Tysk borgmester rystet over dansk grænselukning: ”Det her er en stor fejl – Schengensamarbejdet er dermed begravet!”

Simone Lange, borgmester i Flensborg - Foto: Wikipedia

Rådhuset i Flensborg genlød ikke just af klapsalver, da statsminister Mette Frederiksen i går aftes annoncerede, at Danmark nu vil lukke grænserne totalt ned.

 

På borgmesterkontoret var overborgmester Simone Lange dybt rystet.

 

”Jeg er ufatteligt rystet og ked af det. Det er her en stor fejl. Vi bremser ikke smitten med karantæne og ikke bremselukninger. Schengensamarbejdet anser jeg der med for begravet,” lød det fredag aften fra Simone Lange, skriver Flensborg Avis.

 

En sort dag for det dansk-tyske samarbejde

Grænselukningen skal indtil videre dog kun vare til efter påske, altså den 13. april, men det beroliger ikke Flensborgs overborgmester, som åbenbart frygter, at der nu vil blive permanent fast dansk grænsekontrol ved den tyske grænse.

 

”Allerede i 2016 sagde danskerne, at grænsekontrollen kun skulle være midlertidig. Det passede heller ikke,” konstaterer Simone Lange, som er chokeret over, at hun på forhånd ikke var blevet orienteret om den planlagte grænselukning.

 

Lukningen af grænserne træder i kraft i dag klokken 12.

 

”Det er en sort dag for det dansk-tyske samarbejde,” lyder det fra Simone Lange.

 

Også delstatsregeringen er i chok

Den danske grænselukning har ikke kun sendt chokbølger gennem rådhuset i Flensborg.

 

Også talsmanden for den slesvig-holstenske delstatsregering deler overborgmesterens følelse af chok, skriver Flensborg Avis.

 

Talsmanden er på vegne af delstatens ministerpræsident, Daniel Günther (CDU) uforstående over for den grænselukning.

 

”Vi har intet hørt om den danske grænselukning, der træder i kraft lørdag middag,” siger han til Flensborg Avis.

 

I forbindelse med beslutningen om at lukke grænsen oplyste Mette Frederiksen imidlertid, at regeringen havde orienteret Tyskland, Norge og Sverige om grænselukningen.

 

Grænselukningen sker på trods af advarsler fra EU-Kommissionen

I går fredag advarede EU-Kommissionen formand, Ursula von der Leyen, medlemslandene mod at lukke deres grænser i forsøg på at hindre yderligere corona-smitte.

 

”Rejseforbud er ifølge WHO (Verdenssundhedsorganisationen, red.) ikke det mest effektive våben,” erklærede hun ifølge Der Nordschleswiger.

 

Hun advarede samtidig medlemslandene mod at gribe til grænselukninger.

 

”Den slags skal EU koordinere,” fastslog kommissionsformanden.

 

Men det har den danske regering altså ikke været indstillet på, og nu har Danmark som det første land i EU lukket sine grænser helt ned for alt andet end den nødvendige trafik, der skal holde samfundet kørende og bringe folk til og fra arbejde på begge sider af grænsen.

 

Læs også:

https://www.fla.de/wp/dailys/danmark-lukker-graenserne/

 

https://www.nordschleswiger.dk/de/international/eu-kommission-gegen-grenzschliessung

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…