Unge svenskere i indvandrerghettoer farver håret sort og dukker nakken – “det er svært altid at være i mindretal”

Svenske børn og unge oplever i dag at vokse op og være i mindretal, der hvor de bor.
Unge i for eksempel Upplands Väsby tilhører den første generation af svensk middelklasse, der vokser op som etnisk mindretal.

 

Men først nu er der medier, der tager fat på denne barske virkelighed.

 

Indtil videre har dette emne ikke interesseret medierne, men nu har lokalavisen “Stockholm Direkt” interviewet flere unge svenskere fra Upplands Väsby om emnet.

 

Og det er en barsk oplevelse, fortæller de.

Avisen har blandt andet talt med en gruppe store piger fra 9. klasse på Norrvikens skole i Sollentuna, der er en af de indvandrertætte forstæder til Stockholm.

 

De fortæller, at de svenske børn og unge begyndte at tilpasse sig indvandrernes udseende og kultur.

 

De svenske børn i Upplands Väsby valgte at tilpasse sig forskellige udtryk for stereotype indvandrerkultur for at passe ind, og de begyndte også at efterligne indvandreres tredje verdensudseende med samme formål.

 

“Der var unge med helt igennem svenske forældre, der farvede håret sort, brugte ghetto-slang og klædte sig ligesom dem for at passe ind”, siger en af ​​pigerne til Stockholm Direkt.

 

Et andet interview har overskriften: “Kultursammenstød i skolen: Svært altid at være i mindretal”.

 

Her fortæller 18-årige Johan og hans søster, begge fra Upplands Väsby, hvor hård modbydelig tiden var for dem i et indvandrerdomineret gymnasium.

 

Johan fortæller Stockholm Direct, hvordan indvandrere chikanerede ham, når han gjorde sig umage og var aktiv med studierne, blev han kaldt en forbandet nørd.

 

”Hahaha, Svennebanan! Fald ned!”, lød det, når han stillede interesserede spørgsål i undervisningen.

 

“Det hele var imod én, bare fordi jeg var svensk”, siger han i interviewet.

 

Han prøvede at gøre oprør men endte med at dukke nakken.

 

“Hvad skulle jeg gøre? I begyndelsen blev jeg skidesur og ville slås. Men jeg tilpassede mig. De kunne jo nedvurdere mig og sige, hvad der passede dem. Jeg kunne intet gøre. Det lykkedes mig aldrig at blive en del af fællesskabet. Jeg lærte at leve med det.”

 

Johans søster Lovisa har haft de samme oplevelser.

 

Hun får fortsat ondt i maven, når hun møder en flok “ghettopiger” i byen.

 

Lovisa og andre bruger ikke selv ordet ghetto. De kalder det orten eller resort, for eksempel “orten-tjejer”.

 

Hun oplevede, at indvandrerne i hendes klasse mente, at hvide middelklassesvenskere måtte skubbes ned for at hævne racisme i samfundet.

 

Lovisa går nu i musikklasse på Viktor Rydberg gymnasium i Östermalm. Her er hun den eneste fra en omegnskommune. Hun føler sig uden for fordi de andre er fra ‘overklassen’.

Ingen lyttede til samme nødråb, da det lød for 10 år siden

Problemet blev beskrevet allerede for 10 år siden i Maria Bäckmans rapport fra  belastede boligområder med mange indvandrere,”Miljonsvennar”.

 

Hun beskrev, hvordan de unge svenske piger var begyndt at indordne sig under flertallets mindre frigjorte normer.

 

tidligere gik de i bad sammen og løg nøgne rundt og tjattede til hinanden med håndklæder. Men det ændrede sig efterhånden, så flere ikke ville viser sig nøgne for andre piger.

 

I forstæderne med mange indvandrere bredte sig en opfattelse af blonde unge kvinder som vulgære og pornoagtig.

 

Tre af de unge blondiner, hun taler med, har farvet deres hård mørkt. Det betyder at de i højere grad slipper for tilråb og biler, der dytter efter dem.

 

Pigerne var samtidig bevidst om kvindesynet i islam og kritiske over for, at kvinder for eksempel skulle siddet på en balkon i moskeerne.

 

Men det var i 2009. Gad vide, hvordan holdningen er i dag? Er de unge svenske kvinder sig det bevidst? Og hvis ja tør de så i dag sige det højt?

 

Hvor meget må man tjene ved siden af SU

 

Sidder du med spørgsmålet om, hvor meget må man tjene ved siden af SU, så kan du få opklaret her.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…