Unge muslimer og en imam demonstrerer islams magt i Korsør – lige efter corona-krisens afsløring af stærke muslimske parallelsamfund

Skærmprint fra video/Stram Kurs

Når Rasmus Paludan og Stram Kurs demonstrerer, bliver de som regel mødt af unge muslimske moddemonstranter. (se video i bunden af artiklen)

 

De kommer ikke for at føre en debat med Paludan og hans folk. De kommer for at vise, at de har magten over det område, som Paludan bevæger sig ind i.

 

Deres budskab er, at han og hans meningsfæller ikke har noget at gøre i deres område – uanset om der er demonstrationsfrihed i Danmark.

 

Sådan var det også, da Paludan og meningsfæller lørdag og søndag demonstrerede på Motalavej i Korsør og i Nordbyen i Slagelse.

 

Der opstod absolut ingen demokratisk dialog i den forbindelse. Man stod og råbte ad hinanden. Og de unge muslimer gjorde, hvad de kunne, for at vise, at Paludan var trængt ind i deres islamiske parallelsamfund, og at de ikke ville finde sig i dette.

 

I den bredere danske befolkning opnår Paludan ikke noget konstruktivt ved sådan en aktion.  Men der er alligevel grund til at tænke nærmere over, hvad er er sket med det danske samfund, når unge muslimer nu så utilsløret demonstrerer islams magt.

 

Grov chikane i Korsør

Der har i årevis været problemer på Motalavej i Korsør og i Nordbyen i Slagelse. Den Korte Avis har flere gange skrevet om især tilstandene omkring Motalavej.

 

Her blev et værested for en gruppe psykisk sårbare i lang tid udsat for grov chikane.

 

Butikker har oplevet åbenlyse tyverier midt om dagen.

 

Politi og brandvæsen har flere gange været trængt tilbage af store forsamlinger af unge beboere, der har kastet med fyrværkeri og sten.

 

Undervejs har en imam demonstreret sin indflydelse i området.

 

Politiet i vanskeligheder

Lørdag og søndag var den så gal igen på Motalavej, da Paludan og hans meningsfæller demonstrerede.

 

En gruppe mænd stillede en stor højtaler op på taget af et skur. Herfra gjaldede der noget, der angiveligt skulle være muslimsk bønnekald. Det kan høres på videoen nedenfor.

 

Ifølge TV2 ØST blev der kastet ting mod politiet og affyret kanonslag.

 

Søndag var der omkring 100 betjente i området.

 

Alligevel havde politiet tilsyneladende svært ved at få situationen under kontrol.

 

Respekterer ikke danske myndigheder

Men det, som de danske myndigheder ikke formåede i forhold til de unge muslimer, det formåede en lokal imam. Han havde tilsyneladende meget mere autoritet blandt de unge muslimer end danske myndigheder.

 

Imamen fik stoppet uroen, skriver TV2 ØST.

 

. Men dermed fik han også demonstreret, at en befolkningsgruppe som denne fungerer som et parallelsamfund i forhold til det danske samfund:

 

Disse unge muslimer følger deres egne regler og deres egne autoriteter i deres eget parallelsamfund. De respekterer islams magt, men ikke de demokratiske danske myndigheders magt.

 

Stor corona-smitte i indvandrertætte områder

Under corona-krisen fik vi en anden stærkt foruroligende demonstration af, hvor stærke muslimske parallelsamfund der er opstået i det danske samfund, som ellers har hyldet frihed og demokrati.

 

Således viste det sig, at corona-smitten var meget større i områder med en høj koncentration af ikke-vestlige indvandrere. Det gjaldt først og fremmest på Københavns Vestegn.

 

Det er der formentlig flere årsager til:

 

For det første er der i disse befolkningsgrupper en stærk kulturel tradition for, at store familier bor under samme tag. Det bidrager naturligvis til smitten.

 

For det andet følger mange indvandrere i disse parallelsamfund dårligt med i, hvad der foregår i det danske samfund. Mange er så dårlige til dansk, at det i sig selv er en stor barriere.

 

For det tredje trives der inden for disse ikke-vestlige, overvejende muslimske parallelsamfund en betydelig mistro og fjendtlighed over for danske myndigheder og det samfund, som de repræsenterer.

 

Det har sandsynligvis bidraget til, at man i disse områder er mere utilbøjelige til at lytte til myndighedernes anvisninger.

 

Vi ser det samme mønster i en række andre europæiske lande.

 

Svage politikere har svigtet

Det danske samfund var engang ret homogent. Det skabte en stor sammenhængskraft og tillid mellem borgerne.

 

Corona-krisen demonstrerede, at denne sammenhængskraft er truet. Vold og ballade i områder som Motalavej i Korsør og Nordbyen i Slagelse understreger denne alvorlige udvikling.

 

Der er stort set ingen danskere, der har bedt om at få store og stærkt voksende muslimske parallelsamfund i deres land.

 

Men den udvikling er i fuld gang. Politisk korrekte, svage og uvidende politikere, meningsdannere og embedsmænd har sat den i gang.

 

Nu er de fuldstændig ude af stand til at stoppe denne udvikling. Parallelsamfundene fortsætter med at brede sig. Med mere corona-smitte. Med mere vold. Og med mere islam.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…