Tysk politi advarer nu bilister mod at køre mod Danmark og forudser trafikproblemer på den tyske side af grænsen

Colourbox

Kort tid efter, at Mette Frederiksen fredag aften havde annonceret, at den danske grænse vil blive lukket for al unødvendig indrejse fra i dag klokken 12, udsendte det tyske delstatspoliti i Schlesvig -Holsten en pressemeddelelse klokken 22:19.

 

I pressemeddelelsen hedder det blandt andet:

 

”Danmark annoncerede i aften (13.03.2020), at man vil lukke sine grænser for at modvirke Corona-virus. Som et resultat vil det ikke længere være muligt at krydse grænsen til Danmark. De eneste undtagelser fra dette er personer, der er danske statsborgere, som kan bevises at arbejde i Danmark eller som er involveret i varetransport til Danmark.”

 

Videre hedder det i pressemeddelelse, at:

 

”Det vil ikke længere være muligt at krydse turistgrænsen. Foranstaltningen træder i kraft den 14. marts 2020 kl. 12.00 og varer indtil 13. april 2020 (nuværende status!).”

 

Forudser trafikproblemer

På grund af grænselukningen advarer delstatspolitiet i pressemeddelelsen om de trafikproblemer, der uvægerligt vil opstå på den tyske side af grænsen på grund af lukningen.

 

Det hedder således i pressemeddelelsen, at:

 

”På grund af lukningen af grænsen kan der forventes betydelige trafikproblemer i området nær grænsen. Dette gælder for vejkrydsninger, men også i området for havnen i Puttgarden, som er en del af Fugleflugtslinjen,” og videre hedder det:

 

”I det nordlige område af BAB A7 er det vigtigt at være opmærksom på farlige situationer, der kan opstå på grund af trafikforholdene.

 

Politiet fraråder derfor at rejse til grænseregionen eller tage en tur til Danmark. Motorvejstrafik vil blive afledt og returneret i grænseområdet.”

 

Så syd for grænsen har man sikret sig med rettidig omhu. Konsekvenserne kunne have været en overskuelig ophobning af trafik på den tyske side af grænsen.

 

Læs her:

https://www.presseportal.de/blaulicht/pm/58623/4547179

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…