Trumps fredsplan: Palæstinensernes sidste chance!

For Israel er Trumps peaceplan problematisk.

 

Israel kan ganske vist ifølge planen annektere store områder af Vestbreddens Zone C, så Jordan dalen og større dele af Judæa og Samaria bliver israelske, men det kommer med en høj pris:

 

Israel må forpligte sig på at standse al tilvækst i ”Enclave communities” i Vestbreddens Zone A.
Israel må acceptere en palæstinensisk hovedstad på grænsen til Østjerusalem.
Israel må anerkende, at nu realiseres den to-statsløsning, som de har et ambivalent forhold til.

 

For mange israelere fra f.eks New Right (Yamina) og andre er planen uspiselig!

 

For de faktaresistente palæstinensere er planen ligeledes uspiselig. De har iflg egen selvforståelse et retskrav på det hele, og de vil som altid ikke gå på kompromis. Trump og Netanyahu må i deres stille sind glæde sig over at være oppe mod så talentløse modstandere.

 

De arabiske staters protester er en forudsigelig teatertorden. 

 

Jordan er sandsynligvis på trods af en voldsom retorik faktisk godt tilfreds med i Jordan dalen at skulle dele grænse med Israel og ikke det uduelige Palestinian Authority, der lukker både ISIS og Hizbollah ind, hvad der truer Jordan. Det er selvfølgelig set med jordanske øjne problematisk, at Jordan dalen bliver en del af Israel, men så længe Jordans interesser i Jerusalem respekteres er der grund til at tro, at Jordan sagtens kan leve med de israelske annekteringer.

 

Egypten, Saudi-Arabien og United Arabian Emirates har de facto for længe siden opgivet palæstinenserne pga disses involvering med Iran og Tyrkiet, der truer disse konservative arabiske stater. De har derfor gradvist tilnærmet sig Israel og droslet forholdet til palæstinenserne ned. De er derudover som alle andre dødtrætte af palæstinensernes løgnagtighed, illoyalitet og krævementalitet. Man kan altså ikke i al evighed tage patent på offerrollen.

 

EU og FN afviser ligeledes planen. Palæstinenserne har iflg disse overnationale institutioner qua Oslo aftalerne af 1993 et retskrav på hele Østjerusalem og hele Vestbredden. At Osloaftalerne nu på 27. år er en fuldbyrdet fiasko især pga palæstinensernes manglende fredsvilje anfægter ikke disse organisationers ideale og illusionsfyldte drømmeri. For ret er ret, om så det palæstinensiske folk skal kvæles i al denne selvpromoverende godhed!

 

Men hvis EU (med Danmark!) og FN nu mente noget med det, når de med patos deklamerer deres støtte til palæstinenserne, så skulle de et øjeblik tage at forglemme sig selv og i stedet stille sig spørgsmålet, hvordan de bedst kan afhjælpe palæstinensernes lidelser? Svaret på dette spørgsmål vil være, at de skal anerkende Trumps peaceplan og få palæstinenserne til at gøre det samme.

 

Og nej, planen er ikke verdens bedste, men den giver palæstinenserne et udgangspunkt for en stat og for videre forhandling. Og så er der desuden ikke noget alternativ! For hvis palæstinenserne ikke tager Trumps plan, så kan de for altid vinke farvel til en egen stat. Så får de ingenting.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…