Søndag var der valg i Myanmar. Her vandt Aung San Suu Kyis parti en klar sejr.
Fra 2011 har Myanmar åbnet op for omverdenen efter mere end 50 års militærdiktatur og har siden gennemgået en hurtig udvikling på alle fronter.
Aung San Suu Kyi
Aung San Suu Kyi har været en nøgleperson i Myanmars nyere historie. Hun blev opfattet som en person, der ofrede sin personlige frihed for at udfordre generalerne, der regerede Myanmar. Hendes kamp fik støtte fra millioner af mennesker over hele verden, og gav hende Nobels fredspris.
På trods af valg i 2015, hvor National League for Democracy, NLD, ledet af Aung San Suu Kyi, fik regeringsmagten, er Myanmar i dag stadig langt fra demokrati, fred og bæredygtig økonomisk vækst. Forhåbningerne til det skrøbelige demokrati er blandt andet gjort til skamme af, at Myanmars egentlige magthavere – militæret – har faret hårdt frem mod landets muslimske Rohingya-minoritet i delstaten Rakhine, væbnet konflikt i de østlige grænseområder og en kompliceret deling af magten mellem regeringen og militæret.
Den af militæret dikterede forfatning sikrer fortsat, at militæret kontrollerer en fjerdedel af pladserne i parlamentets – Assembly of the Union – 2 kamre: underhuset, House of Representatives, og overhuset, House of Nationalities, med henholdsvis 440 og 224 medlemmer.
Folkedrab på Rohingyaer
Militæret slog i 2016 og 2017 hårdt ned på det muslimske mindretal af Rohingyaer i delstaten Rakhine og over 740000 Rohingyaer flygtede til nabolandet Bangladesh.
Aung San Suu Kyis NLD-regering blev målet for stærk international fordømmelse af folkedrabet på det rohingyamuslimske mindretal, og Suu Kyi betragtes ikke længere som et demokratiikon i Vesten efter hendes passive håndtering af de militære angreb på rohingyaerne.
Valgsejr til National League for Democracy
Parlamentsvalget i Myanmar søndag den 8. november 2020 blev de fleste steder afviklet planmæssigt. En række valgsteder var imidlertid lukkede pga. uroligheder, ligesom der også rapporteres om tilfælde af decideret valgsvindel og vælgere, der blev forhindret i at afgive deres stemme.
Selvom valghandlingen ikke fuldt ud levede op til demokratisk standard, er der ingen grund til at betvivle den stærke opbakning til NLD-regeringen. På trods af den internationale kritik er Aung San Suu Kyis fortsat umådelig populær i Myanmar. En talsmand for NLD har oplyst til Reuters, at Aung San Suu Kyis parti havde vundet flere end de 385 pladser, de vandt i 2015, og dermed langt flere end de 333 pladser i parlamentet, der er nødvendige for at danne en regering.
Danmark i Myanmar
Danmark har siden 2014 haft en beskeden ambassade i Yangon i Myanmar, men Danmarks væsentligste bidrag til demokratiudviklingen i Myanmar sker gennem det upåagtede Institut for Flerpartisamarbejde (Danish Institute for Parties and Democracy – DIPD), der blev etableret ved lov nr. 530 af 26. maj 2010.
Det har passeret under radaren for de fleste, men faktisk har hvert parti i Folketinget siden 2010 haft sin helt egen pose ulandshjælp, som er øremærket til politiske partier i udviklingslande. Siden 2010 er flere hundrede millioner kroner barberet væk fra den DANIDA-administrerede ulandshjælp og i stedet lagt i hænderne på de danske partier. Pengene er formøblet til samarbejde med og bistand til politiske partier i fattige lande. Det sker i samarbejde med Institut for Flerpartisamarbejde (Danish Institute for Parties and Democracy – DIPD).
DIPD
DIPD er en selvejende og uafhængig institution, der ledes af en bestyrelse, der træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om instituttets faglige arbejdsområde, økonomi og forvaltning. Bestyrelsen består af 15 medlemmer, hvoraf 9 medlemmer udpeges af Folketingets partier, 1 medlem udpeges af udviklingsministeren, mens 5 medlemmer udpeges af organisationer, herunder Danske Universiteter.
DIPD har en vision om at fremme udviklingen af velfungerende demokratiske politiske partier, flerpartisystemer og andre institutioner som centrale elementer i en demokratisk kultur i udvalgte udviklingslande.
Det vil man sikre gennem etableringen af ”partnerskaber med politiske partier”, ”flerpartiplatforme” og andre institutioner med aktiv inddragelse af danske politiske partier, danske aktører og internationale partnere.
Flere bistandsorganisationer har været stærkt kritiske over for parti-støtten, og der er peget på risikoen for korruptions-skandaler, når danske politikere sender penge til søsterpartier i fjerne lande.
De danske partier har forskellige prioriteringer. Venstrefløjen har satset på Latinamerika og støtter det socialistiske regeringspartier i flere lande, mens f.eks. Det Konservative Folkeparti har været aktiv i projekter i Bhutan og Tanzania, hvor det tætte samarbejde har motiveret flere besøg af den tidligere partiformand Lars Barfoed og hans kone, Helle Sjelle.
I Norge, hvor man også har prøvet at lade politiske partier yde udviklingsstøtte, endte det med, at “Senter for Demokratistøtte” blev lukket, da en uafhængig undersøgelse viste, at ordningen nærmest fungerede som en rejsefond, der gav norske politikere flybilletter til eksotiske rejsemål.
Begrænsede resultater i Myanmar
I Myanmar er Danish Institute for Parties and Democracy (DIPD) fortsat aktiv med programmet “The Myanmar Multiparty Democracy Programme” (MMDP), hvor formålet angiveligt er:
- supporting multiparty dialogue and cooperation on key issues of national interest, og
- enhancing the capacity of political parties to perform their democratic functions of representation and accountability.
Årsrapporten fra DIPD indeholder nærmere oplysninger.
Selvom DIPD har arbejdet for demokrati og frie, fair og transparente valgprocesser, har resultaterne endnu ikke rigtig vist sig. DIPD har også øje for forhold, der er diskriminerende over for kvinder, yngre mennesker og minoriteter og dermed underminerer den værdi, de kunne tilføre, hvis de fik lov til at indfri deres potentiale fuldt ud. Bedømt ud fra behandlingen af Rohingya-minoriteten har den indsat ej heller båret frugt.
Så længe der er skatteyderfinansiering, kører DIPD ufortrødent videre. I samarbejde med SF blev der i 2019 etableret et dialogforum mellem de forskellige partier, der er repræsenteret i parlamentet i Myanmar. Det blev organiseret af DIPD, tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) og Rolf Aaagaard-Svendsen fra Det Konservative Folkeparti.
En række af DIPD’s aktiviteter i Myanmar foregår i samarbejde med det EU-finansierede STEP Democracy program.