Unge arabiske indvandrere viser deres totale foragt for retssystemet – kvindelig dommer bliver forhånet

Den Korte Avis skrev i juli sidste år om, hvordan en 18-årig arabisk indvandrer blev tæsket næsten til døde af andre unge indvandrere i en skolegård. Det foregik i Essen i Tyskland, som har en stor arabisk indvandrerbefolkning.

 

Der var tale om et opgør mellem medlemmer af de forskellige arabiske klaner, der styrer en stor del af kriminaliteten i landet.

 

Overfaldet på det 18-årige offer var en afstraffelse, fordi han var kæreste med en pige fra en af de andre klaner. De skyldige blev anholdt.

 

Dengang sagde Essens politichef, Frank Richter: ”Den slags parallelverdener tolerer vi ikke har. Anholdelserne må være et klart signal til andre klaner om, at de her i landet må holde sig til tyske love.”

 

Dengang skrev Den Korte Avis, at disse ord næppe ville gøre indtryk på klanerne. De har deres helt eget indbyrdes straffesystem, som står over det tyske retssystem.

 

Denne vurdering blev forleden bekræftet, da sagen kom for retten i Essen. I retssalen viste de unge klanmedlemmer deres totale foragt for det officielle retssystem.

 

”Jeg svarer, når det passer mig”

På det tredje retsmøde optrådte offeret for de brutale tæsk som vidne i sagen. Han er medlem af den såkaldte Rammo-klan.

 

Da den kvindelige dommer indledningsvis spurgte ham, hvad hans arbejde var, svarede han bare frækt: ”Ingenting!”

 

Så kan man selv gætte, om han lever af offentlig forsørgelse, kriminelle aktiviteter eller begge dele.

 

I det hele taget var han helt hæmningsløs i sin uforskammethed over for dommeren. Selv ved harmløse spørgsmål fra dommeren, reagerede han med bemærkninger som: ”Jeg svarer, når det passer mig. Har De forstået det? Kend Deres plads.”

 

”Din søn af en hore!”

Den unge mand nedlod sig dog til at meddele, at han allerede havde forliget sig med syv af de anklagede uden om retssystemet. De kommer fra den såkaldte Saado-klan, og klanerne laver deres egne indbyrdes aftaler.

 

En 18-årig anklaget, der omtales som Ahmed M., var dog ikke gået med i nogen aftaler. Det ville offerets bror straffe ham for.

 

Fra tilskuerpladserne råbte han: ”Jeg knepper din mor, din søn af en hore!” Det udløste tumultagtige scener i retssalen.

 

Fornærmelser fløj gennem luften, så dommeren måtte afbryde processen. Vagtpersonale førte offerets broder ud i håndjern. Også andre medlemmer af Rammo-klanen blev sendt ud af retsbygningen og kontrolleret af politiet.

 

Det svage samfund

Men de var fløjtende ligeglade. Klanmedlemmerne har kun foragt til overs for det tyske retssystem. De følger deres egne regler – klanernes lov og islamisk lov. Straffen for at bryde disse regler kan for eksempel være brutale tæsk, som det skete i skolegården i Essen.

 

Det er en illusion, når Essens politichef siger: ”Den slags parallelverdener tolererer vi ikke her.”

 

Tværtimod: Disse parallelverdener breder sig mere og mere. Med deres islamiske forskrifter. Med deres klankrige. Med deres voldskriminalitet.

 

Det tyske samfund er for svagt til at styre de kriminelle klaner – selv om politiet gør en behjertet indsats.

 

Man har lukket alt, alt for mange ind i landet fra den arabiske muslimske verden og andre ikke-vestlige områder. Og når nogen vil føre en kritisk debat om dette, bliver de lagt for had i den politiske korrektheds navn. Først og fremmest hos de fleste store medier.

 

Det skal gå galt. Og det er det da også i fuld gang med at gøre.

 

https://www.bild.de/regional/ruhrgebiet/ruhrgebiet-aktuell/gerichtssaal-in-essen-geraeumt-hurensohn-eklat-in-clan-prozess-67126196,la=de.bild.html#remId=1586700261724370348

 

https://denkorteavis.dk/2019/video-18-aarig-mand-bliver-taesket-naesten-til-doede-af-unge-fra-arabisk-storfamilie-han-havde-forelsket-sig-i-den-forkerte/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…