedre for Danmark.

 

De blå partier skal også løbende kritisere Socialdemokratiet hårdt for at åbne døren for alt for stor radikal indflydelse på det danske samfund.

 

Man kan jo se, hvordan Socialdemokratiet har føjet De Radikale i forhold til offentlige ydelser til indvandrere og hjemsendelse af flygtninge.

 

Dermed bidrager Socialdemokratiet til, at der kommer flere ikke-vestlige migranter til Danmark, mens færre ikke-vestlige migranter sendes tilbage til deres hjemlande, selv om forholdene tillader det.

 

Direkte samarbejde med S-regeringen

Foreløbig har et blåt flertal lange udsigter. Men i mellemtiden skal blå blok først og fremmest søge indflydelse i form af et direkte samarbejde med S-regeringen, hvor De Radikale ikke har nogen bestemmende rolle.

 

Det får man næppe Socialdemokratiet med på. Men så kan man jo fortælle vælgerne, hvad konsekvenserne bliver af den socialdemokratiske linje.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…