Corona: Tre ting skal sikre, at genåbningen af Danmark ikke ender i kaos – den ene drejer sig om indvandring

Nørrebro i København (Foto: Privat)

Danmark har foreløbig klaret sig ret godt gennem corona-krisen. Vores smittetryk er faldet, og det ligger lavt sammenlignet med de fleste andre lande.

 

Det har vi først og fremmest opnået ved, at danskerne har været gode til at holde afstand – altså ved at begrænse den sociale kontakt i samfundet.

 

De gode resultater betyder, at vi nu kan gøre klar til en kontrolleret genåbning af vores land.

 

En genåbning vil uundgåeligt øge den sociale aktivitet og dermed kontakten mellem mennesker. Det giver en større risiko for smitte, og vi skal derfor være endnu mere opmærksomme og aktive for at forhindre, at smitten igen løber af med os.

 

Nye krav til os

Når den sociale kontakt vokser, er det så vigtigt som nogen sinde, at vi er bevidste om at holde afstand og at overholde hygiejnereglerne.

 

Derudover vil en begyndende genåbning stille nye krav til os som samfund:

 

Vi skal hurtigt komme længere med at teste for smitten.

 

Vi skal finde et effektivt system til at opspore folk, der har været i personlig kontakt med en smittet, så også de bliver testet og isoleret fra andre, hvis de bærer smitten. Smittekæderne skal brydes.

 

Endelig skal vi forholde os til, at der er særlig smittefare i bestemte dele af samfundet. I andre lande har man således konstateret, at corona-virus breder sig særlig voldsomt i indvandrertætte områder – i ét tilfælde taler man ligefrem om en ”eksplosion” af smitte i et meget stort område.

 

Der er tegn på, at vi også ser dette problem i dele af Danmark – for eksempel på Københavns Vestegn. Det er dog stort set blevet fortiet af både myndigheder og politisk korrekte medier. Men det er farligt, hvis man bliver ved med at lukke øjnene for et problem, der har vokset sig stort og farligt i andre lande.

 

Vi kommer ikke af med smitten, før de findes en effektiv vaccine. Men vi kan i mellemtiden gøre meget for at holde den nede på et minimum.

 

Selv om vi foreløbig har det gjort det bedre end mange andre lande, kan vi gøre det endnu bedre. Og det skal vi være i stand til, hvis genåbningen ikke skal ende i kaos.

 

Testindsatsen

Regeringen har på det seneste fået sat skub i testaktiviteten – både på hospitalerne og i de hvide telte. Men der er tydeligvis stadig plads til forbedring. Både når det gælder omfanget af tests, og når det gælder den tid, det tager, før den testede får besked. Foreløbig varer det klart for længe i mange tilfælde.

 

Med et dygtigt og dedikeret sundhedspersonale skal det nok lykkes at få sat fart i indsatsen. Men det er en hastesag. Testindsatsen skal være i fulde omdrejninger, før vi begynder en større genåbning af samfundet.

 

Sporing af smitten

Samtidig er der nu kommet oplæg til, hvordan en forstærket smittesporing kan foregå, så man hurtigt får forhindret smitten i at brede sig.

 

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har været ude med sine tanker i den forbindelse. Det er foreløbig uvist, om han også taler på regeringens vegne. Der er behov for, at sundhedsminister Magnus Heunicke snart melder sig, så dette kan blive afklaret.

 

Sundhedsstyrelsens model ser således ud:

 

Når en person får konstateret smitte, skal vedkommende isolere sig og derefter selv tage kontakt til de mennesker, som den pågældende har været i tæt personlig forbindelse med – det være sig i hjemmet, på arbejdspladsen eller i andre sociale sammenhænge.

 

Dermed skal man sikre sig, at de berørte får testet, om de også er blevet smittet. Således vil man forhindre, at de ikke bringer smitten videre uden at vide det.

 

Opsporingen af smittekæderne har især været prioriteret meget højt i en række asiatiske lande – blandt andet Sydkorea, Singapore og Taiwan. Med særdeles gode resultater. Disse landes smittetryk er rekordlavt.

 

Der er dog en vigtig forskel på deres metode og så den, som Sundhedsstyrelsen nu anbefaler:

 

I de asiatiske lande tjekker man, hvem de smittede har været i kontakt med via en app på deres mobiltelefon. Det kan bruges til både at finde ud af, hvem der er ramt af smitten, og hvem der kan være kilde til yderligere smitte.

 

Island er verdensmester

Men man behøver ikke at bevæge sig til Asien for at iagttage denne elektroniske smitteopsporing. Den bliver også brugt i vores nordiske broderland Island.

 

Island er tæt på at være verdensmester i bekæmpelsen af corona-virus.

 

Man har testet en meget stor del af befolkningen (13 procent), den højeste andel i verden. Derved har man haft fuldt styr på smitten.

 

Samtidig har man lavet en sporings-app (Tracing-App) på mobiltelefoner, som gør det muligt at følge folks eventuelle smittekontakter. Det er frivilligt, om man ønsker denne app, men over halvdelen af befolkningen benytter den.

 

Den islandske vej har altså skabt meget stærke resultater, og 95 procent af befolkningen mener, at regeringen gør det rigtige.

 

Men denne rekordstore tillid skal nok ses i sammenhæng med, at der er tale om et lille land med kun 364.000 indbyggere.

 

Sundhedsstyrelsens forslag

I Danmark vil der være større vagtsomhed over for den elektroniske smittesporing via en app. Principielt kan et sådant instrument da også misbruges af magthavere til overvågning.

 

Derfor lægger Sundhedsstyrelsen op til, at en smittet person selv skal orientere dem, vedkommende har været i tæt kontakt med. Altså ikke noget med en app som i en række andre lande. Det giver til gengæld en risiko for, at smittesporingen ikke bliver tilstrækkeligt effektiv.

 

Her er store spørgsmål, der skal afklares. Regeringen må snart komme med et samlet bud på, hvordan indsatsen mod smitten skal køre fremover. Det kan ikke overlades til embedsmænd.

 

Smitte i indvandrertætte områder

Samtidig står regeringen med en tredje stor opgave, der foreløbig knap er blevet diskuteret:

 

Der må lægges en strategi for, hvordan man bremser den særlig store smitte i visse områder. Her synes man at være dårligere til at overholde reglerne om at holde afstand og sikre god hygiejne.

 

Ser man ikke bare på Danmark, men på størstedelen af Europa, står det klart, at der er særlige problemer med de indvandrertætte områder.

 

Ghettoer og parallelsamfund er kæmpemæssige udfordringer i kampen mod corona-virus.

 

Man kan lave nok så mange test-programmer. Men hvis betydelige grupper i befolkningen bliver ved med at give næring til smitten, har man et alvorligt problem.

 

Det problem må både den danske og andre regeringer forholde sig til.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…